Anoreksipatienter har risiko for tilbagefald mange år efter diagnosen
Personer med anoreksi dør i gennemsnit tidligere end baggrundsbefolkningen, og risikoen øges, hvis man oveni har en anden psykisk sygdom. Det viser et dansk studie. Praktiserende læger er nøglepersoner i efterforløbet af sygdommen og opfordres til i perioder med krise eller belastning i patienternes liv at være særligt opmærksomme.
Forskere fra den somatiske og psykiatriske del af Aarhus Universitetshospital er gået sammen om at lave et registerstudie, hvor de har trukket data om alle danske anoreksipatienter i en periode på lidt over 40 år. Studiet, som for nyligt er blevet publiceret i International Journal of Eating Disorders, har afdækket ny viden om langtidskonsekvenserne af at have spiseforstyrrelsen anorexia nervosa.
”Vi fandt, at dødeligheden for patienter med anoreksi er højere end baggrundsbefolkningen, og dødeligheden steg markant, hvis man også har en anden psykisk sygdom. Det viser hvor alvorlig en sygdom, anoreksi er,” siger Mette Søeby, der er førsteforfatter til artiklen. Hun er ph.d. og tidligere læge på Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor personer med anoreksi bliver indlagt, hvis de har behov for somatisk indlæggelse grundet deres anoreksi. I dag arbejder hun i en kombineret stilling som somatisk læge i Regionspsykiatrien Gødstrup samt på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.
Tidlig opsporing
I studiet om langtidskonsekvenserne af anoreksi har forskerne analyseret data fra alle personer diagnosticeret med anoreksi i Danmark fra 1977 til 2018. Denne gruppe på 14.774 patienter er blevet fulgt i en opfølgningsperiode på gennemsnitligt 9,1 år og matchet 1 til 10 med en kontrolgruppe bestående af personer fra befolkningen med samme køns- og alderssammensætning. Resultaterne viser, at patienter med anoreksi har 4,5 gange højere risiko for at dø i opfølgningsperioden sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Desuden var 47 procent af patienterne diagnosticeret med mindst én anden psykiatrisk lidelse før eller samtidig med anoreksi, og det var forbundet med en yderligere 1,9 gang højere risiko for død inden for ti år sammenlignet med patienter uden anden psykisk sygdom. Når anoreksien blev diagnosticeret i alderen 6 til 25 år, var det at have en psykisk sygdom ud over anoreksi forbundet med en yderligere fire gange højere dødelighed over ti år.
”Resultaterne viser, hvor vigtigt det er, at man som behandler både er opmærksom på anoreksien og eventuelle psykiatriske diagnoser. Det gælder specielt blandt de unge patienter,” siger Mette Søeby.
Højere risiko for selvmord
Undersøgelsen viste desuden, at 13,9 procent af alle dødsfald hos patienter med anoreksi skyldtes selvmord, hvilket er en ti gange øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen.
”Det understreger vigtigheden af at sætte ind med tidlig opsporing og tidlig behandling for at undgå fatale konsekvenser af sygdommen.”
Det er ofte svært at undersøge gruppen af mænd med anoreksi i videnskabelige studier, fordi relativt få mænd får diagnosen. I denne undersøgelse var 6,5 procent af patienterne mænd, og fordi forskerne fra Aarhus har lavet et studie med data fra en forholdsvis lang periode, over 40 år, kan de nu også konkludere, at mænd med anoreksi har har samme risiko for at dø tidligt som kvinder med anoreksi.
Øget risiko for frakturer
Studiet om anoreksi, dødelighed og psykisk sygdom er en del af Mette Søebys ph.d., hvor hun også har kigget på risikoen for frakturer senere i livet, hvis man har haft anoreksi. Her viste resultaterne, at patienter med anoreksi havde en højere risiko for frakturer op til 40 år efter diagnosen. Mette Søeby har samtidig undersøgt antallet og typen af somatiske diagnoser i årene op til, at man bliver diagnosticeret med anoreksi. Disse resultater er endnu ikke publiceret, men tyder på, at personer med en spiseforstyrrelse får flere diagnoser for somatiske sygdomme i årene før diagnosen for anoreksi.
”Linket mellem somatikken og psykiatrien er utrolig vigtigt. På Aarhus Universitetshospital bliver patienter med anoreksi tilset både i psykiatrien og – ved behov – af læger fra Hormon- og Knoglesygdomme, fordi den underernærede tilstand kan påvirke alle organsystemer og hormonakser. Så det er helt klart vigtigt at forske i både de somatiske og de psykiatriske følgesygdomme til anoreksi,” siger Mette Søeby.
Kend historikken
Når patienter med anoreksi bliver afsluttet fra den specialiserede behandling på hospitalerne, vil den praktiserende læge blive en af nøglepersonerne i efterforløbet af sygdommen.
”Patienter med en tidligere anoreksidiagnose er i risiko for tilbagefald, særligt de første år efter remission samt i perioder med krise eller belastning, som for eksempel graviditet, fødsel og overgangsalder,” siger Mette Søeby.
”For praktiserende læger er det afgørende med et grundigt kendskab til den enkelte patients sygdomshistorik, herunder både somatiske og psykiatriske komorbiditeter samt eventuelle følger af anorexia nervosa. Det er vigtigt for bedst at kunne vurdere, hvad der skal være i fokus ved opfølgning og behandling samt for at kunne være opmærksom på potentielle komplikationer, som for eksempel osteoporose.”
Mette Søeby understreger, at efterforløbet for patienter med anoreksi ofte vil være komplekst og er vanskeligt at generalisere. Derfor er det vigtigt at lægge individuelle planer og at benytte sig af den nationale retningslinje for rehabilitering af borgere med svære spiseforstyrrelser, som Socialstyrelsen udarbejdede i 2015.
Referencer