Algoritmer, robotter, kamerapiller og droner indtager Lægedage 2022
LÆGEDAGE: Den teknologiske udvikling stormer frem, og den vil efter alt at dømme inden for få år forandre i hvert fald dele af almen praksis, som vi kender den i dag. Forandringerne er også afspejlet i programmet på Lægedage 2022.
”Store aktører som Meta, Apple og Google har udset sundhedsområdet som deres næste store indsatsområde – så det kommer til at gå hurtigt,” forudsiger Jens Søndergaard, der er praktiserende læge, professor og leder af Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet i Odense og i Esbjerg.
Han giver på Lægedage 2022 sammen med forskere i teknologisk innovation en række kig ned i spåkuglen. Som kursusleder bliver han sekunderet af praktiserende læge og innovatør Michael Hejmadi og robotforsker, professor Thiusius Rajeeth Savarimuthu fra Mærsk McKinney Møller Instituttet. ’Nye teknologier lige om hjørnet’ finder sted på Lægedage 2022 onsdag formiddag i 304T.
”Vi kommer til at tale om robotter, både til behandling og diagnosticering: Hvad kan vi forvente, og hvad har vi allerede under afprøvning,” forklarer Jens Søndergaard.
Han mener ikke, man skal lade sig skræmme af robotternes og den kunstige intelligens’ indtog i almen praksis.
”Ny teknologi frigiver tid til nærvær med patienten, når man ikke skal bruge lige så megen tid på at se på sin skærm, men det kræver selvfølgelig, at man allokerer den sparede tid til patientnærvær,” siger Jens Søndergaard.
Visse tiltag er allerede på trapperne
Kamerapiller til tarmundersøgelser, sundhedsdroner såvel som prædiktive systemer til opsporing af højrisikopatienter bliver berørt på kurset. Der vil blandt andet blive præsenteret en automatisk tekstscanningsalgoritme, som finder blødningsregistreringer i journaler.
Eksempelvis kamerapillen kan bruges til at fjnde årsager til blødning fra tarmen, den kan principielt bruges til at diagnosticere både IBD, kræft, cøliaki og polypper mere skånsomt, billigere og med mindre ventetid end en skopi. Omvendt er der dog også ved kamerapillen ulemper, påpeger Jens Søndergaard: Den kræver en hård udrensning op til undersøgelsen, og i visse tilfælde vil der fortsat være behov for en skopi til at fastslå en diagnose. I Skotland bliver kapselendoskopier allerede brugt i almen praksis, i Danmark er der planlagt studier, der skal afgøre sikkerhed, økonomi og om teknikken er til at implementere. Fremtidige modeller kan muligvis selv foretage biopsier, lyder det i fremskrivningen fra forskerne fra Syddansk Universitet.
Sundhedsdroner på vej
”Kunstig intelligens er på vej, kamerapillen er lige på trapperne. Sundhedsdroner kan på sigt transportere patientprøver, medicin og medicinsk udstyr mellem hospitalsafdelinger, lægehuse og hjemmeplejen og måske endda bruges til sygebesøg. Men hvad droner angår, er luftfartslovgivningen en stor knast,” siger Jens Søndergaard.
Kurset kommer også ind på en række igangværende forskningsprojekter på dansk grund, herunder ’Forskningsbaseret udvikling af digital coaching af patienter med type 2-diabetes og klinisk beslutningsstøtte almen praksis (DICTA)’, der foregår i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, Steno Diabetescenter Sjælland og Odense, Liva Healthcare og konsulentvirksomheden Cambio. Her etablerer man et samarbejde mellem patient, sundhedsfaglig vejleder og almen praksis, hvor telefonen fungerer som bindeleddet, der faciliterer blandt andet livsstilsplan, monitorering og guidelinestøtte.
Hvordan er økonomien i alt det her? Har vi råd til at implementere, når det kommer til stykket?
”Vi har ikke råd til at lade være. De foreløbige cases tyder på, at den nye teknologi hurtigt er cost-effektivt og teknologien bliver jo endda billigere. Og myten om flere hænder i sundhedsvæsnet: Hvor skulle de hænder komme fra,” spørger Jens Søndergaard retorisk.