Anti-CGRP-behandling reducerer samfunds­økonomiske omkostninger ved migrænepatienter

Dansk studie viser, at der er mange penge at spare, hvis kroniske migrænepatienter sættes i anti-CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) behandling. Men almen praksis har ikke kapacitet til at overtage opgaven med at følge patienterne, siger praktiserende læge.

Et dansk studie, som er publiceret i BMC Neurology, har for første gang har opgjort de samfundsøkonomiske konsekvenser ved migræne i Danmark.

”Konklusionen er helt klart, at vi som samfund bør sætte flere migrænepatienter på anti-CGRP- behandling, for patienterne får det meget bedre af det, og det giver os en besparelse som samfund,” siger Lars Bendtsen, der er ledende overlæge på Dansk Hovedpinecenter.

I studiet har man bedt migrænepatienter – blandt andet rekrutteret gennem patientforeningerne Migræne & Hovedpineforeningen samt Migræne Danmark – om at svare på spørgeskemaer om deres hverdag med migræne. Omkring 16 procent af patienterne var på anti-CGRP-behandling, da de deltog i undersøgelsen. Ud fra data på lidt over 300 patienter har man lavet en sundhedsøkonomisk og en socioøkonomisk analyse af, hvad den enkelte patient kostede samfundet henholdsvis før og efter anti-CGRP-behandling – og ved at trække de to beløb fra hinanden har man udregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved behandlingen.

Størst socioøkonomisk gevinst

Resultaterne viser, at den sundhedsøkonomiske gevinst ved at have en kronisk migrænepatient på anti-CGRP-behandling beløber sig til 1.179 Euro per patient om året. Pengene spares blandt andet ved, at patienterne har brug for færre sundhedsydelser, primært forebyggende migrænebehandling. Den socio­økonomiske gevinst løber til gengæld helt op i 13.329 Euro om året i gennemsnit per kronisk migrænepatient. Disse besparelser opnås ved, at patienterne i højere grad er i stand til at være på arbejdsmarkedet og være mere produktive.

”Vi kan se, at man sparer penge direkte på behandlingsomkostninger. Men man sparer langt det meste i øget arbejdsevne. Studiets resultater passer meget godt med det, som vi ser hver dag i klinikken. Vi skriver utallige statusattester på migrænepatienterne til kommunerne, hvor vi skal forklare, hvorfor de ikke kan arbejde optimalt. Men når de kommer på den her behandling, så får de det bedre med deres migræne, og så kan vi se, at de også kan klare mere på deres arbejde,” siger Lars Bendtsen.

Han vurderer, at de beløb, som man ifølge analysen vil kunne spare på samfundsøkonomien, faktisk også er reelle besparelser – og ikke bare besparelser, som resulterer i udgifter andre steder i sundhedsvæsenet.

”Det unikke ved anti-CGRP-behandling er, at den har meget få bivirkninger. Andre behandlinger mod migræne kan medføre depression eller overvægt, som giver yderligere udgifter, men det er ikke tilfældet med denne behandling.”

Ventelister forsinker behandling

I dag skal man være i behandling på et af landets hovedpinecentre for at komme i anti-CGRP-behandling, og det har tidligere skabt lange ventelister.

”I dag er der ti hovedpinecentre i Danmark – blandt andet nye centre i Roskilde og Herlev – hvilket har hjulpet meget på ventelisterne. Men stadig har vi hos os omkring syv måneders ventetid. Så derfor arbejder vi også for, at privatpraktiserende neurologer skal kunne give anti-CGRP-behandlingen,” siger Lars Bendtsen. Da anti-CGRP-behandlingen er dyr, har Medicinrådet besluttet, at patienterne skal følges af speciallæger i neurologi på hospitalerne for at sikre sig, at behandlingen bliver ved med at have effekt.

”Men når behandlingen på et tidspunkt bliver billigere, håber jeg, at patienterne på anti-CGRP- behandling vil kunne afsluttes fra hovedpinecentrene og følges i almen praksis. For det dur ikke, at alle patienterne skal følges hos os, det har vi slet ikke kapacitet til.”

Referenceprogram til hjælp

En af de praktiserende læger, der møder hovedpinepatienterne, når de kommer til almen praksis, er Marius Andersen fra Silkeborg. Faktisk kender han området særdeles godt, da han igennem ti år har holdt kurser sammen med Lars Bendtsen på Lægedage, hvor de har undervist praktiserende læger i at blive bedre til at håndtere hovedpinepatienter.

”Når jeg skal behandle hovedpinepatienter, så bruger jeg først og fremmest et referenceprogram fra Dansk Hovedpineselskab, som er målrettet almen praksis. På den måde kan jeg hjælpe rigtig mange, men jeg sender en lille gruppe videre. Mest til privatpraktiserende neurologer og neurologiske hospitalsafdelinger, som så eventuelt senere kan henvise til et hovedpinecenter,” siger Marius Andersen.

”Jeg har ikke selv problemer med at få mine patienter til neurologiske speciallæger her i området. Så jeg oplever heller ikke, hvis de skal vente længe på en tid hos et hovedpinecenter, for på det tidspunkt har jeg allerede sendt dem videre.”

Ikke kapacitet til opgaveglidning

Men selvom Marius Andersen ikke er overbebyrdet af hovedpinepatienter i sin klinik, så tror han alligevel ikke, at almen praksis vil kunne overkomme at følge patienter på anti-CGRP-bebehandling, hvis de – som Lars Bendtsen foreslår – engang i fremtiden skal kunne afsluttes fra hovedpinecentrene og følges af de praktiserende læger.

”Det har vi simpelthen ikke kapacitet til, for vi er i forvejen for få praktiserende læger i forhold til de mange opgaver, der bliver lagt over på os. Vi har ikke kræfter til at lave kontroller på alle de patienter, der ikke er plads til på sygehusene,” siger han og tilføjer:

”Hvis hovedpinepatienterne skulle afsluttes på sygehusene, så vil jeg gerne, at de bliver uddannet så godt i deres sygdom på hospitalet, at de kan mærke, hvornår de ikke længere selv kan håndtere deres hovedpine. På det tidspunkt kan de så henvende sig til deres praktiserende læge og få en ny henvisning til hovedpinecenteret. Men jeg mener ikke, at disse patienter skal følges rutinemæssigt hos de praktiserende læger.” 

Om CGRP

CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) er et signalstof, som kroppen selv danner. Under et migræneanfald kan man måle en stigning i CGRP i blodet.

Der er blevet udviklet flere forskellige lægemidler mod CGRP (anti-CGRP-behandlinger), som nu er tilgængelige i Danmark. Nogle af dem anvendes til forebyggende behandling og andre bruges mod anfald.

I Danmark skal man have 15 hovedpinedage om måneden – heraf otte dage med migræne – for at komme i betragtning til anti-CGRP-behandling. Behandlingen igangsættes og følges aktuelt kun på de danske hovedpinecentre.

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger i juni 2024.