MedCom-direktør: Sammenlægning af alle journalsystemer er en teoretisk drøm og en praktisk umulighed

Tidligere hospitalsdirektør Peder Jests tanker om at sammenlægge de elektroniske patientjournaler i primær og sekundær sektor har ikke gang på jord. I hvert fald ikke hvis man spørger Primærsektorens Leverandørforum og MedCom, der beskæftiger sig med samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer.

Peder Jest har foreslået, at de praktiserende læger får samme elektroniske patientjournal som på hospitalerne, altså enten Sundhedsplatformen eller EPJ-Midt, hvoraf sidstnævnte også er blevet implementeret i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Michael Frank Christensen er senior vice president hos EG, der i dag leverer et elektronisk patientjournalsystem til over 1.100 almen- og specialpraktiserende klinikker i Danmark. Han er også formand for Primærsektorens Leverandørforum, som blev stiftet 20 år tilbage.

Han ser modsat Peder Jest de adskillige journalsystemer i spil hos praktiserende læger i Danmark som et plus.

”Det skaber konkurrence, innovation og presser prisen på produkterne nedad. Vi lever i et land med en fundamental tanke om sundhed for alle. Det er vi også underlagt, når vi skal udvikle vores produkter, og der er en lang række krav og specifikationer, vi skal overholde for overhovedet at komme i betragtning. Derudover kan vi så som individuelle kommercielle aktører arbejde på, hvordan vi kan optimere de moduler, vi udvikler, så de bliver ekstra konkurrencedygtige. Og de praktiserende læger får på den måde noget valgfrihed, som de ikke ville få i en sammenlægning med hospitalerne,” siger Michael Frank Christensen.  

Nissen flytter med

Peder Jest, der er pensioneret hospitalsdirektør og geriater af baggrund, slår et slag for, at et fælles system vil give sektorerne bedre mulighed for at sparre på en bedre måde end i dag, hvor der lander tunge og svært afkodelige epikriser på den praktiserende læges bord, efter at en patient har været indlagt.

”Med et fælles system kunne man få et notat- eller kommentarfelt, hvor specialisterne kan angive, hvad den praktiserende læge har behov for at vide og forstå omkring det videre forløb med en given patient,” foreslår Peder Jest over for Medicinsk Tidsskrift.

Lars Hulbæk er ikke overbevist.  Han er direktør hos MedCom, der arbejder med at få trådene til at mødes for myndigheder, organisationer og private firmaer, når der skal laves sundhedsteknologi og udvikles datadeling.

”Jeg synes, Peder foreslår et teknologisk quickfix som svar på svære politiske og faglige spørgsmål. Men vil nissen ikke flytte med? Hvis specialisterne på sygehuset i dag ikke prioriterer at skrive en god epikrise, hvorfor skulle de så pludselig prioritere at skrive et godt notat til egen læge i et fælles system? Det er mere et spørgsmål om, at hospitalslægen skal investere lidt tid og intellektuelle kræfter i at få kastet noget brugbart tilbage til lægen. Og den gælder naturligvis begge veje, når den praktiserende læge skal lave en god henvisning,” siger Lars Hulbæk.

Han nævner også GDPR og juraen som en faktor.

“GDPR er dataminimalisme, hvor du skal være helt nøjagtig omkring, hvem der kan se hvilke data. Det vil medføre, at en dataansvarlig privatpraktiserende læge stadig skulle have deres eget hjørne i et stort system, så hospitalet ikke uden videre ville kunne tilgå oplysninger om konsultationer, der ikke vedrører sekundær sektor,” siger Lars Hulbæk.

Almen praksis vil ikke dele notater

Kan ét fælles IT-system rumme og understøtte alle sundhedsvæsenets mange specialfunktioner? På offentlige og private sygehuse, i praksissektor og kommuner? Og kan det mon løses bedre og billigere end det nuværende systemlandskab, spørger Lars Hulbæk og giver selv sit svar.  

”Jeg mener, det er en teoretisk drøm og ikke en praktisk mulighed. Det bunder muligvis i en frustration over, hvor tæt ind til kroppen, PLO holder deres data. Men man skal huske, at den samlede sundhedssektor er mangefacetteret,” siger direktøren og giver en række eksempler:

”Langt hovedparten af patientforløb i almen praksis klares uden involvering af sygehuset. Flere patientforløb skal i fremtiden håndteres i samarbejde mellem praksissektor og kommuner, når de nye sygehuse bygges med reduceret kapacitet. Flere kronikere giver flere komplekse forløb, hvor både sygehus, praksissektor og kommunale sundhedstilbud skal koordinere tæt,” siger Lars Hulbæk. 

PLO deler gerne strukturerede data som laboratoriesvar, PRO-data, forløbsplaner og diagnoser, understreger Lars Hulbæk. ”Det er kun notaterne, der stadig er til diskussion,” siger MedCom-direktøren.  

Tilbageholdende eller ej, der foregår altså en masse udveksling mellem de praktiserende læger og omverdenen, oplever også Michael Frank Christensen. Han fremhæver tiltaget PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform), som gør det nemmere at udveksle data med lægepraksissystemerne. Et eksempel herpå er de data, som lægepraksissystemerne leverer til regionerne som en del af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

I hans tid som formand for brancheforeningen, hvilket er fire år, er han aldrig blevet kontaktet af en region vedrørende problemer i forbindelse med dataudveksling.

Han tilføjer også, at branchen er snævret ind fra 13 til 4 systemhuse på markedet for lægepraksissystemhuse, hvilket for ham vidner om en konsolidering: At markedet for elektroniske patientjournaler slet ikke er så myldrende, som Peder Jests fremstilling kan give indtrykket af. 

Både Lars Hulbæk og Michael Frank Christensen fremhæver også Et Samlet Patientoverblik. I efteråret 2016 blev dette program for Digitalt Samarbejde om Komplekse Patientforløb igangsat i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, PLO, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom. Programmet skal ifølge Sundhedsdatastyrelsen styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ved at sikre digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation. 

”Her var praksissektoren først til at begynde med at dele data og afventer stadig flere af de andre sektorer. Det tyder på, at der er noget i det nuværende system, der virker,” mener Lars Hulbæk.

Michael Frank Christensen er som IT-leverandør ansat i det private erhvervsliv, hvor konkurrence og prissammenligninger er en del af spillet. 

”Men selvom vi i Primærsektorens Leverandørforum er konkurrenter, er vi også samarbejdspartnere, der i fællesskab bygger løsninger,” siger han.

Hvad gør man i Hamborg?

Det er for Lars Hulbæk at se lidt en generel antagelse, at almen praksis som fagstand helst ikke vil dele deres data. ”Men det kan man ikke klandre IT-leverandørerne for. Det er en fagpolitisk holdning. MedCom forholder sig til aftalerne. Når vi bliver sluppet løs sammen med primærsektorernes leverandører, får vi ting til at ske,” siger Lars Hulbæk.

Han efterlyser også lidt hukommelse omkring tidligere stordriftsløsninger og monopoler, der i dag er kastet på historiens mødding.

”Jeg er gammel nok til at huske de gamle IT-monopoler, som betjente hele landet. Hvor glad var man lige for det? Ikke glad. Her havde man ellers alle muligheder for stordriftsfordele. Du forestiller dig ikke, hvor ofte jeg som bordherre får spørgsmålet om, hvorfor vi har så mange IT-systemer i et lille land på størrelse med Hamborg og omegn. Men hvad gør de i Hamborg? I Hamborg telefaxer de og misunder den udbredte digitalisering i det danske sundhedsvæsen,” siger Lars Hulbæk.   

Michael Frank Christensen har på LinkedIn opfordret Peder Jest til en dialog og et kaffemøde, hvor Peder Jest og IT-leverandørerne kan udveksle erfaringer, og Peder Jest har ifølge IT-formanden takket ja til invitationen.