Frede Olesen om sundhedsreformen: Jeg har aldrig før set så lidt fokus på ledelse og implementering i så stor en reform

De kommende 17 sundhedsråd bør have ledere, der forstår sig på almen praksis. Men hvordan ledelsen og supervisionen i arbejdet med at reformere bliver, fremgår ikke klart. Sådan lyder budskabet fra seniorforsker, praktiserende læge Frede Olesen, der er tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse.

Regeringen har lanceret en sundhedsreform, hvor et bebudet fokus på den nære sundhed skal implementeres af en række sundhedsråd, der skal smyge sig ind som et nyt led mellem region og kommune.

Sundhedsrådene vil blive sammensat af medlemmer fra både regioner og kommuner og får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker. 

Den erfarne praksislæge, tidligere topchef og debattør Frede Olesen slår et slag for, at ledelseslaget i rådene bliver udstyret med medarbejdere, der har en forståelse for det nære sundhedsvæsen.

”De kommende sekretariater, der skal oprettes til at betjene sundhedsrådene, skal have blik for det nære sundhedsvæsen og række ud mod almen praksis. Det er altafgørende, at sekretariaterne ikke kommer til at ligge i et mørkt sidekontor på en regionsgård. I så fald kan det ikke lade sig gøre at holde fast i de mange gode intentioner, der er til stede i sundhedsreformen,” siger seniorforskeren, der er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

Efterlyses: ambassadører for primærsektoren

For Frede Olesen at se har de nuværende regionsråd svigtet ”big time”, når det kommer til at balancere primær- og sekundærsektoren, og pendulet er svinget i retning af især de store hospitaler. Derfor er det Frede Olesens ønske, at de kommende 17 råd får sekretariatsdirektører, der har et udgangspunkt i almen praksis — eller i det mindste et solidt kendskab til almen praksis og primærsektoren. Han savner ofte i regionernes ledelseslag dybe kompetencer om opgaver og sygdomsmønstre i primærsektoren, og især i regionernes levetid er der langsomt sket et tab af gode administrative ambassadører for primærsektoren, og det har ifølge seniorforskeren bidraget til overdreven sygehus- og centraliseringstænkning i de administrative oplæg til politikere, som også over årene er blevet mere og mere sygehustænkende, når der skulle ske udvikling.  

Frede Olesen ønsker ikke at gå ind i det, han kalder en konkret navneleg, når Medicinsk Tidsskrift spørger til nutidige oplagte kandidater til posterne, men han håber at se profiler med et ”solidt kendskab til sygdomsmønster og udfordringer i primærsektoren og vilje til at udvikle praksis og primærsektoren på en socialt og geografisk balanceret måde”.

”Vi har brug for ledelse, der forstår sig på sektoren, det vil også være med til at sikre at praksis’ stemme bliver hørt både på hospitals- og DJØF-korridorerne, og det vil også styrke den nødvendige selvdisciplin, der er brug for i en primærsektor med en tillidsbaseret kontrakt,” siger Frede Olesen.

Som eksempel på dårlig, DJØF’et styring nævner han det, han omtaler som Alles Lægehus-skandalen. I en række DR-programmer blev det dokumenteret, hvordan der har foregået overfakturering og svindel i Alles Lægehus-klinikker i Nordjylland. Efter DR-programmerne har Region Nordjylland efterfølgende politianmeldt flere af klinikkerne.

”Simpel faglighed og simpel brug af foreliggende data og statistik over ydelsesmønster kunne og burde for længst have set skandalen, og det siger noget om kvalitetsniveauet i den regionale overvågning, hvor man bruger kræfter på ligegyldige detaljer, men har manglet det egentlige overblik over udfordringer og udviklingen i sektoren," siger Frede Olesen.  

Uklar implementering af reform

Sundhedsreformen finder sted på et tidspunkt, hvor almen praksis i forvejen oplever en voldsom opgaveglidning fra især hospitalerne.

Praktiserende læge Bolette Friderichsen, der også er formand for DSAM, har udtalt sig med en vis ængstelse, når det kommer til den fremtidige arbejdsgang delt mellem regioner og kommuner:

”Jeg er usikker på, om de kommende råd får indblik i belastningsgraden i almen praksis. Vi laver så mange opgaver, som ikke er på radaren lige nu: Vurderer om mennesker er truet på deres arbejde eller har misbrugsproblemer, som ikke hører til i psykiatrien. Vi hjælper patienter med egenomsorg for bare at tage et andet eksempel. Den slags kan jeg være bekymret for, om de nye kommende sundhedsråd vil tage højde for, når der ikke skal sidde praktiserende læger med ved bordet,” har DSAM-formanden udtalt til Medicinsk Tidsskrift i forbindelse med lanceringen af den endelige sundhedsreform, der blev præsenteret 15. november af syv politiske partier.

For Frede Olesen er svaret på DSAM’s bekymring implementering af den aftalte styrkelse af praksis og den rette form for ledelse af sundhedsrådene. 

”Hvis vi skal imødekomme den bekymring, skal de styrende organer søge en dialog med almen praksis, som der i dag ikke findes i tilstrækkelig grad mellem regionerne og de praktiserende læger. Men hvor præcis den her forandring, som vi taler om, skal komme fra, kan jeg have svært ved at få øje på i udspillet, og det skal præciseres i det kommende planlægningsarbejde. Jeg har aldrig før set en reform med så mange punkter og krav, hvor der samtidig har været så lidt fokus på ledelse. Det gode i reformen er muligheden for at komme med en række nationale krav om udvikling, som man kan holde de regionale og lokale ledere ansvarlige for at opnå. Men det kræver igen, at ledelseslaget implementeres i dybden, og at de holdes ansvarlige for resultater, så det hele ikke skrider i stilstand og ny skævvridning,” siger han.

Danske Patienter mangler forståelse for multisygdom

Frede Olesen var som formand for Kræftens Bekæmpelse (2006-2015) en central spiller, da kræftpakkerne blev lanceret. Samme kræftpakker er en erklæret inspiration for de nye kronikerpakker, der lige som sundhedsrådene også er en central del af sundhedsreformen.  

Hvad kronikerpakkerne angår, er Frede Olsen overordnet ganske positiv. Han erkender, at der har været en del kritik rettet mod kronikerpakkerne fra praktiserende læger som tidligere PLO-formand Christian Freitag og tidligere DSAM-formand Anders Beich. Kritikerne har blandt andet advaret imod, at man går til mennesker med kroniske lidelser, som om der var tale om et afgrænset forløb på et hospital (som med kræftpakkerne), og ikke en ofte livslang indsats i almen praksis i stedet.

Hvis man tror, man kan lave kronikerpakker, der 1:1 kopierer modellen i de sygehusorienterede kræftpakker, vil man fejle. Man skal prøve faktisk at læse afsnittet om kronikerpakkerne (fra side 46, red.), tilråder Frede Olesen.  

”Det er faktisk formuleret meget blødt og fleksibelt. Godt nok kalder vi det kronikerpakker, men de skal designes på en anden måde end kræftpakkerne. Det er nødvendigt med enighed om krav til god behandling og en smidiggørelse af adgangen til hurtig diagnostik, fokus på forløb over sektorgrænser og på at nedbringe ventetiderne, hvis kronikerindsatsen skal forbedres.”

De kommende kronikerpakker skal udrulles fra 2027 til 2031.

Frede Olesen fortsætter:  

”Kræftpakkerne blev blandt andet en succes  i kraft af en nidkær supervision fra Kræftens Bekæmpelse i tandem med Sundhedsstyrelsen. Hvis den form for tilsyn ikke finder sted, skrider tingene, og der kommer ingen reform. Danske Patienter kunne få den rolle for kronikerpakkerne, som Kræftens Bekæmpelse havde i forhold til kræftpakkerne, hvis de ikke tænker pakkerne for monosygdom-orienteret. Pakkerne skal tage højde for multisygdom og forløb fra første symptom til et stabilt kontrolforløb i højere grad, end Danske Patienter normalt har for vane at gøre. De har typisk en tilgang, hvor de i for høj grad og for sygehusfikseret fokuserer på hver diagnose for sig frem for at se kompleksiteten med god behandling af multisygdom i et langt forløb i almen praksis.”

Sundhedsreformens succes afhænger derfor for Frede Olesen også af, om Danske Patienter og de store patientorganisationer reelt ser de gode og samlede muligheder i reformen for alle patienter, som tilbringer langt det meste af deres forløb i det nære sundhedsvæsen.