”Der er sket en aktivitetsstigning i perioden, men det er svært at afgøre, om det skyldes meraktivitet blandt de eksisterende psykiatere på grund af den midlertidige ordning, eller om årsagen er, at der i samme periode blev oprettet flere ydernumre til psykiatere i regionen,” siger Ann-Louise Reventlow Mourier.
Aftale om meraktivitet i Region Syddanmark gav positive resultater i psykiatrien
En ny evaluering viser, at de praktiserende psykiatere i Region Syddanmark har behandlet flere patienter i en forsøgsperiode, hvor knækgrænsen har været fjernet. Formanden for de praktiserende speciallæger mener dog ikke, at en kort periode med meraktivitet løser problemet med lange ventelister.
Region Syddanmark lettede for en stund på loftet over de praktiserende speciallægers indtjening, da regionen i efteråret fjernede knækgrænsen og tillod meraktivitet for deres praktiserende speciallæger – blandt andet de praktiserende psykiatere. Loftet for indtjening blev fjernet fra 19. september til 31. december 2024, og formålet var at afprøve, om muligheden for meraktivitet blandt regionens praktiserende speciallæger kunne have en effekt på ventelisterne.
En ny evaluering viser, at ordningen havde en positiv effekt i den lidt over tre måneder lange forsøgsperiode. Inden for voksenpsykiatrien behandlede regionens praktiserende psykiatere 12,5 procent flere patienter i 4. kvartal 2024 sammenlignet med 4. kvartal 2023. Og inden for børne- og ungepsykiatrien blev der behandlet 11,9 procent flere patienter i den tilsvarende periode.
”Der er sket en aktivitetsstigning i perioden, men det er svært at afgøre, om det skyldes meraktivitet blandt de eksisterende psykiatere på grund af den midlertidige ordning, eller om årsagen er, at der i samme periode blev oprettet flere ydernumre til psykiatere i regionen,” siger Ann-Louise Reventlow Mourier, der er formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).
Evalueringen viser samtidig, at ventelisterne inden for psykiatrien i Region Syddanmark ikke entydigt blev påvirket af det stigende antal patienter. I voksenpsykiatrien steg ventelisterne i den opgjorte periode fra 19. september 2024 til 31. januar 2025, mens ventelisterne i børn- og ungepsykiatrien faldt.
”Tre måneder er super kort tid til at kunne påvirke ventelisterne. Som praktiserende speciallæge er det ikke muligt at nå at ansætte nyt personale for så kort en periode og få dem integreret i klinikken, så du kan øge aktiviteten. Det gælder især for speciallægepraksis i psykiatrien, hvor der er afgørende, at personalet har et indgående kendskab til klinikken og patienterne.”
”Samtidig er der et meget stort pres på psykiatrien, som gør, at der skal et længere træk til, før man kan se en egentlig ændring i ventelisterne,” siger Ann-Louise Reventlow Mourier.
Efterlyser permanent løsning
I stedet for midlertidige ordninger med mulighed for meraktivitet, ønsker Ann-Louise Reventlow Mourier snarere, at der kommer en permanent løsning for de praktiserende speciallæger, så de reelt får mulighed for at være med til at nedbringe de lange ventelister, som specielt er opstået inden for udredning og behandling af voksne med ADHD samt for børn og unge.
”Helt grundlæggende er der brug for at oprette nogle flere ydernumre både inden for voksenpsykiatrien og børne- og ungepsykiatrien. Samtidig bliver man nødt til at kigge på, hvordan man kan øge aktiviteten inden for de psykiatriske specialer ved at hæve knækgrænsen. For så vil man skabe en mere permanent mulighed for at øge aktiviteten i det psykiatriske speciale ved at ansætte mere personale med psykiatrifaglig baggrund og dermed på sigt nedbringe ventelisterne,” siger hun.
FAPS står foran overenskomstforhandlinger med Danske Regioner, hvor knækgrænser kan blive et forhandlingspunkt.
”Både FAPS og Danske Regioner er meget interesserede i at nedbringe ventelisterne inden for psykiatrien, så vi skal bare have fundet hinanden i en model, vi kan bruge,” siger hun.
Nej tak til ADHD-klinikker
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har netop præsenteret tredje del af regeringens 10-års plan for psykiatrien. Her er blandt andet et forslag om at oprette særlige klinikker for ADHD og autisme, som ikke skal bemandes af læger, men derimod af andet sundhedsfagligt personale som for eksempel psykologer. Det forslag er Ann-Louise Reventlow Mourier dog ikke begejstret for.
”Hvis man opretter klinikker med det formål at udrede og behandle nogle bestemte diagnoser inden for psykiatrien, er der simpelthen for stor risiko for, at man ikke opdager og får behandlet andre psykiatriske diagnoser hos samme patient. Men det kan man i en psykiatripraksis, fordi man vurderer hele patienten og bruger sin faglige viden til at afgøre, hvad patienten primære problemstilling er,” siger Ann-Louise Reventlow Mourier.