Nyt forskningsstudie gransker henvisninger fra praktiserende læger til hospitalet
Er der et fast mønster eller nogle gennemgående træk i de tilbagevisninger, som praktiserende læger får tilbage i hovedet fra hospitalet? Ey nyt forskningsstudie skal samle, tælle og organisere henvisningerne fra Region Syddanmark og danne et systematisk overblik.
Professor Jesper Lykkegaard fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet har modtaget en bevilling på 4,2 millioner kroner fra KEU (Kvalitets- og Uddannelsesudvalget) til forskningsprojektet.
Professoren, der selv er praktiserende læge i Vejle en dag om ugen, har nogle hypoteser allerede nu:
”Vores sundhedsvæsen er blevet meget specialiseret. Det viser sig, når den enkelte afdeling skal forholde sig til de ofte multisyge patienter, vi henviser til dem. De fleste af patienterne fejler flere ting og falder derfor hurtigt uden for kategorierne. Derfor vægrer hospitalsafdelinger med deres ofte meget afgrænsede speciale sig nogle gange ved at tage imod dem.”
Han kommer med et eksempel:
”Det kunne handle om en patient med svær fedme og dårlige knæled, som afvises fra fedmebehandling, fordi hun ikke kan motionere og fra kirurgi, fordi hun vejer for meget. Samme patient har måske taget på i vægt grundet psykiatrisk medicin og er tidligere udeblevet fra en ambulant tid, som hun troede var aflyst, fordi hun samtidig var indkaldt i et andet ambulatorium.”
Afviste henvisninger til alt fra psykiatri til CT-scanninger
Praktiserende læge Birgitte Ries Møller er formand for PLO-Syddanmark. Hun har også blandt andet på sin Linkedin-profil gjort opmærksom på de mange afvisninger, der frustrerer både praktiserende læger og patienter. Ifølge en aktindsigt fra DR Nyheder bliver hver fjerde patient afvist i psykiatrien. På tværs af landet oplever praktiserende læger hyppige afvisninger, har Medicinsk Tidsskrift også erfaret.
De praktiserende lægers problem med afviste henvisninger varierer fra sygehus til sygehus og inden for specialerne, fremgår det af en rapport fra Region Syddanmark fra 2021, og ikke alle regioner laver statistik på afviste henvisninger.
”Det er værst inden for psykiatrien og især børnepsykiatrien. Der skal patienterne være meget syge, før man får dem igennem. Men røntgenbilleder og scanninger bliver også afvist hele tiden, så vi er hårdt ramt på udredningen. Diagnostiske centre afviser os og foreslår vi selv laver CT-scanninger i stedet. Men det er noget, der medfører mere arbejde og typisk op til tre-fire ekstra konsultationer i form af supplerende blodprøver og undersøgelser,” fortæller Birgitte Ries Møller fra sin praksis i Odense.
Som forsker ser professor Jesper Lykkegaard frem til nu at endevende en myriade af henvisninger fra Region Syddanmark. ”Mængden af henvisninger er enorm, så et år er tilstrækkeligt og giver de nyeste data. Men det kan være, vi ønsker at se på udvikling over tid eller på årstidsvariation – i så fald kommer vi til at se på fem-ti år”, fortæller Jesper Lykkeegaard.
Granskningen skal føre til noget mønstergenkendelse, der kan komme både praktiserende læger og hospitalslæger til gode i deres daglige samarbejde.
”Det kan være, det viser sig, det eksempelvis kun er hver tiende, der fører til en afvisning. Og det er vigtigt at understrege, at vi også i den her undersøgelse vil kigge på de undersøgelser, der rent faktisk hører til en henvisning. Datamaterialet bliver altså større, end hvis man blot håndplukker en bunke afvisninger og undersøger dem. Det er mit håb at vi, muligvis med støtte af noget AI, kan organisere de mange henvisninger i nogle kategorier, der derved kan give os øget viden om udvekslingen mellem læger og hospital,” forklarer Jesper Lykkegaard.
I sine godt 10 år som praktiserende læge i Vejle har professor Jesper Lykkegaard mærket en forandring fra sit eget lægebord.
”Tidligere gik jeg meget op i at fortælle patienten, at han eller hun skal gøre sådan og sådan, når de modtager henvisningen. Nu om stunder er jeg begyndt at nævne for dem, at sygehuset måske skriver tilbage, at de måske ikke som sådan afviser dem, men i stedet blot måske sender nogle gode råd til, hvordan de skal forholde sig til den tilstand eller lidelse, de har. Den slags er en god henvisning, hvor alle kan være tilfredse. Men jeg frygter for de afvisninger, som jeg ikke ser i min fyldte indbakke. Her sker der ingen opfølgning til patienten, som venter forgæves. Det er en eventualitet som jeg forholder mig i høj grad til nu, og som ikke var i mit hoved for 10 år siden,” siger Jesper Lykkegaard.
En gammeldags tankegang
Subspecialiseringen i sundhedsvæsnet er kun en af de tendenser, som ifølge Jesper Lykkegaard bidrager til afviste henvisninger og tilbagehenvisninger. Et andet problem, som ifølge professoren kan bidrage til afvisningerne, er et gammeldags sundhedsvæsen, der tænker primær og sekundær sektor for firkantet og gensidigt udelukkende.
”Vi har et gammeldags sundhedsvæsen, hvor vi tror, at ansvaret for en given patient enten ligger hos den praktiserende læge eller hos hospitalet. Og jeg kan godt forstå en vægring fra hospitalets side mod at se patienter, der fejler mange ting. Men måske skal patienten stadig i fremtiden høre til hos den praktiserende læge, og så blot være i sideløbende kontakt med hospitalet, uden at man kapper båndene til egen læge,” siger Jesper Lykkegaard.
Medicinsk Tidsskrift: Er det ikke forståeligt nok, at hospitalerne opererer med et finmasket filter? De er vel pressede også?
”Det er ikke rart for nogle af parterne at arbejde på den her måde. Jeg tror ikke, de synes om at sende ordlyden ’AFVIST’ tilbage til den praktiserende læge med store typer i håbet om, at det ikke bliver overset. Heldigvis er der dog kommet telefon-hotlines, hvor jeg som praktiserende læge kan nå en specialist. Så der foregår også et positivt samarbejde, og at forskning som min opnår støtte taler også for, at rigtig mange har fokus på forbedringer. Det er for mig at se et tegn på, at noget åbner op.”
Omtrent seks procent af kontakter mellem borger og almen praksis udløser en henvisning til et hospital, fremgår det af en analyse fra PLO. Professor Jesper Lykkegaard forventer, at han har sine første resultater klar i efteråret 2024.