”Jeg har forsket i mænds sundhed og sygdom de seneste 20 år, men har ikke set, at der er handling bag velviljen på politisk plan, og det på trods af, at det i stigende grad står skidt til med mændenes sundhed," pointerer Svend Aage Madsen.
Mandeforsker: Mænds sundhed er gået ned ad bakke især siden 1980’erne
Manden er en vanskelig patient. Han møder ofte op alt for sent og passer ikke sin behandling. En anden stor udfordring ved mødet med den mandlige patient, især manden uden tætte relationer, er at få tid nok til den gode samtale. Det skal der handles aktivt på, mener formanden for Forum for Mænds Sundhed.
Hvor mange gange skal du op og tisse om natten? Bliver du forpustet, når du går op ad en trappe? Er der noget på din hud, der har ændret sig, eller har du tabt dig uden at ville det? Praktiserende læger ved godt selv hvad, der er vigtigt at spørge om, når de sidder over for en given mandlig patient, som ikke selv siger en hel masse, men som er kommet for at få at vide, om han fejler noget. Så skal man ikke feje ham af eller sige, at han selv skal nævne nogle symptomer, for dem kender han ofte ikke.
Det fortæller Svend Aage Madsen, psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet. Han er også formand for Forum for Mænds Sundhed og har gennem de seneste 15 år undervist praktiserende læger i mødet med mænd i klinikken. I det regi han har set en stigende interesse – også for det mentale helbred – især hos den yngre generation af kvindelige læger. Det gør ham optimistisk på mændenes vegne. Men der skal meget mere til, mener han:
”Jeg har forsket i mænds sundhed og sygdom de seneste 20 år, men har ikke set, at der er handling bag velviljen på politisk plan, og det på trods af, at det i stigende grad står skidt til med mændenes sundhed. Det er gået ned ad bakke især siden 1980’erne, viser blandt andet en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden. Mænd får stadig flere alvorlige sygdomme, kommer for sent til lægen, får ikke passet behandlingen og lever betydeligt kortere end kvinder,” siger Svend Aage Madsen. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, mener han og henviser til, at køn kun er nævnt i den nyeste sundhedsstrategi en enkelt gang i forbindelse med kræft. Så der er desværre intet nyt under solen, påpeger han og mener ikke, at det hænger sammen med, at den danske regering tidligere har tilsluttet sig ’WHO’s strategi for bedre sundhed og trivsel for mænd’ fra 2018.
God dialog er en udfordring
Spørgsmålet er, hvad den praktiserende læge konkret kan gøre. En ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed blandt et repræsentativt udsnit af mænd mellem 29 og 39 år viser, at mænd med størst behov for lægehjælp har den dårligste oplevelse af mødet med lægen. Især er det den kortuddannede, arbejdsløse, ensomme mand uden fortrolige at tale med, der er i centrum, siger Svend Aage Madsen:
”Den største udfordring er at få en god dialog med den mandlige patient uden fortrolige tætte relationer. Lægen skal derfor sørge for, at samtalen kommer til at handle om dét, der er vigtigt for manden. Det gør man konkret ved at stille relevante spørgsmål i et letforståeligt sprog, som kan afdække, hvad problemet er, samtidig med at man tænker på, at mange mænd ikke kan formulere, hvad de synes, er det vigtige.”
Manden ved altså ofte ikke, hvad det er for symptomer, han skal reagere på, selvom det er drivkraften bag at gå til lægen.
”Nogle mænd siger til lægen: Jeg vil gerne have at vide, om jeg fejler noget, og så siger lægen, jamen du skal jo ikke komme, hvis du ikke fejler noget, og så siger manden, jamen det er jo dig, der ved, om jeg fejler noget. Netop denne ordveksling viser, at mange mænd ikke har sprog for, hvad de skal sige, når de kommer op til lægen. Så tænker vi måske, at det handler om, at mændene ikke vil vise sårbarhed eller svaghed. Men pointen er, at de ofte hverken har sprog for eller viden om symptomer og derfor ikke ved, hvad de skal sige – og så er det jo svært at være udfarende,” siger Svend Aage Madsen.
Mænd tror ikke, medicin virker
Det næste punkt er at hjælpe manden, så han med det samme – ved den første konsultation – får lavet en ny aftale, så lægen kan følge op og sørge for, at han passer behandlingen.
”Vi ved, at mange mænd ikke får fulgt op på den første konsultation eller ikke kommer af sig selv. Næsten alle siger, at de rigtig gerne vil have, at lægen indkalder dem til den næste samtale. Sådan har jeg det selv. Jeg bliver indkaldt til næste møde, når jeg er hos lægen, og så kan jeg putte det i kalenderen med det samme og få en sms som påmindelse, og det passer mange mænd rigtig godt,” siger Svend Aage Madsen. Noget, der har slået ham, er, at mange mænd heller ikke følger den behandling, som de får ordineret hos lægen eller på hospitalet, hvilket Region Midtjylland afdækkede i en undersøgelse. Formodningen var, at mændene nok blot glemmer at tage deres medicin, men sådan forholder det sig ikke, forklarer han og henviser til et ph.d.-studie på Institut for Farmaci:
”Forskerne spurgte mændene om, hvorfor de ikke tager deres medicin, og så viste det sig, at mange ikke tror på, at medicinen virker, at de hører så meget om for eksempel bivirkninger og så videre. Det er udtryk for en kæmpe kommunikationskløft i sundhedsvæsnet, når vi på den ene side har medicinalfirmaerne, der bruger milliarder til at udvikle medicin, og på den anden side har mænd, især sårbare mænd, der siger, at de ikke tror på, at medicinen virker. De bedre uddannede mænd tager i højere grad deres medicin,” siger Svend Aage Madsen.
En udfordring er så, hvordan læger og andre sundhedsprofessionelle får omsat den viden til praksis, så mænd rent faktisk tager den medicin, de får ordineret.
”Det er noget, vi mangler viden om, og som vi burde afprøve i praksis i forskellige studier, for hold da op, hvor er der mange mænd, der ikke tror på, at medicinen virker,” siger Svend Aage Madsen.
Noget, som Svend Aage Madsen peger på, er et tiltag, som Lægefællesskabet i Grenå har foretaget, nemlig at de udvælger sårbare og ressourcesvage patienter, der har brug for ekstra tid. Samtidig ved han godt, at det er svært rent strukturelt at give nogle patienter mere tid end andre, da man ikke må forskelsbehandle folk. Men så må man, som læge, være praktisk og gøre det, der gavner de konkrete borgere bedst, mener han.
”Ti minutter er meget kort tid for mange af de sårbare mænd, der ikke har så meget sprog for det, de fejler og ikke ved, hvad de skal sige. Derfor vil det være godt at finde muligheder for, at netop de patienter kan få en længere konsultationstid,” siger Svend Aage Madsen.
Undgå moralisering
Til sidst er der forebyggelsesområdet, hvor mænd også halter bagefter i forhold til kvinder og ikke er så gode til at tage sig af sig selv. Selvom statistikkerne viser, at mænd generelt drikker, ryger og spiser mere usundt end den kvindelige del af befolkningen, så er det allervigtigste råd til den praktiserende læge at undgå moralisering og bebrejdelser, mener Svend Aage Madsen.
”I Forum for Mænds Sundhed interviewer vi rigtig mange mænd om at gå til lægen, og de siger, at de ikke gider gå derop, fordi det første, lægen siger, er, at de skal tabe sig og holde op med at drikke – og så kommer de aldrig til det, de gerne selv vil snakke om,” siger Svend Aage Madsen. Så måske skal vi finde nogle nye måder at håndtere forebyggelse på, og det er måske ikke hos den praktiserende læge, at det fungerer bedst, mener han og kommer med nogle forslag:
”I stedet for eller som supplement til almen praksis er det måske en idé at sende mænd ud i naturen, få dem til at cykle sammen eller lave motion, der er knyttet til arbejdspladsen – altså anvise konkret aktiv handling, hvor man gør noget sammen med andre. Dét, mændene ønsker, er ofte et fællesskab, hvor man holder øje med hinanden og hjælper hinanden, og det er måske først her, at forebyggelsen for alvor kommer til at virke.”
Gode råd til mødet med mænd i almen praksis
Husk, at mænd er det svage køn sundhedsmæssigt set, selvom de generelt vurderer deres eget helbred bedre end kvinder. Husk, at de scorer lavt på depression, men har overhyppighed af selvmord
Konsultationen
Sørg for at få en god dialog ved at stille helt konkrete spørgsmål målrettet afdækning af konkrete symptomer: For eksempel: Har du snakket med andre om, at du har fået diabetes? Kan du falde i søvn om aftenen? Er der nogen, der synes, at du er blevet mere tvær, sur og konfliktfyldt?
Spørg ikke ind til følelser – vær handlings- og løsningsorienteret
Udvælg de mandlige patienter, der har brug for ekstra tid til en god dialog
Indkald de sårbare mænd til en konsultation – de vil gerne komme – og husk at følge op
Behandling og opfølgning
Læg næste konsultation i kalenderen med det samme og følg op med et opkald eller en sms
Hvis medicinen ikke tages, eller behandling ikke følges, så spørg, vær nysgerrig: Er det bivirkninger? Angst? Fordomme? Manglende tro på medicin?
Forebyggelse
Undgå moralisering og bebrejdelser i forhold til kost, rygning, alkohol og motion
Nævn nøgternt risikofaktorer, for eksempel på grafer, kurver, tegninge
Henvis til kommunale tilbud, hvor mænd mødes i fællesskaber, cykelhold, fodbold eller spørg ind til motion på arbejdspladsen
Referencer
2. Udsatte mænd og lægen. Spørgeskemaundersøgelse, 2023. Forum for Mænds Sundhed
4.
Det står skidt til med mændenes sundhed. Månedsskrift for almen praksis. 2020
6.
Manden og lægen. En undersøgelse ved Forum for Mænds sundhed, 2016