FYAM-formand ønsker ændring af regler for børnefamiliers sygedage

Det nuværende princip med barnets første og anden sygedag fungerer ikke for eksempelvis unge læger, mener Malene Nepper, der er formand for Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM). I stedet skal vi gøre som i Norge, hvor forældrene på årsbasis har 10 dage hver, foreslår hun i ny familiepolitisk debatbog. 

Det familiepolitiske indspark er del af debatbogen ’Sådan gør vi det lidt bedre’, der udkom 18. februar. Bogen kommer med 12 konkrete politiske forslag fra en lang række fagpolitiske aktører som FOA og 3F.

Malene Nepper bidrager som engageret læge i gang med sin hoveduddannelse i almen medicin, hun har også en fortid inden for ungdomspolitik.  

”Børnefamilier i dag er pressede og der er udtalte stress- og mistrivselsproblemer, samtidig med at der er faldende fødselstal. Der er brug for strukturelle forandringer, og der er brug for en politik, hvor man ikke argumenterer for, at man skal hente fem minutter i lukketid hver dag og være stolt af det, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad har været ude at sige,” siger Malene Nepper.   

Hun argumenterer i sit bidrag til bogen for, at man ændrer reglerne omkring barnets sygedage.  

”I dag har jeg ret til en til to barnets første sygedage. Men virkeligheden er, at børn ofte er syge længere. Hvis barnet har skoldkopper, går der mindst en uge, hvor forældrene skal lave kalendergymnastik for at få hverdagen til at hænge sammen. Først tager den ene voksne i husstanden barnets første og anden sygedag, derefter gør den anden voksne det samme, selvom dette faktisk ikke er tilladt, som det er med de nuværende regler,” siger Malene Nepper.  

Det er suboptimale lappeløsninger, som øger stress og mistrivsel hos småbørnsforældre, og det er langt fra alle, der har bedsteforældre, som har mulighed for at træde til. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at raske forældre melder sig syge for at kunne passe deres syge børn, har Malene Nepper erfaret.

”Tænk, at vi i Danmark har en model for børns sygdom, hvor der findes så mange velkendte måder at omgås reglerne på, fordi de ikke fungerer i et ganske almindeligt familieliv!” skriver hun et sted i sit kapitel.  

Panodil-børn og smittetryk

I bogen beskriver hun også, hvordan såkaldte Panodil-børn er et udbredt problem: Forældrene camouflerer børnenes sygdom med en smertestillende og febernedsættende tablet fra morgenstunden, først hen på dagen viser det sig i børnehaven eller vuggestuen, at barnet ikke er raskt. Dette medfører et øget smittetryk, som kan blive et samfundsmæssigt problem.

I bogen refererer den kommende praktiserende læge også til en undersøgelse fra Odense Kommune fra 2008, der viste, at børn i gennemsnit er syge 12 dage om året.

”Jeg foreslår en model, som man har i Norge. Her har hver forælder ret til 10 sygedage med fuld løn årligt per barn under 12 år. Har man to børn under 12 år, har man 15 dage årligt per barn. Det gør, at man ikke skal ud i mærkelige krumspring, og at man i stedet kan blive hjemme med barnet, indtil det bliver raskt igen. Socialdemokratiet har i 90’erne foreslået noget tilsvarende, men dengang gik forslaget ikke igennem”.

Med to forældre eller såkaldte omsorgsforældre vil det blive 20 dage og dermed mere end dækkende for det behov, som de fleste familier oplever at have, mener Malene Nepper. 

Almen praksis er som en vuggestue

I nogle brancher kan man arbejde hjemmefra, mens barnet ligger på sofaen og bliver rask igen. Dette privilegium har man dog sjældent, når man er læge, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Malene Nepper er lige nu som del af sin hoveduddannelse i almen medicin på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling. Hun har også været på lungemedicinsk afdeling på hospitalet i den københavnske vestegn.

”Som læge, og som sundhedsprofessionel i det hele taget, er det sjældent, at man kan arbejde hjemmefra, som det er muligt for andre faggrupper. Vi arbejder face to face med mennesker, så vi har ikke så meget fleksibilitet.”

Syge børn er et fælles vilkår for alle faggrupper. Men som sundhedsprofessionel er der også den sygdom, man bliver udsat for som del af sit arbejde.

Malene Nepper skal være praktiserende læge efter endt hoveduddannelse. Og i denne del af sundhedssektoren møder man et opbud af sygdomme og virus, man kan viderebringe til resten af familien.

”Da jeg var KBU-læge i en almen praksis-klinik hen over en vinter, var jeg syg ret mange gange. Og nogle år senere, mens jeg arbejdede som vikar i almen praksis, måtte jeg lægge mig syg med halsbetændelse fem gange, da der var en epidemi med streptokokker. Det endte med, at jeg måtte have mine mandler fjernet, fordi jeg blev ved med at suge bakterierne til mig. At starte i en almen praksis er på den måde lidt som at starte i en vuggestue. Man bliver eksponeret for enormt meget virus i begyndelsen, men opbygger til gengæld et stærkt immunforsvar på lang sigt. Det her er dog min personlige erfaring, og jeg har ikke statistik til at bakke det op.”

Socialdemokratisk? 

Også bidraget til den familiepolitiske debatbog er Malene Neppers personlige standpunkter som læge og menneske og skal ikke forveksles med officiel FYAM-politik. Hun er tidligere aktiv i DSU og har mødt sin mand via ungdomspolitikken. Alexander Nepper er lobbyist, politisk rådgiver og bidrager også til debatbogen, der har Trine Bramsen (Soc.) som redaktør. Trine Bramsen er tidligere forsvars- og ligestillingsminister og nuværende familieordfører. 

 ”Vi skal gøre vores samfund bedre. Det er også den grundindstilling, der gennemsyrer mit arbejde for FYAM. Jeg ønskede oprindeligt at ændre verden via politik. Men jeg blev lidt desillusioneret, fordi det gik så langsomt. Derfor gav det mening at blive læge og hjælpe ét menneske ad gangen. Med det her læge-vinklede bidrag til en debatbog om familiepolitik synes jeg, at flere spor i mit liv mødes.”

Medicinsk Tidsskrift: Kan det bekymre dig, om borgerligt hældende FYAM- eller DSAM-medlemmer tænker, at det er socialdemokratisk sundhedspolitik, der bliver ført frem på unge almenmedicineres vegne?

”Jeg er ikke selv partimedlem længere, jeg meldte mig ud for mange år siden, blandt andet grundet utilfredshed med den manglende familiepolitik, og det må du meget gerne citere mig for.  

Men, ja, det er da en bekymring jeg har, hvordan det lander i lægekredse, at jeg er med i, hvad forlaget har vinklet som en socialdemokratisk debatbog. Så det har klart været en overvejelse, om jeg skulle deltage, især fordi jeg også er formand for FYAM. Men tør vi ikke engagere os i den offentlige debat, får vi ikke noget ændret i samfundet. Så jeg vover pelsen og bruger min deltagelse i bogen som en måde at påvirke reglerne om ret til barn syg og håber, at målet helliger midlet. Skulle et andet parti have lyst til at invitere mig med i et bogprojekt, er jeg da åben for invitationer. Og jeg tror heldigvis, at mit forslag til udvidet ret til barn syg er noget, mange læger vil kunne se meningen i.”