Tabubelagte fødselsskader fører til forsinkede henvisninger
Nybagte mødre, som henvender sig til egen læge med fødselsskader – eksempelvis problemer med at holde på afføringen – får ikke nødvendigvis sagt det højt. Den praktiserende læge skal derfor ved otte-ugers undersøgelsen være opmærksom på at sætte ord på dét, der kan være tabubelagt og få sendt kvinden videre til speciallæge, mener to fødselslæger.
Nybagte mødre og fysioterapeuter har været fremme i medierne og berettet om, at de oplever en manglende opmærksomhed på fødselsskader fra den praktiserende læge og sundhedsvæsnets side – og at fødselsskader ser ud til at være noget, kvinderne selv må tage sig af og ikke mindst selv betale for hos en fysioterapeut. Det kan virke paradoksalt, da svangreomsorgen, ifølge to erfarne fødselslæger, er veltilrettelagt, og alle kvinder får tilbudt en efterfødselskontrol hos egen læge otte uger efter fødslen. Overlæge Marianne Glavind-Kristensen fra Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, henviser til ’Sundhedsstyrelsen guide om svangreomsorgen.’ I guiden står der konkret, hvad den praktiserende læge kan spørge ind til, ligesom det anbefales, at der gennemføres en gynækologisk undersøgelse, og at lægen giver råd og vejledning, hvis der er symptomer.
”Det er formelt ved otte-ugers undersøgelsen, at det skal fanges, hvis noget er galt, men det sker ikke altid. Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at det kun er cirka halvdelen af de kvinder, der har problemer med at holde på afføringen efter en fødsel, der af sig selv søger behandling, måske fordi det er tabubelagt. Så det er min klare anbefaling, at de praktiserende læger konkret spørger ind til, hvordan går det med at holde på urin og afføring, om der smerter, også i forbindelse med samleje, og at man foretager en gynækologisk undersøgelse for at vurdere heling og bækkenbundsfunktion,” siger Marianne Glavind-Kristensen.
Hun mener, at ordet fødselsskader signalerer, at noget er gået galt i fødslen, selvom det ikke er en påført skade. Snarere kan der være tale om uundgåelige fødselsbristninger, som kan give funktionsforstyrrelser i bækkenbunden i en periode efter fødslen og måske på længere sigt. Og det er netop de funktionsforstyrrelser, som er vigtige at opspore, fordi de ofte kan bedres eller kureres ved behandling i tide:
”Den praktiserende læge skal undgå at feje det væk og sige, at det er normalt efter en fødsel, og at det nok går over, men få kvinden undersøgt og sendt videre i tide. Jeg er urogynækolog og tager mig af de kvinder, som har deciderede gener, så jeg ser kun dem med rigtig trælse ting – og det vil sige toppen af isbjerget,” siger Marianne Glavind-Kristensen, som dog også vurderer, at omfanget af fødselsskader er det samme som tidligere med én undtagelse:
”Vi ser færre meget svære bristninger ved endetarmsmusklen, fordi der har været så meget fokus på at forebygge problemet i jordemoder- og lægegruppen.”
Vigtigt at lytte
At der er noget om snakken, når kvinder, som det er fremkommet i medierne, kan opleve en manglende opmærksomhed på fødselsskader fra den praktiserende læge og sundhedsvæsnets side, er Lise Lotte Torvin Andersen åben overfor. Hun er overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og nytiltrådt formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG).
”Fødselsskader er et område, som vi fødselslæger bruger meget energi på, og derfor er det vigtigt at lytte til, at ikke alle nybagte mødre oplever at få den hjælp, de har behov for. Men fødselsskader kan godt være tabubelagte, altså dét at være inkontinent for urin, afføring og luft, at have smerter ved samleje og se anderledes ud i kønsområdet efter fødslen. Dét er emner, som er svære at bringe op hos lægen, og derfor ser vi eksempler på for eksempel invaliderende inkontinens, når kvinderne langt om længe bliver henvist til os. Det kan den praktiserende læge godt være opmærksom på at fange noget før. Dét, der er problemet, kan være, at der kun er kort tid til sådan en samtale, så hvis der er akutte problemer, kan man kun nå at henvise til en fysioterapeut, lave en ny aftale eller henvise videre til os,” siger Lise Lotte Torvin Andersen.
Hun er i øvrigt enig med Marianne Glavind-Kristensen i, at begrebet ’fødselsskader´ er misvisende. Det skyldes, ifølge Lise Lotte Torvin Andersen, at det er vigtigt at holde fast i, at kroppens forandringer under graviditet og fødsel er naturlige og betyder, at alt ikke bliver som før. Selv en bristning af endetarmsmusklen eller komplicerede bristninger i skeden kan være almindelige følger af at føde. Omvendt kan forestillingen om det naturlige også betyde, at kvinder ikke får sagt, at noget er galt, fordi de tror, at skavanker hører med til dét at få et barn.
”Det er normalt, at kroppen ændrer sig efter fødslen, og at man skal træne bækkenbunden – men kun til en vis grænse. Kvinden går måske og skjuler efterfødselsproblemerne, fordi hun tænker, at det hører med til dét at få et barn, hvilket det også gør. Alligevel skal den praktiserende læge tænke på, at forandringerne kan være svære at sætte ord på for kvinden, fordi de er tabubelagte, men måske er det også svært for lægen selv, selvom der er en manual at gå frem efter,” siger Lise Lotte Torvin Andersen.
Samtidig gør Lise Lotte Torvin Andersen opmærksom på, at det er vigtigt at huske på, at nogle kvinder kan have været inkontinente under graviditeten, før de føder deres første barn, ligesom nogle unge kvinder på forhånd kan være disponerede for diabetes eller have haft forhøjet blodtryk.
Ingen registerundersøgelser
De praktiserende læger gør det ellers generelt godt på svangeomsorgsområdet, og samarbejdet med dem fungerer fint, mener Lise Lotte Torvin Andersen, som vurderer, at langt de fleste følger retningslinjerne. Alligevel mener hun, at der er grund til at pointere, at de praktiserende læger skal være opmærksomme, når kvinderne møder til den reglementerede undersøgelse otte uger efter fødslen. Derudover skal den praktiserende læge desuden være særligt opmærksom, når en kvinde kontakter egen læge med efterfødselsproblemer uden for de almindelige kontroller.
”Lægen skal kigge kvinden i øjnene og konkret få sat ord på, hvordan hun har det, hvordan hun har det forneden, om hun har smerter, svært ved samleje, om hun tisser i bukserne, når hun hoster og så videre.”
Et andet særligt opmærksomhedspunkt er traumatiske fødselsforløb, der fylder meget i Lise Lotte Torvin Andersens eget arbejdsliv:
”Som læge skal man være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvad vi som fødselslæger anser som en traumatisk fødsel, altså et hyperakut kejsersnit, voldsom blødning eller et dårligt barn. Parret kan se helt anderledes på det. I så fald er det kutyme at tage en efterfødselssamtale med den læge og jordemoder, som var til stede ved fødslen. Men det kan også være egen læge, der afholder samtalen, fordi kvinden henvender sig og fortæller om problemet,” siger Lise Lotte Torvin Andersen. Faktisk anfører hun, at det er småt med registrering af fødselsskader i Den danske kvalitetsdatabase for fødsler, da der kun registreres bristninger af 3. og 4. grad (det vil sige, hvor endetarmens lukkemuskel er involveret), hvor mange der bløder mere end 1.000 ml, og hvor mange der føder normalt.
”Vi har ingen registerundersøgelser af, hvordan kvinderne oplever at have det efter en fødsel. Der er nogle undersøgelser om bristninger, men ellers ikke,” siger Lise Lotte Torvin Andersen.
Andre forventninger
Af den grund kan der kun gisnes om, hvorvidt oplevelsen af fødselsskader ikke tages alvorligt nok, og hvor udbredt følelsen af, at kvinden står alene med problemet, er. Et bud kan derfor være, at kvinder har andre forventninger end før i tiden:
”Jeg tror, at kvinder i dag har andre forventninger, end kvinder havde før i tiden, rent lommefilosofisk sagt. Forventningen er måske, at alt skal gå perfekt, både graviditet, fødslen og barslen. Men sådan går det jo ikke altid, og så bliver man skuffet, og det kan både den praktiserende læge og fødselsforberedelsen være med til at italesætte,” siger Marianne Glavind-Kristensen. I samme åndedrag gør hun opmærksom på, at mange unge kvinder i dag er pressede, inden de bliver gravide og skal føde.
”Man skal gerne fremstå perfekt på sociale medier. Til gengæld udgør de sociale medier den ekstra dimension, at man nemmere kan komme til orde end før i tiden, hvilket kan være godt. Desværre er det nogle gange kvinder med de sværeste symptomer eller dårligste oplevelser, som kommer til orde, og det kan indimellem påvirke debatten, siger Marianne Glavind-Kristensen.
Internettet betyder også nemmere adgang til information i form af en række udviklede apps og digitale platforme, som de praktiserende læger kan henvise kvinderne til eller selv have glæde af:
”Hos os på AUH er der udviklet en forløbsapp for gravide kvinder, hvor der er små videofilm med vigtige informationer under graviditeten, om fødslen og om, hvad man skal holde øje med, når man har født, hvornår skal man søge læge og så videre. Andre afdelinger har tilsvarende informationer, som kan tilgås elektronisk,” siger Marianne Glavind-Kristensen og henviser desuden til GynZONE og kvindekrop.dk, som både fagfolk og kvinder, der har født, kan få glæde af.
Referencer
1. Den danske kvalitetsdatabase for fødsler
2. Pretlove S, Thompson PJ, Toozs-Hobson PM, Radley S. The first 18 months of a new perineal trauma clinic. Journal of Obstetrics and Gynaecology, juli 2009
3. GynZone har et læringsmiljø for fagfolk med webinarer med for eksempel mulige komplikationer til bristninger og gode råd
4. Kvindekrop.dk – udviklet af GynZone med råd om bækkenbundsøvelser og meget andet
Avisartikler og indlæg om fødselsskader
5. Mange kvinder får fødselsskader, derfor skal der indføres gratis genoptræning. Information, 10.2.2023
6. Alle kvinder har ret til at være glade for deres underliv – også efter de har født. Information 16.9.2021
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin