Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Professor: Flere patienter med KOL bør komme i forebyggende behandling

Peter Lange

I den seneste opdatering af GOLD anbefales det, at patienter med KOL, der har en historie med to eller flere forværringer i løbet af det foregående år, bør have forebyggende behandling for at reducere risikoen for fremtidige eksacerbationer.

Et nyt dansk observationsstudie peger dog på, at flere patienter bør blive tilbudt forebyggende behandling.

Når patienter med KOL får en akut forværring af deres symptomer, ender det ofte med en optrapning af behandling og hospitalsindlæggelser, ligesom deres sygdomsprogression fremskyndes. Derfor er et af de vigtigste behandlingsmål ved KOL at reducere risikoen for eksacerbationer, hvilket ifølge Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) sker ved at identificere patienter med KOL, der tidligere har haft to milde til moderate eksacerbationer eller mindst en alvorlig og hospitalskrævende forværring inden for det seneste år.

Men ifølge Peter Lange, professor ved København Universitet og overlæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, er eksacerbationer ikke det eneste, der bør fokuseres på, når lægen vurderer, om en patient med KOL skal tilbydes forebyggende behandling med langtidsvirkende bronkodilatorer (LABA eller LAMA), eventuelt suppleret med inhalationssteroid (ICS).

”Når lægen skal vælge behandling til at forebygge forværringer hos patienter med KOL, anbefaler man i dag udelukkende at se på antallet og sværhedsgraden af forværringer gennem det seneste år. Men i vores undersøgelse ser vi, at graden af dyspnø modificerer risikoen for disse forværringer, så jo mere åndenød, desto større risiko for forværringer,” forklarer professor Lange. Han peger samtidigt på, at selv om relationen mellem åndenød og fremtidige forværringer ikke er lige så væsentlig som tidligere eksacerbationer, spiller dyspnø en rolle præcis som patienternes lungefunktion, der i høj grad afspejles i åndenøden.

Mere fokus på dyspnø

I studiet ”Exacerbation history, severity of dyspnoea and maintenance treatment predicts risk of future exacerbations in patients with COPD in the general population”, som Peter Lange og kolleger netop har fået publiceret i Respiratory Medicine, viser analyser, at blandt patienter med KOL, der ved studieinklusion ikke havde forhistorie med eksacerbationer (Hex Zero), som ikke var plaget af dyspnø [mMRC< 2] og ikke var i medicinsk behandling [naive] oplevede 1,8 procent en mild til moderat eksacerbation i løbet af undersøgelsens første år, mens 5,2 procent i samme deltagergruppe fik en forværring i løbet af de første tre år. Blandt deltagere med samme forhistorie plus en svær grad af dyspnø [mMRC≤2] havde tre procent en mild til moderat eksacerbation i løbet af første studieår, mens 9,3 procent fik en forværring i den treårige opfølgende periode.

”I den medicinnaive deltagergruppe med lav dyspnø, der ved studiestart havde haft en eksacerbation (Hex one), oplevede 24,6 procent endnu en forværring i studiets første år,” fortæller professor Lange og peger på, at efter tre år havde 34,8 procent i gruppen haft en eksacerbation. Blandt tilsvarende deltagere, dog med svær dyspnø, var antallet af forværringer en del højere, idet 32 procent oplevede en forværring i undersøgelsens første år, mens 63,1 procent havde haft en eksacerbation i løbet af de tre første år. Kigger man på tallene blandt patienter, som var i medicinsk behandling ved studiestart, er der også en forskel at spore.

”Både hos behandlingsnaive deltagere og hos dem i vedligeholdelsesbehandling var et højere niveau af dyspnø forbundet med en øget risiko for moderate eksacerbationer,” siger Peter Lange og anfører, at blandt deltagere med svær dyspnø var prævalensen af vedligeholdelsesbehandling væsentligt højere hos individer i Hex one undergruppen sammenlignet med deltagere i Hex zero gruppen (62 procent versus 20 procent). Samme mønster så forskerne blandt deltagere med mindre grad af dyspnø (21 procent mod fire procent). Blandt deltagere med svær dyspnø og hyppige eksacerbationer var prævalensen af vedligeholdelsesbehandling 57 procent.

”Derfor bør læger, der behandler patienter med KOL, være mere opmærksomme på patienter, der har svær dyspnø og især dem, som også har haft en enkelt eksacerbation inden for det seneste år. For selv om GOLD ikke anbefaler, at den patientgruppe bør have forebyggende eksacerbationsbehandling, kan lægen alligevel overveje at iværksætte det.”

En eksacerbation øger risikoen

Selv om de internationale guidelines i dag anbefaler, at en patient med KOL først bør blive tilbudt forebyggende behandling efter to milde til moderate forværringer eller efter én svær eksacerbation, lægger Peter Lange op til en form for forebyggende behandling tidligere i patienternes sygdomsforløb.

”Vores resultater viser, at den er god nok - tidligere eksacerbationer dikterer risikoen for fremtidige forværringer, men vi ser, at selv en enkelt forværring øger patienternes risiko for gentagne eksacerbationer. Vores data viser, at hvis en patient har haft bare én eksacerbation, er risikoen for at få en forværring året efter 32 procent, mens risikoen hos patienter, der ikke tidligere har haft en eksacerbation, ligger på bare tre procent. Så en enkelt eksacerbation betyder en del for de her patienter.”

Undersøgelsen viste også, at hos patienter i GOLD gruppe A og B var en enkelt moderat eksacerbation i det foregående år forbundet med en 6-7 gange øget risiko for at få en moderat forværring under den treårige opfølgningsperiode sammenlignet med personer, der ikke havde en forhistorie med eksacerbationer.

”Vores observationer tyder på, at tilstedeværelsen af en enkelt moderat forværring i de to grupper er en vigtig indikator for en væsentligt forøget fremtidig risiko for eksacerbationer og bør resultere i livsstilsændringer såsom rygestop, årlige vaccinationer og motion, ligesom lægen kan overveje, om forebyggende medicinsk behandling bør igangsættes, især i GOLD gruppe B, hvor 32 procent af deltagerne oplevede en eksacerbation i løbet af studiets første observationsår,” lyder det fra Peter Lange. Han fremhæver også, at risikoen for moderate eksacerbationer hos behandlingsnaive personer med svær dyspnø (Hex freq.), der tidligere har haft hyppige eksacerbationer, var meget høj.

”Allerede i løbet af det første år oplevede 68,5 procent af deltagerne, som inden studiestart havde hyppige eksacerbationer, en moderat forværring - en observation der understøtter GOLDs anbefaling om at starte forebyggende behandling i denne gruppe,” understreger professoren og fortsætter:

”Studiet viser dermed, at en enkelt eksacerbation betyder noget for forværringer det følgende år, ligesom dyspnø øger risikoen for fremtidige eksacerbationer betydeligt. For vores analyser viste, at sammenhængen mellem sygdommens fænotyper [defineret ved tidligere eksacerbationer, dyspnø og vedligeholdelsesbehandling] og moderate eksacerbationer var ret robuste, selv når der blev justeret for alder, køn, lungefunktion, tilstedeværelse af kronisk bronkitis, rygestatus og følgesygdomme,” runder professor Peter Lange af.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether