Tusindvis af børn er i risiko for at gå i forældrenes diabetesfodspor

En betydelig andel af danske børn og unge lever med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes i voksenlivet, hvis en bedre forebyggelse ikke sætter en prop i udviklingen. Det viser en ny rapport, som i øvrigt også afslører markante geografiske og socioøkonomiske skævheder.

På landsplan lever godt 36.000 børn og unge under 18 år, som har minimum en forælder med type 2-diabetes, med risiko for selv at udvikle type 2-diabetes i voksenlivet. Tallene for forekomsten fremgår af rapporten ’Børn af forældre med type 2-diabetes,’ der er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Roskilde Universitet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Steno Diabetes Center Sjælland. Rapporten, der udkom i slutningen af 2022, bygger på reviews, kvantitative registerdata og kvalitative interviews, og understreger også markante geografiske og socioøkonomiske skævheder samt efterlyser en forebyggelsesindsats, der ikke eksisterer i dag.

”Resultaterne peger på en betydelig forekomst af børn af forældre med type 2-diabetes. Hvis vi formår at sætte fokus på disse mere end 36.000 børn, som er i øget risiko for selv at udvikle type 2-diabetes senere i livet, kan vi måske forebygge det eller i hvert fald udsætte tidspunktet for sygdomsdebut. I den indsats er de praktiserende læger vigtige, fordi de kender og behandler forældrene og kan spotte de familier, der er sårbare og har ekstra forebyggelsesbehov,” siger senior forskningskonsulent i Steno Diabetes Center Sjælland, Anne-Louise Bjerregaard.

Diabetes skydes til hjørne

280.000 danskere lever med diabetes, og hovedparten eller 90 procent har type 2-diabetes. Hertil kommer 76.000, der skønnes at have uopdaget sygdom. 80 procent af børn, der har to forældre med type 2-diabetes, og 40 procent af dem, hvor den ene forælder har sygdommen, har øget risiko for selv at udvikle type 2-diabetes. Som med de voksne skal man også lægge et ukendt mørketal til de 36.000 børn under 18 år, der ifølge Danmarks Statistik lever i en familie, hvor enten én eller begge forældre er diagnosticeret med type 2-diabetes. Rapporten viser desuden, at familier, der lever med type 2-diabetes, ikke mangler viden om sund levevis, men snarere tilbud og støtte til at realisere sundhed i hverdagen.

”Familier med type 2-diabetes ved godt, at de skal spise sundt og bevæge sig. Men rapporten understreger, at disse familier ofte har andre og mere presserende, daglige udfordringer. Diabetes kan blive skudt til hjørne, fordi sygdommen ikke udgør et akut problem i en hverdag med andre, mere akutte sygdomstilstande eller bekymringer, som for eksempel at få pengene til at række,” siger Anne-Louise Bjerregaard.

En håndholdt indsats

Rapporten indeholder en række eksempler på anbefalinger om konkrete tiltag, der kan være med til at øge sundhed og trivsel i familierne. Der fremhæves økonomisk tilskud, så børn og voksne bedre kan deltage i idræts- og foreningsliv og købe sundere madvarer, motivationsbesøg i hjemmet, skolemad, flere trivsels- og bevægelsesdage i skolen og meget andet.

”De familier, der har bidraget til rapporten, giver udtryk for ønsker om en håndholdt indsats, der tager hensyn til deres livsvilkår. Og det bliver endnu mere aktuelt i familier, hvor vi ser en større forekomst af type 2-diabetes; enlige forsørgere, i flerbørnsfamilier eller i familier med anden etnisk herkomst end dansk, ” siger Anne-Louise Bjerregaard og tilføjer:

”Vi ved desuden, at man får det største udbytte af indsatser, som henvender sig til både børn og forældre på én gang. De mest virkningsfulde forebyggelsesprojekter kombinerer desuden flere komponenter i samme indsats, for eksempel fremme af trivsel, kost, motion, og sigter på at styrke familiernes selvtillid og tro på egne evner.”

Ingen kan alene

Det er kommunerne, der har mandat til forebyggelsesindsatsen, men erfaringerne er, at projekter, der er tidsbegrænsede og enkeltstående som regel mislykkes, fordi sundhed er en meget mere kompleks problematik.

”Hverken den praktiserende læge eller kommunen kan løse denne udfordring alene,” siger Anne-Louise Bjerregaard og understreger, at hvis forebyggelse skal virke og forhindre, at eksempelvis børn af forældre med type 2-diabetes udvikler sygdom senere i livet, skal den forankres i en helhedsorienteret indsats.

”Vi skal sætte ind tidligt i livet og samarbejde på tværs”

Trods mange kendte sundhedsproblemstillinger i det danske samfund er det endnu ikke lykkedes at sætte forebyggelsen højt på den politiske dagsorden. Men det haster, ifølge Anne-Louise Bjerregaard, hvis man vil bryde en negativ udvikling i en kronisk sygdom som type 2-diabetes:

”Forebyggelse er desværre endnu ikke tilstrækkeligt politisk eller økonomisk prioriteret. Det er en stor fejl, fordi vi kan undgå, at rigtig mange børn og unge kan se ind i en fremtid med mistrivsel og risiko for udvikling af sygdom senere i livet og derved opnå en sundere og mindre behandlingskrævende befolkning.”

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters managasin til almen praksis i februar 2023