Ordførere: Regeringen må selv betale for nye ADHD-klinikker
Flere psykiatriordførere kritiserer regeringens forslag om særlige ADHD- og autismeklinikker og advarer mod at bruge psykiatriplanens penge på dem. Ideen er ikke anbefalet af hverken Sundhedsstyrelsen eller Psykiatrirådet.
Regeringen vil i første omgang afsætte 33 millioner kroner til klinikkerne i 2025, stigende til 170 millioner kroner årligt i 2029. Men ideen om sådanne klinikker stammer ikke fra Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage (Mod.) er forslaget opstået politisk. Hun forklarede på pressemødet, at ideen blandt andet er inspireret af erfaringer fra en psykologuddannet ordfører i regeringen (Moderaternes psykiatriordfører Rasmus Lund-Nielsen er uddannet psykolog) og kaldte forslaget for "moderat hjerteblod".
Alligevel ønsker regeringen at finansiere forslaget via den tiårsplan for psykiatrien, som Folketingets partier har indgået aftale om.
Flere psykiatriordførere advarer nu mod at bruge psykiatriplanens penge på et forslag, de kalder uforankret i faglige analyser.
"Det vil skabe endnu en brudflade i psykiatrien, som i forvejen er fragmenteret – i stedet for at styrke det eksisterende og give flere penge til børne- og ungepsykiatrien. Men det er også mærkeligt, for det er ikke noget, der ligger i det faglige oplæg eller anbefalingerne fra psykiatrirådet. Det er bare noget, nogen har fundet på," siger Stinus Lindgreen, psykiatriordfører for Radikale Venstre, til Altinget.
Også Enhedslisten og Konservative kritiserer initiativet. Ifølge ordførerne vil det skabe ny bureaukrati, flytte ressourcer fra eksisterende behandling og gøre en allerede fragmenteret psykiatri endnu mere opdelt.
Politiken kunne forleden som de første skrive, at regeringen var på vej med særlige regionale ADHD- og autismeklinikker, som blandt andet skal tage imod patienter henvist fra egen læge eller kommunale tilbud. Klinikkerne skal tilbyde udredning og ikke-medicinsk behandling – uden nødvendigvis at involvere en psykiater. Klinikkerne skal bemandes med blandt andet psykologer og specialpsykologer og målrettes både børn, unge og voksne.
"Vi har i dag en systemisk flaskehals, når det handler om udredning og behandling i hospitalspsykiatrien, som er drevet frem af især adhd og autisme," sagde Rasmus Lund-Nielsen til Politiken.
Psykologernes formand Dea Seidenfaden kaldte det i Politiken "det tilbud, der i dag mangler til målgruppen", mens børne- og ungdomspsykiaternes forperson Nina Tejs Jørring advarede mod at indføre endnu et led i behandlingssystemet og efterlyste styrkelse af den primære sektor.
Lægeforeningens formand Camilla Rathcke har også rettet en skarp kritik mod forslaget på LinkedIn:
"Psykiatrien har ikke brug for flere lappeløsninger! Regeringens forslag om ADHD- og autismeklinikker er den helt forkerte vej at gå!" skriver hun og uddyber: "Mellem 60 og 80 procent af patienterne med ADHD og autisme har samtidig andre psykiske lidelser som fx depression, OCD, misbrug og spiseforstyrrelser. Det er derfor helt afgørende, at patienterne udredes og diagnosticeres under lægefaglig ledelse, så andre psykiske lidelser udelukkes og behovet for medicinsk behandling kan sikres."
Efter påske begynder de politiske forhandlinger om psykiatriplanen. Det står endnu ikke klart, om de særlige ADHD-klinikker bliver en del af den endelige aftale.