Praksislæger: Screening for atrieflimren næsten lige så vigtig som for kræft

Screening for atrieflimren bør integreres i influenza-vaccinations- og cancer-screenings-programmer, mener et betydeligt antal praksislæger i Europa - og vægtes i øvrigt som næsten lige så vigtigt som screening for eksempelvis bryst- tyktarms- og livmoderhalskræft.

Det viser et studie udført af AFFECT-EU, som i april blev præsenteret ved en poster-session på EHRA 2022 i København.

"Vores studie indikerer, at kun ganske få screeningsprogrammer for atrieflimren er etableret i Europa - men praktiserende læger er modsat overbeviste om, at de er nødvendige," fortalte studiets førsteforfatter Paulien Vermunicht, ph.d.-studerende ved Universitetet i Antwerpen.

AFFECT-EU er et EU-finansieret program, der har til hensigt at definere den optimale screeningsstrategi for atrieflimren med det ultimative mål at mindske antallet af hjerteanfald og for tidlig død. Projektet har tidligere konkluderet, at screening med EKG i primærsektoren er den tilgang, som af sundhedspersonale opfattes som nemmest at effektuere i den kliniske praksis.

Screening udføres ved hjælp af et håndholdt og kompakt EKG-device, og sker når en patient af en eller anden grund henvender sig i praksis. Praksislæger i Europa er af forskerne bag studiet blevet spurgt om deres mening om, hvorvidt det er en god ide at implementere screening for atrieflimren i deres daglige, kliniske praksis.

I alt 561 svar blev indsamlet (37,1 procent i Øst-europa, 29,4 procent i Central-europa, 12,1 procent i Syd-europa, 11,1 procent i Nord-europa, 9,4 procent i Vest-europa og 0,9 procent uden for Europa. Med hensyn til den nuværende praksis angav 87 procent af de praktiserende læger, at der ikke er etableret screening for atrieflimren i deres geografiske region, mens 70,1 procent, 80,9 procent og 87,3 procent svarede, at screenings-programmerne var på plads for henholdsvis tyktarms-, bryst- og livmoderhalskræft. Behovet for standardiseret atrieflimren-screening blev dog vurderet til 82,3 på en skala fra 0 til 100, hvilket var næsten lige så højt som for tyktarms- (86,5 procent), bryst- (86,8 procent) og livmoderhalskræft (89,2 procent). Med hensyn til gennemførlighed havde kun 12,8 procent af de praktiserende læger et EKG-apparat i deres praksis. Ikke desto mindre svarede tre ud af fem (60,4 procent), at de ville føle sig trygge ved at kunne udelukke atrieflimren på en 30-sekunders EKG-måling.

En ud af fire (25,3 procent) af de praktiserende læger rapporterede ingen hindringer for at påbegynde screening for atrieflimren. Men næsten hver femte (18,9 procent) svarede, at de havde brug for mere uddannelse, før de påbegyndt screening. Næsten hver femte (18,7 procent) svarede, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer til at implementere et program i deres praksis, herunder hverken tilstrækkeligt personale eller uddannelse i at benytte EKG. Lidt over hver tiende (10,5 procent) var bekymret for at opdage ’falske positive,’ der kunne føre til angst hos patienten.

En af hovedkonklusionerne, påpeget af 24,3 procent af de praktiserende læger, var et forslag om at integrere atrieflimren-screening i de eksisterende influenzavaccinations- eller cancerscreeningsprogrammer. En anden populær ide, som 24,2 procent af de adspurgte praksislæger pegede på, var at inkorporere en algoritme i primærsektorens softwaresystemer for at identificere patienter, der kvalificerer til atrieflimren-screening baseret på eksempelvis deres alder og/eller sygehistorie.