Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

På baggrund af ny forskning: Det kan praksislæger anbefale KOL-patienter efter eksacerbation

Mohamad Isam Saeed

På baggrund af ny, dansk forskning mener Mohamad Isam Saeed fra Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital, at de praktiserende læger godt kan anbefale patienter med KOL, at de den første uge efter en akut eksacerbation følger nogle at tiltagene for social distancering.

Længere tids isolation er ikke altid godt for vores psykiske helbred, men det fysiske helbred blandt patienter med KOL har tilsyneladende haft godt af isolation og den sociale distancering, som de fleste af os i større eller mindre grad har praktiseret under covid-19 pandemien. Det viser det danske studie, der er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Epidemiology, hvor data peger på, at der har været et markant fald i antallet af akutte KOL-forværringer under lockdown. Studiet viser nemlig, at der er signifikant forskel på antallet af svære, hospitalskrævende forværringer (eksacerbationer) blandt patienter med KOL i henholdsvis foråret 2019 og samme tid 2020.

”Netop fordi de hyppigste årsager til akutte forværringer hos patienter med KOL er infektiøse sygdomme, der transmitteres gennem luftvejene, besluttede vi at undersøge, hvad det betød for patientgruppen, da restriktionerne i 2020 blev indført, og de almindelige smitteveje blev afbrudt,” fortæller Mohamad Isam Saeed, læge og ph.d.-studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev og Gentofte Hospital.

Resultatet var slående, for mens at antallet af patienter med KOL, der fik en akut eksacerbation i ugerne 11 (lockdown) til uge 25 i 2020 var 6.212 (i gennemsnit 414 om ugen) var antallet af akutte forværringer i samme periode 2019 på 11.260 (751 ugentlige eksacerbationer).

”Vores resultater viser, at social distancering kan bruges som en behandlingsmodel - og ikke alene i forbindelse med at nedbringe antallet af indlæggelser af akutte forværringer af KOL. Distancering kan bruges i forbindelse med alle infektiøse sygdomme, der transmitteres gennem luftvejene. Formålet med social distancering er at lukke af for luftvejstransmission af sygdom og i princippet også kontaktsmitte, idet man ofte vasker hænder og spritter af,” siger Mohamad Isam Saeed.

To grupper med signifikante forskelle

Saeed peger samtidigt på, at forskerne har undersøgt antallet af KOL-eksacerbationer i perioderne i ikke bare en,men i to forsøgsgrupper (kohorter) – hovedkohorten er en stor landsdækkende kohorte, der inkluderer data fra tre millioner mennesker ≥40 år registreret i Landspatientregisteret, mens den anden - KOL-kohorten - er etableret på bagrund af data fra DrKOL (Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og inkluderede alle danske ambulante patienter over 40 år med KOL.

”Mens lockdown og de sociale distanceringer reducerede antallet af akutte forværringer i hovedkohorten med 45 procent, var den relative reduktion i KOL-kohorten 66 procent,” fortæller Mohamad Isam Saeed og peger på, at effekten af restriktionerne var størst i de første to måneder, efter landet blev lukket ned, og herefter kan sommeren med mere tid ude og lempede restriktioner ifølge forskeren have haft indflydelse på resultaterne.

”Men i uge 11. hvor restriktioner med social distancering blev effektueret, ser vi umiddelbart et fald i antal indlæggelser grundet eksacerbationer i KOL. Det bliver ved med at falde [i begge kohorter] til og med uge 15, hvorefter antallet af indlæggelser med akutte forværringer holder sig nogenlunde stabilt resten af foråret og frem til sommeren,” uddyber Saeed. 

Indlæggelse på intensiv og død

Det var ikke alene nedgang i de akutte KOL-eksacerbationer, forskerne fandt i studiet, hvor særligt to andre faktorer vakte interesse.

”Vi har også kigget på indlæggelse på intensiv afdeling og død af alle årsager i KOL-kohorten,” siger Saeed og fortsætter:

”Da vi så en meget stor nedgang i antallet af indlæggelser med KOL-forværringer - som er forbundet med øget dødelighed og nedgang i lungefunktion – forventede vi også færre indlæggelser på intensivafdelingerne samt færre dødsfald. For når færre patienter bliver indlagt med akutte eksacerbationer, er der færre, som bliver så dårlige, at de skal behandles med respirator, ligesom færre potentielt dør af sygdomsforværringen. Så man kan sige, at det var forventeligt, at data viste en nedgang af indlæggelse på intensiv og død af alle årsager.”

I KOL-kohorten var der 332 indlæggelser på intensivafdeling (2,4 procent) fra uge 11 til 25 i 2020 sammenlignet med 494 indlæggelser på intensivafdeling (3,0 procent) fra uge 11 til 25 i 2019.

For indlæggelserne på intensiv var en 36 procent reduceret risiko forbundet med den sociale distancering sammenlignet med perioden uden social distancering. 

Der var 341 dødsfald i KOL-kohorten (2,4 procent) fra uge 11 til 25 i 2020 sammenlignet med 486 dødsfald (3,0 procent) fra uge 11 til 25 i 2019. For dødelighed af alle årsager var en 17 procent reduceret risiko forbundet med perioden med social distancering sammenlignet med perioden uden social distancering.

Social isolering som behandlingsmodel

”Med andre ord viser vi, at der kan komme noget godt ud af social distancering, selv om jeg har svært ved at forestille mig, hvor hårdt det har været for KOL-patienterne at komme igennem covid-19 i isolationen,” lyder det fra Mohamad Isam Saeed.

Han mener også, at en eventuel behandlingsmodel ikke skal være så omfattende, som den sociale isolering har været for nogle kronisk lungesyge gennem de seneste år.

”Netop fordi formålet med social distancering er at lukke af for luftvejstransmission af sygdom, og i princippet også kontaktsmitte, idet man ofte vasker hænder og spritter af, vil nogle af de restriktioner, som blev indført i foråret 2020, være værd at fortsatte - særligt i udvalgte perioder,” siger Saeed. 

Han mener, de praktiserende læger godt kan anbefale patienter med KOL, at de den første uge efter en akut eksacerbation følger nogle at tiltagene for social distancering.

”Det behøver ikke nødvendigvis være dem alle - det er ikke nødvendigt, at patienterne lukker sig selv inde, for det er vigtigt for denne patientgruppe at være fysisk aktiv og gå til genoptræning også, det er mindst lige så vigtigt som at holde afstand. Men måske er det en god idé at bruge mundbindet lidt mere og være opmærksom på hygiejne, ligesom fysisk afstand kan være en god idé i perioden efter en svær forværring,” siger Mohamad Isam Saeed.