Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Hvis patienterne har ændringer i søvnmønstre og hvis de har betydelig søvnløshed, er vi virkelig nødt til at være endnu mere opmærksomme på selvmordstænkning og gøre hvad vi kan for at hjælpe," siger dr. Brian Miller.

Søvnløshed øger skizofrene patienters selvmordstanker

Søvnløshed kan medføre flere selvmordstanker hos patienter med skizofreni og dermed øge problemer med angst og depression og ligefrem øge risikoen for faktiske selvmordsforsøg.

Søvnløshed er et almindeligt problem hos patienter med skizofreni, og en ny undersøgelse understreger, at det er vigtigt at holde øje med, hvordan patienterne sover - og gribe ind, når det er nødvendigt - af hensyn til deres generelle helbred.

"Vi er nu klar over, at signifikant søvnløshed øger risikoen for selvmord i endnu højere grad, så hvis de har ændringer i søvnmønstre og hvis de har betydelig søvnløshed, er vi virkelig nødt til at være endnu mere opmærksomme på selvmordstænkning og gøre hvad vi kan for at hjælpe," siger dr. Brian Miller, psykiater og skizofreniekspert ved Medical College of Georgia ved Augusta University.

Skizofreni er ifølge Miller forbundet med en øget  fem til 10 procents livstidsrisiko for død ved selvmord, hvor den største risiko sandsynligvis er inden for det første år efter diagnosen.

Den nye undersøgelse offentliggjort i The Journal of Clinical Psychiatry er baseret på 1.494 patienter, som har deltaget i en sammenligning af fem forskellige antipsykotika.

Forskerne har set på sammenhæng mellem søvnløshed, selvmordstanker og -forsøg og sygdommens sværhedsgrad hos patienterne på baggrund af patientrapporter om søvnløshed og selvmordstanker inden for de seneste to uger, selvmordsforsøg i de sidste seks måneder og tilstanden af ​​deres psykiatriske sygdom, da de tilmeldte sig undersøgelsen.

Næsten halvdelen af ​​patienterne rapporterede om problemer med at falde i søvn eller afbrudt søvn, kaldet initial og middel søvnløshed, og 27 procent rapporterede terminal søvnløshed, hvor de vågner for tidligt og ikke kan falde i søvn igen.

Søvnløshed viste sig som et almindeligt symptom, hvor især problemet med at vågne for tidligt var forbundet med selvmordstanker. Problemer med at falde i søvn uden at vågne for tidligt viste sig desuden, at øge sandsynligheden for at have forsøgt selvmord i de seneste seks måneder.

At vågne for tidligt var også forbundet med mere alvorlig skizofreni, herunder symptomer som angst og depression. Men uanset hvilken type søvnløshed, er det dårligt for patienters generelle helbred og sygdom, pointerer Miller.

Forudsigelse om hallucinationer

Undersøgelser viser, at 23-44 procent af patienter med skizofreni - uanset om de tager medicin - rapporterer problemer med søvnløshed.

En generelt øget tilstand af ophidselse hos patienter, der hører stemmer og/eller er paranoide, er sandsynligvis en faktor. Søvnløshed har vist sig som en forudsigelse for hallucinationer hos patienter, og der synes at være et tovejsforhold mellem søvnløshed og paranoia.

"Hvis du hører stemmer, der hele tiden siger negative, forfærdelige ting, som berører dig og forstyrrer din tænkning samt dine aktiviteter, kan det være svært at falde i søvn," siger Miller, der konstaterer, at søvnløshed rammer skizofrenipatienter uanset alder, køn og racer.

Selv om han altid har sørget for at spørge patienterne ved hvert besøg om deres søvn og rådgive dem om, hvordan de kan forbedre deres søvn, har det stigende bevis for sammenhængen med selvmord og sygdommens sværhedsgrad øget hans interesse.

Uanset at hans kolleger over hele landet også regelmæssigt taler med deres patienter om søvn, har undersøgelser vist, at selv om patienter med skizofreni ofte rapporterer problemer med søvnløshed, er det mindre end 20 procent af klinikere, der formelt vurderer patienternes søvn.

Miller foreslår, at man skal opfordre patienter til at undgå koffein såvel som blåt lys fra almindelige kilder som fjernsyn og smartphones, især i timerne før sengetid, samt sovemidler.

Der kan også foretages justeringer af den antipsykotiske medicin, der anvendes til behandling af deres skizofreni, da noget medicin, som clozapin, også har beroligende virkning. Faktisk er der nogle beviser for, at søvnløshed og selvmordstanker og handlinger er mindre sandsynlige hos patienter, der tager antipsykotika, der vides at have en beroligende virkning, påpeger forskerne.

Selv om han endnu ikke har foretaget en formel undersøgelse, har Miller anekdotisk bemærket, at når hans patienters søvn forbedres, gør deres skizofreni det generelt også.

"Jeg kan ikke forestille mig nogle sige, at de sover bedre, men nu er min sygdom blevet værre. Når du får en dårlig nats søvn, er verden bare ikke helt den samme næste dag," siger Miller.

"Det påvirker den måde, vi tænker på tingene, de vurderinger, vi træffer, det påvirker vores følelser. Faktisk er søvnløshed og øget selvmordsrisiko forbundet med en række psykiske problemer, herunder depression."

Den aktuelle undersøgelse er den tredje gruppe patienter, hvor Miller og hans kolleger har fundet en sammenhæng mellem søvnløshed og selvmordstanker og handlinger.

Andre forskere har forbundet søvnforstyrrelser med selvmordstanker hos patienter med skizofreni, men ikke egentlig selvmord; andre igen har for eksempel vist næsten fem gange øget risiko for selvmordsforsøg hos patienter, der oplever søvnløshed mindst tre gange om ugen.

Sygeplejersker får styrket uddannelsen i psykiatri

Et stigende pres på psykiatrien får nu Sundhedsstyrelsen til at styrke specialsygeplejerskernes kliniske uddannelsesforløb med et halvt år. Samtidig får børne-/ungdomspsykiatrien en større plads i uddannelsen.

Tirzepatid imponerer mod højt langtidsblodsukker og overvægt

Tirzepatid reducerer i højere grad langtidsblodsukker og giver et større vægttab end insulin glargin hos overvægtige med type 2-diabetes, som er i risiko for hjertekar-komplikationer, viser det store head-to-head studie SURPASS-4.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo