Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

34.000 ekstra henvendelser til almen praksis efter omtale af hudkræftstudie

Mediernes omtale af resultaterne fra et hudkræftstudie satte i 2017 almenpraktiserende læger på overarbejde med 11.500 ekstra konsultationer og 22.900 ekstra e-mail/telefonkonsultationer.

Samtidig udløste det et markant fald i indløste recepter på det ellers populære blodtrykssænkende lægemiddel hydrochlorthiazid.

Det vurderer professor Anton Pottegård, efter at have gransket resultaterne bag sit nye registerstudie, publiceret i tidsskriftet Pharmaepidemicology & Drug Safety. Det nye studie beskriver udviklingen i antal henvendelser til almen praksis og brugen af bl.a. hydrochlorthiazid i årene 2016 til 2020.

Analysen viser en brat stigning i antal henvendelser til praktiserende læger i december 2017 og et fald i udskrevne recepter på hydrochlorthiazid. Det sker efter, at store og små nyhedsmedier bragte indslag på indslag om, at det udbredte blodtryksmiddel hydrochlorthiazid, der dengang blev taget af ca. 250.000 danskere, muligvis øger risikoen for hudkræft. 

Nyhedshistorierne baserede sig på et af Anton Pottegårds registerstudier fra december 2017 og en pressetekst udsendt af Syddansk Universitet.

I det nye studie fra september 2021 har Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmaci og farmakoepidemiologi ved Syddansk Universitet, undersøgt effekten af formidlingen af denne forskning.

Før vi går videre, så lad os bakke nogle skridt tilbage, for det nye studie handler også om, hvordan en ung forsker blev inspireret af en af sine mest kradse kritikere, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich. Og det er vigitigt for at forstå, hvorfor studiet har undersøgt lige præcis dette område.

”Din formidling er til fare for patientsikkerheden”

I 2017 var den 30-årige Anton Pottegård lektor i farmakoepidemiologi og leder af en forskningsgruppe, der brugte registerdata til at undersøge skjulte effekter og bivirkninger ved lægemidler. Han havde en hypotese om, at hydrochlorthiazid kunne øge risikoen for hudkræft og muligvis nogle former for modermærkekræft, da man var blevet klar over, at lægemidlet gjorde huden mere følsom overfor solens UV-stråler.

I 2017 og 2018 udgav han sammen med kollegaer tre studier, der undersøgte sammenhænge mellem brug af hydrochlorthiazid – og andre blodtrykssænkende præparater – og risikoen for at få henholdsvis læbecancer, hudkræft og modermærkekræft. I juni konkluderede Pottegård og kollegaerne, at der var en stærk dosisafhængig association mellem læbekræft og indtag af hydrothiazid, men ikke andre blodtrykssænkende lægemidler. Det gav omtale i enkelte medier. 

I December 2017 kom så hovedstudiet, som fandt en tydelig dosisafhængig association mellem risiko for hudkræft og brug af hydrochlorthiazid med en næsten fire gange så stor risiko for pladecellekræft hos folk, der blev behandlet med hydrochlorthiazid. Det resultat fik selv DR og TV2 op af stolen, og sendte de praktiserende læger på overarbejde, for pludseligt væltede det ind med patienter. 

Formand for DSAM, Anders Beich, vurderede i 2017, at Pottegårds henvendelse til medierne – og mediernes omtale af studiets resultater – førte til 50.000 flere henvendelser fra bekymrede patienter til almen praksis. Patienternes bekymring var dog langt fra begrundet med studiets styrke og kvalitet, argumenterede Beich, og formidlingen belastede sundhedsvæsenet til skade for andre patienter. 

Han sendte en verbal lussing i retning af den dengang kun 30 årige lektor Anton Pottegård: 

”Kære @Pottegard. Der er heldigvis ikke mange forskere af din kaliber hvad angår mangel på dømmekraft i formidlingen. Din forskningsformidling er til fare for patientsikkerheden,” skrev Anders Beich på Twitter. Det var selvom, at Anton Pottegård faktisk kontaktede DSAM 14 dage på forhånd og tilbød selskabet at komme med deres indvendinger og feedback til presseteksten, før den blev sendt ud. 

Som et twist på kritikken offentliggjorde Anders Beich Pottegårds telefonnummer i 2018 og anbefalede andre praktiserende læger at referere patienter, der henvendte sig med bekymringer om hydrochlorthiazid, til Anton Pottegård. Herefter begyndte den unge forsker at modtage opkald fra forvirrede patienter, der var nervøse for fortsat at tage hydrochlorthiazid. Han henviste dem videre til myndighedernes anbefalinger. 

Myndighederne bakkede op

De danske og europæiske myndigheder var blevet advaret på forhånd om studiets resultater, og at der vil blive sendt en pressetekst ud. De reagerede på Pottegårds forskning ved at igangsatte et replikationsstudie og udsende en meddelelse om, at patienter ikke skal stoppe deres behandling med hydrochlorthiazid, da der ikke er etableret en årsagssammenhæng endnu. 

I oktober 2018, da der var gået cirka et år, og man havde resultatet fra replikationsstudiet, vurderede myndighederne, at der rent faktisk var tale om en kausal forbindelse mellem behandling med hydrochlorthiazid og en lille øget risiko for hudkræft, men ikke en påvist øget risiko for modermærkekræft.

Anton Pottegård fortæller i dag, at han faktisk aldrig var rigtig i tvivl om, at der var tale om en kausal forbindelse, efter at han havde set sit resultat på hudkræft, for der var i forvejen kortlagt en troværdig biologisk mekanisme, og andre studier havde peget i samme retning. 

”Vi var ikke i tvivl om, at lægemidlet gjorde huden mere følsom overfor UV-stråler, spørgsmålet var bare, i hvor høj grad det spillede ind i risikoen for hudkræft. Jeg blev dog overrasket over, hvor tydelig en sammenhæng, vi fandt,” siger han. 

Ny forskning  støtter Beichs påstand om merarbejde i almen praksis

Selvom bølgerne gik højt i 2017 og 2018, er Anton Pottegård og Anders Beich på god fod i dag, fortæller Pottegård. Og han tog også kritikken fra Anders Beich op til overvejelse både dengang og nu, hvad har resulteret i det nye registerstudie.

”Den nye analyse viser klart, at behandlingsvalgene ændres efter presseomtalen og før myndighedsvurderingen foreligger. Det havde været problematisk, hvis resultatet ikke kunne repliceres, for så havde folk skiftet behandling på fejlagtig grundlag. Det peger på et stort ansvar for os som forskere,” siger Anton Pottegård.

Resultatet peger desuden på, at medieopmærksomheden skabte et væsentligt pres på almen praksis, som man bør overveje, når man kontakter pressen med sine forskningsresultater, siger Anton Pottegård.  

Formidlingen førte dog ikke til 50.000 flere henvendelser, som formanden fra DSAM anslog i 2017, men ud fra forfatternes nye studie var der nærmere omkring 11.500 ekstra konsultationer og 22.900 ekstra e-mail/telefonkonsultationer i december 2017.

Det er dog en meget usikker beregning og formentlig et overestimat, for to andre måder at opgøre det på, der formentlig er lige så valide, vurderer Anton Pottegård, gav cirka det halve. De andre metoder viste, at der var cirka 1.400 fysiske og 11.760 flere telefon-/email-konsultationer; eller 5.230 fysiske og 10.770 flere telefon-/e-mail-konsultationer. 

”Uanset hvad, er der dog en klar konklusion: Formidlingen gav en ekstrabelastning for almen praksis,” siger han. 

Svært at gøre andet

Alligevel mener Pottegård, at det var svært at have gjort andet i 2017, end det de gjorde, nemlig først kontakte myndighederne og det relevante lægefaglige selskab, DSAM, derefter pressen. 

”Når man er sikker på, at resultatet holder, hvor lang tid skal man så vendte, inden man formidler det til offentligheden? Det er ikke noget let spørgsmål. Et centralt dilemma er dog, at det bliver svært at se patienterne i øjnene, hvis man venter et-to år og så melder ud, at det middel, som de i mellemtiden har taget i god tro, længe har været kædet sammen med hudkræftrisiko. Det frygter jeg vil være skadeligt for tiltroen til sundhedsvæsnet?” siger han.

Han pointerer dog også, at hvis de havde vidst, at myndighederne i dette tilfælde ville være så hurtige til at igangsætte et replikationsstudie og lave en vurdering, så skulle Pottegård og kollegaerne muligvis have ventet med at gå ud med nyheden. For det var ikke et akut behov, at de mange danskere på hydrochlorthiazid skulle skifte blodtrykssænkende behandling. Den lille øgede risiko opstår først efter noget tid på medicinen, og når huden har været udsat for en vis mængde sol.  

Pottegård: Jeg skulle have undgået TV2 News

Anton Pottegård har brugt lang tid på at reflektere over, hvordan formidlingen forløb i 2017 og 2018. Selvom han mener, at mange ting blev gjort rigtigt, er der også ting, han gerne vil have gjort anderledes og gerne set falde anderledes ud i medierne. Der er særligt én ting, han ærgrer sig over, og som måske har bidraget til den ekstrakontakt, som praktiserende læger oplevede i december 2017.  

”Jeg skulle ikke have sagt ja til at medvirke på TV2 News og køre i båndsløjfe. Det gav et akutpræg til historien, som ikke var hensigtsmæssigt,” siger Anton Pottegård. 

Bortset fra det håber han, at både forskningen og formidlingen har bidraget til en mere sikker blodtryksbehandling med lidt mindre kræftrisiko. Og Pottegård oplever også at møde taknemmelighed blandt de patienter fra både ind- og udland, der har været udsatte.

”Jeg får jævnligt mails fra patienter med gentagne hudkræfttilfælde, som på baggrund af de nye fund har fået skiftet deres behandling. Nogle patienter som oplever ekstremt mange cancere fortæller, at antallet af nye hudcancere begynder at falde. De mails er jeg glade for!” 

Flere detaljer til studiet

Det nye registerstudie viser, at hydrochlorthiazid udgjorde 13 procent af al blodtryksbehandling 2016, nu 7 procent. Det svarer til cirka 100.000 færre danske brugere af præparatet.

Derudover viser analysen, at det især var kort efter offentliggørelsen af presseteksten og den massive mediedækning, at der blev skrevet færre nye recepter på hydrochlorthiazid. 

Ændringen var markant større blandt yngre brugere og blandt brugere, som havde haft hudkræft, forklarer Anton Pottegård. Det tyder på, at den nye viden er blevet implementeret hensigtsmæssigt af danske læger, vurderer han.

Særligt antallet af nye brugere, der startes i hydrochlorthiazid-behandling, er faldet – fra ca. 2350 personer per måned i 2016 til 650 personer per måned i løbet af 2020. 

Hudkræft-risikoen er sidenhen blevet repliceret i en lang række studier fra bl.a. UK, Australien, Spanien, Island og USA.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo