Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

”Hvis man kan diagnosticere og starte rette behandling ude i praksis, kan man spare patienterne for mange sygedage, bekymringer og sociale og økonomiske konsekvenser," siger Maren Eriksen.

Hovedpinesyge­plejerske: Find rundt i patientens hovedpine

Den rette behandling fra start har stor betydning for patientens livskvalitet. Her får du en kort gennemgang af de tre mest udbredte hovedpinetyper, du møder i klinikken. 

Hovedpine kan være en svær størrelse. Symptomer kan lappe ind over hinanden, og følgesymptomer kan give mistanke om andre diagnoser hos patienten. Maren Eriksen er næstformand i Migræne & Hovedpine­foreningen og er derudover hovedpinesyge­plejerske på Dansk Hovedpinecenter, hvor hun følger den medicinske plan, lægen har lagt, og vejleder patienten undervejs i behandlingsforløbet.

”Hvis man kan diagnosticere og starte rette behandling ude i praksis, kan man spare patienterne for mange sygedage, bekymringer og sociale og økonomiske konsekvenser. Patienter med hovedpine, der ikke er diagnosticeret eller velbehandlet, er i risiko for over tid at udvikle komorbiditet, som for eksempel angst, der fører til flere henvendelser i praksis,” siger Maren Eriksen.

Her kan du blive klogere på de tre hovedpinetyper, som du oftest vil møde i praksis.

 

Medicinoverforbrugshovedpine

”Medicinoverforbrugshovedpine kan udvikles over tre måneder eller mere, hvis man tager mere smertestillende eller anfaldsmedicin end det anbefalede mod en eksisterende hovedpine. Det er en ond cirkel, man kan ende i. Derfor er det vigtigt at vejlede patienterne i at bruge smertestillende og anfaldsmedicin korrekt,” siger Maren Eriksen.

Klassiske symptomer og kendetegn:

Tiltagende hovedpine over uger eller måneder med øget frekvens af længerevarende anfald og dårligere effekt af smertestillende medicin eller anfaldsmedicin.

Behandling:

Komplet eller delvis medicinsanering i mindst to måneder – gerne med støttende samtale og i nogle tilfælde sygemelding. Nogle patienter kan ikke overskue brat seponering, da man kan få det dårligt i starten. I de tilfælde kan det være nødvendigt med en langsom nedtrapningsplan. I dag er man i nogle tilfælde også begyndt på forebyggende behandling samtidig med medicinsaneringen, som forskning viser kan være en fordel.

”Hvis man er i en praksis, hvor man har mulighed for at inddrage en sygeplejerske eller en SOSU-assistent til at følge op på patienten i nedtrapningsforløbet, kan det gøre en stor forskel,” siger Maren Eriksen.

 

Migræne

”Migrænepatienter slås tit med manglende forståelse for, at migræne er så meget andet end hovedpine. Derfor er det vigtigt at føle sig taget seriøst hos sin læge,” siger Maren Eriksen.

Klassiske symptomer og kendetegn:

  • Smerten er typisk pulserende og halvsidig med forværring ved fysisk aktivitet.
  • Der kan være ledsagende symptomer som kvalme og opkastning eller lyd- og lysfølsomhed.
  • Der findes to typer af migræne – med aura og uden aura. Migræne med aura betyder, at patienten kan opleve visuelle symptomer som flimmer, pletter og zigzag linjer i 5 til 60 minutter, inden hovedpinen indsætter. I nogle tilfælde kan der også være ensidige sensoriske symptomer som føleforstyrrelser.

Behandling:

Migræne kan i mange tilfælde behandles hos den almen praktiserende læge. Hvis ikke simple analgetika virker, forsøger man med anfaldsmedicinen triptaner. Der findes syv forskellige slags, og det varierer, hvad der virker bedst for den enkelte patient.

”På Dansk Hovedpinecenter oplever vi, at de forskellige muligheder for triptaner bliver overset hos de praktiserende læger. Vi anbefaler tretrinsraketten – prøv tre triptaner på tre forskellige anfald,” siger Maren Eriksen og fortæller, at man ved manglende effekt af triptaner kan prøve de såkaldte gepanter, som er den seneste generation af migrænemedicin.

Mange med migræne har ledsagesymptomer som kvalme. Her kan det være en god idé at supplere anfaldsmedicinen med kvalmestillende medicin.

”Migræne starter hos mange med følelsen af spændinger og træthed i nakken. Hvis man har gavn af anfaldsmedicin, er det vigtigt at tage den så tidligt i anfaldet som muligt. Mange venter til anfaldet er i fuld gang, og så er der ofte ikke så god effekt af behandlingen,” forklarer Maren Eriksen.

Ikke-medicinsk behandling kan ligesom ved spændingshovedpine også have en gavnlig effekt for nogle patienter med migræne. Man kan også forsøge sig med forebyggende behandling, som for eksempel Candesartan. Virker intet af ovenstående, bør du henvise patienten til en neurolog.

 

Spændingshovedpine

Tre ud af fire danskere har spændingshovedpine i en eller anden grad i løbet af et år. Langt de fleste har kun korte perioder med spændingshovedpine, der kan klares med almindelig analgetika, men for nogle udvikler spændingshovedpinen sig til at være der mere eller mindre hele tiden.

Klassiske symptomer og kendetegn:

  • En smerte, som sidder i hele hovedet og føles som en stram hat eller et bånd rundt om hovedet.
  • Kan svinge i intensitet og vare fra en halv time til flere dage.
  • Patienten mærker typisk også spændinger i nakke, skuldre og hals.
  • Bliver ikke forværret af bevægelse, og motion kan lindre.
  • Kan variere fra mild til moderat styrke.
  • Ingen lyd- eller lysfølsomhed, dog i sjældne tilfælde mild kvalme.

Behandling:

Almindelige smertestillende non-steroider som paracetamol og ibuprofen. Der er også flere ikke-medicinske behandlingsmetoder, som for eksempel fysioterapi, som kan have god virkning. Brug National Klinisk Retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme.