Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Kræftsyge børn af ressourcesvage forældre får dårligere behandling i almen praksis

Forældres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for børn med kræft og deres sygdomsforløb. Det viser den ene ud af to nye undersøgelser af social ulighed blandt børn med kræft foretaget af Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet.

“Vores undersøgelse er endnu et eksempel på den ulighed i sundhed, der er i sundhedsvæsenet, og som her rammer kræftramte børn og deres forældre,” siger medforfatter på studiet professor Kjeld Schmiegelow, der er leder på Børnekræftafdelingen.

I den anden del af undersøgelsen fandt forskerne, at børn med akut lymfatisk leukæmi - som er den hyppigste kræftform blandt børn - fik en lavere dosis kemoterapi (dog inden for det anbefalede område), hvis deres forældre havde en kort uddannelse eller var arbejdsløse. Undersøgelserne er baseret på henholdsvis data fra Dansk Børnecancer register, hvor 3.043 børn diagnosticeret med kræft i alderen 0-15 blev inkluderet, samt 173 danske børn, der blev behandlet for akut lymfatisk leukæmi.

Flere besøg i almen praksis

Børn med forældre med kort uddannelse eller blandet tilknytning til arbejdsmarkedet havde flere kontakter med deres praktiserende læge i ugerne op til deres kræftdiagnose sammenlignet med forældre med højere uddannelse, viste undersøgelsen. Det tyder på, at børn med forældre i lavere sociale klasser skal banke på døren hos deres alment praktiserende læge flere gange for at blive hørt, mener Kjeld Schmiegelow.

“Forældre - uanset social klasse - har en ret god fornemmelse for, om deres børn er syge, men det lader til, at nogle skal være mere insisterende end andre for at blive taget alvorligt,” siger han.

Også hyppigheden af akutte besøg var højere for børn med forældre med kort uddannelse de sidste tre måneder før diagnosticering, hvor antallet var højest den sidste måned. Det punkterer myten om, at årsagen til den sociale ulighed alene ligger hos forældrene, mener Kjeld Schmiegelow.

“Der er ingen social ulighed i, hvor højt man elsker sine børn - uanset hvor såkaldt ’ressourcestærke’ eller ’ressourcesvage’ forældrene er. Denne gruppe af forældre (med kort uddannelse, red.) måtte tværtimod være ekstra vedholdende og gå hyppigere til lægen for at få en diagnose til deres barn. Så det er forkert at tro, at ansvaret for uligheden ligger hos forældrene,” siger han. I undersøgelsen gik børn med ressourcestærke forældre i gennemsnit til lægen en gang om måneden i tiden op til en diagnose, mens tallet var 1,2 gange for børn med ressourcesvage forældre.

Bedre kommunikation

Et af store spørgsmål er, hvorfor forældrenes sociale ressourcer spiller en rolle for børnenes forløb. Susanne Oksbjerg Dalton, der er professor ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft ved Sjællands Universitetshospital og sidsteforfatter på studiet, peger på, at det i høj grad handler om kommunikation.

“Man taler bedst med folk, der ligner en selv, og det betyder noget for måden, vi kommunikerer på. Det kan være, at forældre med flere ressourcer eller en højere uddannelse i højere grad får sagt de ‘rigtige’ ting, som i højere grad udløser flere handlinger eller flere undersøgelser,” siger hun.

En tidligere interviewundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at nogle forældre havde lettere end andre ved at blive taget alvorligt og indgå i en forhandling med lægen om at få yderligere undersøgelser af deres kræftramte barn. Hvad årsagen var, og hvilken betydning social ressourcer havde, undersøgte man dog ikke i studiet.

Nålen i høstakken

Opgaven er ikke let for de praktiserende læger, der skal finde nålen i høstakken. Det er fåtallet af praktiserende læger, der kommer til at diagnosticere børn med kræft i deres karriere, og symptomerne er ofte diffuse hos børn som træthed, smerter eller hovedpine. Men et af de første skridt for at komme uligheden til livs er at erkende, at uligheden findes og at være opmærksom på at kommunikationen går begge veje.

“Gatekeeper-rollen er svær, da børnekræft er en sjælden diagnose. Det vigtigste er at blive opmærksom på, at uligheden findes og ikke tøve for lang tid med at viderehenvise børnene, hvis forældrene bliver ved med at komme med deres syge barn,” erkender Susanne Oksbjerg Dalton.

Vi skal gribe i egen barm

I den anden del af studiet undersøgte forskerne behandlingen af børn med akut lymfatisk leukæmi, som er den hyppigste kræftform blandt børn. Resultaterne viste, at børnene typisk fik en lavere dosis kemo­terapi - dog inden for det anbefalede område - hvis deres forældre havde en kort uddannelse eller var arbejdsløse. Derudover var der ingen signifikante forskelle mellem sociale grupper, når det gjaldt familiens egen overholdelse af behandling som tabletmedicin. Det understreger, at uligheden ligger i sundhedsvæsenet og ikke hos forældrene.

“Når vi analyserede blodprøver for medicinindhold fra børnene, kunne vi se, at forældrene overholdte deres del af behandlingen. Det understreger, at hele sundhedsvæsenet skal kigge indad. Der skal en bred erkendelse i hele sundhedsvæsenet af, at vi skal gribe i egen barm. Uligheden ligger ikke alene hos forældrene, men i højere grad hos os selv, og det skal vi erkende,” mener Kjeld Schmiegelow.

Alvorlige konsekvenser

På trods af de flere besøg hos deres almen praktiserende læge og lavere doser af kemoterapi havde børnene ikke en mere fremskreden sygdom. Der kan dog stadig være alvorlige konsekvenser af, de får en forsinket diagnose, peger Kjeld Schmiegelow på.

“Kræft hos børn er ofte så aggressiv, at man ikke kan gå længe med det, før det bliver opdaget. Vi ved endnu ikke, om den forsinkede diagnose har betydning for, om sygdommen eksempelvis vender tilbage, fordi den bliver modstandsdygtig over for behandlingen,” siger han.

Derudover kan det også være svært for forældre at acceptere et forløb med en forsinket diagnose, forklarer Kjeld Schmiegelow.

“Når forældrene kommer ind til os på hospitalet, kan vi ofte mærke, at bekymringen og frustrationen sidder i dem. Og hvis deres barn bliver alvorligt sygt eller måske dør af kræft, kan det være meget vanskeligt for dem at slippe følelsen af, at det måske er fordi, der gik for længe, inden diagnosen blev stillet,” siger han.

Resultaterne fra de nye undersøgelser ligger i tråd med tidligere forskning i social ulighed i kræft, der bl.a. har vist, at børn af ressourcesvage forældre generelt har dårligere chancer for at overleve kræft.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)