Praktiserende læge: Private selskaber bør selv vurdere deres kunder med sundhedsforsikring
Daniel Sindhøj er træt af at modtage patienter, som bare kræver en henvisning til eksempelvis MR-scanning eller psykolog finansieret af en privat sundhedsforsikring. Derfor har han lavet et borgerforslag, der går på en lovændring, da PLO ifølge ham tilsyneladende ikke rykker på området.
Daniel Sindhøj er praktiserende læge i Rødovre, hvor han oplever øget pres fra patienter, som blot kommer for at kræve en henvisning, de derefter kan gøre brug af i det private sundhedsvæsen.
Det har nu fået ham til at lave et borgerforslag, som er stillet sammen med en anden praktiserende læge, Sara Katrine Moltke, en praksissygeplejerske, Denise Sørensen, og en journalist, Trine Højbusk.
Med forslaget skal det fremover være sådan, at de private sundhedsforsikringer selv foretager deres egen sagsbehandling, for så vil behovet for henvisninger fra de praktiserende læger bortfalde, forventer han.
”Forsikringsselskaberne bør selv vurdere deres sager. Ved behov for sundhedsfaglig vurdering bør det ske via eget personale, alternativt en privat ekstern aftale uden om det offentlige system. Sagsbehandling i forbindelse med private sundhedsforsikringer bliver i øjeblikket foretaget med skattekroner ved de praktiserende læger. Det ser man ikke på andre forsikringsområder,” siger Daniel Sindhøj.
Han fortsætter:
”Jeg oplever øget pres fra patienterne, og folk respekterer ikke altid min gatekeeper-rolle, som jo blandt går på, at jeg skal vurdere, hvornår en given sundhedsydelse er relevant. Borgerne kommer for at samle en kontrakt op, de kan tage videre i byen. Det er især scanninger og psykologsamtaler, som folk ønsker sig adgang til, og det belaster min relation til den enkelte patient, når jeg ikke blot skriver en henvisning, som flere og flere forventer af mig. Det er frustrerende for alle parter og giver konflikter i hverdagen,” siger Daniel Sindhøj.
Fra scanninger til akupunktur
Der bliver brugt meget tid og mange kræfter på private sundhedsforsikringspatienter i almen praksis. Ressourcer, som går fra de mere udsatte patienter i samfundet, skriver Daniel Sindhøj i sit borgerforslag.
Ni ud af ti læger oplever, at private sundhedsforsikringer bidrager til overbehandling og ulighed i sundhed, viser en norsk undersøgelse.
Alligevel henviser knap en tredjedel af lægerne til de private tjenester uden nærmere medicinsk afklaring, især på grund af pres fra patienterne.
MR-scanninger og stress- og mistrivselsrelaterede psykologsamtaler er ifølge Daniel Sindhøj nogle af de gennemgående ydelser, som folk ønsker henvisning til. Borgere og patienter kan dog også møde op med ønsker om en henvisning til diætist, kiropraktor eller akupunktør.
Forsikringsbrancheforeningen F&P har tidligere peget på, at der findes en blanket til private ydelser, kaldet FP 710, som forsikringsselskaber kan bruge efter aftale mellem Lægeforeningen og F&P.
”Hvis selskabet har brug for en lægefaglig begrundelse for patientens behov eksempelvis akupunktur og andet, der ikke kan laves henvisning til, kan selskabet anvende den attest, som F&P og Lægeforeningen har aftalt, og her sker der en direkte betaling fra selskabet til lægen for denne attest,” sagde tidligere underdirektør Karina Ransby fra brancheforeningen til Medicinsk Tidsskrift i 2023.
Udstedelse af en lægehenvisning udløser ikke særskilt honorar, men er omfattet af det almindelige konsultationshonorar. Anvendelsen af FP 710 kan kun ske på forsikringsselskabets anmodning. Honoraret på 742 kroner betales af forsikringsselskabet, fremgår det på læger.dk, hvor attesten kan findes.
Patienten bliver sendt frem for aftalt attest
Daniel Sindhøj har dog aldrig set dette stykke papir lande på sit skrivebord eller i sin indbakke.
”Selskaberne skal sende den anmodning, inden patienten eller borgeren kommer i min praksis. Jeg har siddet godt otte år som praktiserende læge i Rødovre, og jeg har ikke modtaget en eneste af den type anmodninger. Den bliver ikke brugt af selskaberne, og det har jeg også nævnt for Lægeforeningens jurister. Selskaberne sender patienten til mig i stedet for,” siger Daniel Sindhøj.
Medicinsk Tidsskrift: Du har oprettet et borgerforslag om emnet. Er det ikke en opgave for PLO at udrede, hvis der er uhensigtsmæssigheder, som du beskriver her?
”Jo, det kan jeg da kun være enig med dig i. Det er mærkeligt, at der ikke er mere fokus på det fra deres side. DSAM har til gengæld fået mere fokus på det. Men det er som om, at der politisk ikke et stort ønske om at kigge på problemet. Det var oppe at vende i forbindelse med sundhedsreformen, men jeg mener, det blev pillet ud igen. Jeg ved ikke, hvorfor PLO ikke går ind i det.”
Forsikringsbranchen: Vi har et tæt samarbejde med Lægeforeningen og PLO
Mie Rasbech er sundhedspolitisk chef hos F&P og understreger over for Medicinsk Tidsskrift, at hun er yderst bekendt med det pres på praktiserende læger fra sundhedforsikrede borgere, som Daniel Sindhøj rejser i sit borgerforslag.
“Vi har som forsikrings- og pensionsbranche et tæt samarbejde med Lægeforeningen og PLO. Lægeforeningen undersøgte sagen sidste år, og denne undersøgelse viste, at det var hver anden læge, som ønsker at beholde gatekeeper-funktionen,” siger Mie Rasbech med henvisning til en analyse om privathospitaler og sundehedsforsikringer udført i 2024.
Også Sundhedsstrukturkomissionen har overvejet, om det ville være hensigtsmæssigt, at forsikringsbranchen ansætter læger til at foretage visitation af patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i forbindelse med deres forsikring. “Kommissionen har dog ikke fundet anledning til at foreslå en sådan ændring, som vil have karakter af, at der opbygges et parallelt system for henvisninger af de sundhedsforsikrede,” lyder det i rapporten fra Sundhedsstrukturkomissionen.
Mie Rasbech forklarer, at forsikrings- og pensionsselskaberne sender folk til egen læge, for det er her, at kompetencen er til at undersøge patienterne.
“Vi ønsker ikke at overse noget alvorligt. Hvis en patient henvender sig til os, fordi de er stressede eller deprimerede, så ønsker vi at være sikre på, at der ikke er noget fysisk, som kan ligge til grund for patientens tilstand. Vi ønsker lægens sundhedsfaglige skøn og følger som udgangspunkt hans eller hendes anvisninger,” siger hun.
Mie Rasbech påpeger også, at der er tale om en samfundstendens: At alle borgere er mere opsatte på behandling.
“Alle patienter med ondt i knæet ønsker sig en scanning nu om stunder. Det gælder ikke kun for de forsikrede. Jeg anerkender fuldstændig, at der er et øget pres på de praktiserende læger. Vi hører også, at der kommer flere og flere selvbetalere, hvad scanninger angår“.
Hvad attesterne angår, konstaterer Mie Rasbech, at netop attesten FP 710 har mistet sin relevans.
“Vi er i dialog med Lægeforeningen om den pågældende attest, da den ikke længere bliver brugt og derfor ikke er relevant. Samtidig arbejder vi sammen med Lægeforeningen på at udvikle nye attester til sundhedsforsikringer, herunder inden for mental sundhed, hvor både læger og forsikringsbranchen oplever et stort pres.”
Fastholder kritik
Daniel Sindhøj er ikke overbevist af, at F&P henviser til praktiserende lægers faglighed som en nødvendig medspiller, og at eksempelvis Sundhedsstrukturkomissionen også har haft spørgsmålet om privat ansatte læger til overvejelse. Han svarer, at pointerne fra F&P for ham at se ikke ændrer på, at systemet lige nu er indrettet, så offentlige sundhedsmidler bruges til at foretage privat skadesvurdering, og at det bidrager til en øget ulighed i sundhed.
”At forklare sig med, at man ikke vil overse noget, virker noget tyndt, når patienterne også bliver sendt til os for henvisning til diætist eller til psykolog ved oplagte stresstilstande. Ved henvendelser om scanninger kunne man fra selskabernes side ligeledes også afvise ved første henvendelse i stedet for at henvise til, at vi skal lave en henvisning til scanning.”
Han finder det også problematisk, at F&P angiver, at attesten FP 710 har mistet sin relevans, da den ikke bliver brugt.
“Så må F&P jo kigge indad. Det er selskaberne selv, der skal anmode om den, og jeg synes, det viser en uvilje til at betale for vurderingerne. Det er i hvert fald meget påfaldende, at jeg i otte år ikke har modtaget en eneste anmodning. En oplevelse, mine kolleger deler.”
Daniel Sindhøj fortsætter:
”Når jeg ikke har mulighed for at lave en henvisning, bliver mine patienter altid bedt om at få deres forsikring til at fremsende en anmodning på FP 710. Den bliver aldrig fremsendt, og jeg har sågar haft mailudvekslinger med frustrerede patienter, som fortæller, at deres forsikring nægter at fremsende.”
PLO har udtrykt ønske om at kommentere, men har ikke nået det til denne artikels deadline.