Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
“Kontrakten forpligtede mig til, at jeg ved salg af praksis skulle lade vikarbureauet udpege en læge, der kunne træde i mit sted, så de kunne drive klinikken videre. Og hvis jeg solgte, skulle pengene fra salget tilfalde dem," fortæller Peder Ahnfeldt-Mollerup.

Praksislæge mistænkte forelagt stråmandskontrakt for at være ulovlig

Da en læge i Vejle satte sin praksis til salg, og ingen købere bød sig til, købte praksislæge Peder Ahnfeldt-Mollerup den. Han havde den plan at lade et privat firma drive den frem til et salg. Men da han så kontrakten, blev han bange for, at den var ulovlig. 

Praktiserende læger står normalt i kø for at flytte til Vejle, men i 2017 var det et problem med lægedækning i byen. Så da én af byens praktiserende læger uden held forsøgte at sælge sin praksis i 2017, mødtes byens øvrige praksislæger til et fællesmøde for at diskutere, hvad der skulle ske med det nu herreløse ydernummer. Praksislæge Peder Ahnfeldt-Mollerup foreslog, at de opkøbte den ledige praksis og kørte den i fællesskab. Men selv om alle syntes, det lød som en god idé, ville ingen være med, da det kom til stykket. I stedet opfordrede de Peder Ahnfeldt-Mollerup til selv at stå for det. 

“Da jeg selv har en almen praksis, kunne jeg ikke overskue at køre et ekstra ydernummer alene. Jeg kan jo ikke være to steder på én gang. Så jeg besluttede mig for at finde lokaler og ansætte læger til at drive den ekstra praksis. Jeg kontaktede derfor et vikarbureau, som kunne finde læger til lægehuset. De foreslog, at deres søsterselskab kunne drive ydernummeret, hvilket jeg synes var fint,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup. Han var dog noget rystet, da han modtog udkast til kontrakten, da han mente at den var en stråmandskontrakt.  

“Kontrakten forpligtede mig til, at jeg ved salg af praksis skulle lade vikarbureauet udpege en læge, der kunne træde i mit sted, så de kunne drive klinikken videre. Og hvis jeg solgte, skulle pengene fra salget tilfalde dem. Det kunne jeg ikke acceptere, da kontrakten jo fratog mig ejerskabet over mit ekstra ydernummer,” siger han. 

Med mistanke om, at kontrakten var decideret ulovlig, satte Peder Ahnfeldt-Mollerup en advokat på sagen. Også han vurderede, at der var tale om en kontrakt for en stråmandsvirksomhed, hvor den læge, der på papiret var ydernummerets ejer, reelt ikke havde noget at skulle have sagt. Og det var ikke i overensstemmelse med lovgivningen, der dikterer, at magten over et ydernummer ene og alene tilfalder ydernummerets ejer.

Risiko for spekulation

Problemet løste sig, da det firma, som Peder havde et samarbejde med, kort efter skiftede ejere, og han fik en god snak med den nye direktør, der godt kunne se problemerne med kontrakten. De formulerede i fællesskab en ny kontrakt, der sikrede, at Peder Ahnfeldt-Mollerup havde det reelle ejerskab af ydernummeret og kunne sælge klinikken på almindelige vilkår. Og på trods af fortrolighedsklausul i kontrakten blev der givet grønt lys for, at PLO’s jurister fik tilsendt kontrakten. Partnerskabet og samarbejdet har siden været ukompliceret, og nu har Peder Ahnfeldt-Mollerup i januar 2021 solgt sin klinik til tre unge læger, der fra næste år overtager den som ejere og kører klinikken videre. 

Selv om han selv bevarede ejerskabet af ydernummeret, har han efterfølgende rådgivet andre læger for at undgå sådanne stråmands-kontrakter med private firmaer.

“Jeg har også advaret Praktiserende Lægers Organisation om den slags kontrakter. Men PLO kan ikke gøre så meget ved det, da de ikke automatisk har ret til aktindsigt i dem. Og så længe man ikke kender den præcise ordlyd, er det svært at gøre noget ved dem,” siger han og tilføjer, at både læger og firmaer ikke vil fremvise kontrakterne for PLO pga. deres indbyrdes fortrolighedsaftaler. Hvis sådanne kontrakter skal have gang på jord, er en vis transparens i forhold til indholdet afgørende, hvor principperne for kontraktens indhold på en eller anden form fremvises.

Ejerskab af flere ydernumre og lægekapaciteter er utvivlsomt med til at hjælpe med lægedækning i almen praksis, og de private firmaer yder en god service i den forbindelse. Både i henhold til drift af udbudsklinikker samt ekstra ydernumre ejet af praksislæger. Det er dog de færreste praksislæger, der har overskud til selv at køre drive flere ydernumre, så de vil være afhængige af, at private firmaer kan løfte den del af opgaven. Og det øger risikoen for spekulation, hvor private koncerner f.eks. ringer pensionerede læger op og får dem til at købe specifikke ydernumre og hyre firmaet til at drive dem. Da de pensionerede læger tjener penge på det, vil de ikke være tilbøjelige til at sælge ydernumrene videre til unge læger,” advarer Peder Ahnfeldt-Mollerup.

“Jeg er faktisk modstander af, at praksislæger kan købe flere ydernumre, da det kan føre til, at disse læger sætter sig på en stor del af ydernumrene, hvor det kan blive svært for yngre læger at komme til at eje selv. Når der så er en økonomisk stærk organisation bag en sådan læge, kan det være endnu sværere at regulere markedet. Hvis man fra politisk hold synes, at det skal kunne lade sig gøre, skal det ske under en strammere lovgivning, der forhindrer virksomhederne i at indgå den slags kontrakter,” siger Peder Ahnfeldt-Mollerup, der endnu ikke tror at det er et stort problem. 

“Nej - men det kunne det hurtigt komme til at blive, da det aktuelt er virkeligheden i England. Og herhjemme er der allerede en bevægelse i gang i den retning,” siger han. 

Trods sin modstand mod lægers mulighed for at opkøbe seks ydernumre er han selv en af de læger, der har opkøbt flere ydernumre. Ud over sin egen klinik og det ekstra ydernummer i Vejle - som han jo så ret beset igen har solgt - er han også indehaver af et ydernummer i Vollsmose og to ydernumre i Esbjerg. Opkøb, som ikke alle vil udløse økonomiske gevinster.

“Salget i Vejle har jeg tjent på. Men det kommer ikke til at ske med praksissen i Vollsmose, som jeg købte for at se, om ikke det kunne lade sig gøre at etablere et ordentligt lægetilbud for befolkningen i det trængte område,” siger han.

Opfordrede til politisk handling

Hans to lægehuse i Esbjerg har et andet formål, nemlig som et led i uddannelsen af studerende på kandidatdelen ved lægestudiet på universitetet i Esbjerg. Ambitionen er at etablere et lægehus, hvor praksislæger kan være ansat på deltid, så de også har tid til undervisning eller forskning. Det, at læger kan være ansat i en klinik frem for at eje den, kan efter hans vurdering også afhjælpe problemerne med lægemangel.

“Selv om jeg generelt er modstander af, at læger kan købe flere ydernumre, har jeg også indset, at ikke alle læger har lyst til at hellige sig et job som praksislæge 24/7. Tallene fortæller den samme historie, for af de i alt 5.000 speciallæger i almen medicin i Danmark er det kun 3.300 læger, der har købt deres eget ydernummer. Så det er faktisk en tredjedel af den lægefaglige arbejdsstyrke i almen praksis, der ikke er ejere. Og de folk udgør jo en væsentlig ressource til at dække ind for lægemanglen. Så jeg tænkte, at jeg kunne være med til at løse nogle af problemerne i f.eks. Vollsmose ved at få fat i en del af disse læger og ansætte dem under mig,” siger han.  

I virkeligheden er der dog meget få praktiserende læger, der opkøber ekstra ydernumre for at løse et lægefagligt problem i et lokalområde. De fleste gør de, fordi det er lukrativt. I vinters bakkede han således de konservatives sundhedsordfører Per Larsen op i forhold til at stille et beslutningsforslag om at bekæmpe stråmandsklinikkerne - og opfordrede også PLO til at tage affære i den henseende. Han blev glad, da alle Folketingets partier støttede op om beslutningsforslaget ved førstebehandlingen ultimo marts. Og selvom forslaget har sine fejl og mangler, så blev han skuffet, da Socialdemokratiet og Venstre i sidste uge meldte ud, at de alligevel ville stemme nej til andenbehandlingen af forslaget 1. juni, da problemstillingen reelt er, og at der er brug for konstruktive og langsigtede løsninger.

Helt konkret håber han på, at de to partier atter ombestemmer sig, eller at der med løsgængerne viser sig at være et flertal, så lovgivningen kan tilpasses de faktiske forhold i almen praksis. 

Står det til ham, skal private firmaer både forhindres i at eje et ydernummer og at få råderetten over det, hvilket dog allerede er vedtaget, men det skal kunne kontrolleres. Derudover skal der fra politisk hold stilles krav om, at ejeren af et ydernummer ikke bare er speciallæge i almen medicin, men som minimum selv er læge i mindst ét af ydernumrene. Lovgivningen bør også tage højde for antallet af lægekapaciteter, som en praksislæge kan eje, og ikke kun antal af ydernumre. For som det er nu, da kan der være adskillige lægekapaciteter i hvert ydernummer. Endelig skal lovgivningen sikre, at kontrakterne er gennemsigtige, så det er tydeligt, at ejerskabet og det overordnede ansvar for den lægefaglige service i det ekstra ydernummer altid ligger hos den aktive praksislæge. Når regionen udbyder ledige ydernumre, da bør udbuddet kunne tage hensyn til, hvilken form for drift, der vil være fremadrettet, og regionen skulle gerne kunne reagere konsekvent, hvis aftalen ikke bliver overholdt. Endelig mener han, at det vil være fint, hvis det kan fremgå, at ansatte læger skal have forkøbsret til praksissen. 

“På den anden side vil enhver indskrænkning i den aktuelle lovgivning gøre det sværere at løse problemet med lægedækning. Så hvis der indføres indskrænkninger, er der brug for opbakning og støtte til de læger, som gerne yder en ekstra indsats med ejerskab af ledige ydernumre, eller som blot ønsker hjælp i deres egen praksis med hjælp fra et privat firma. Dette fra såvel regionernes som PLO’s side,” siger Peder Mollerup-Ahnfeldt.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo