Mæslinger breder sig i USA: Selv små fald i vaccinations-raten kan også koste liv i Danmark

Sundhedsmyndighederne i USA har allerede registreret tre gange så mange tilfælde af mæslinger som i hele 2024, og smitten er også stigende i dele af Europa. Sygdommen er ekstremt smitsom og spreder sig med lynets hast selv ved et lavt fald i vaccinationsraten. Derfor er det vigtigt at minde os om vigtigheden af at lade børn vaccinere, mener professor i vaccinologi, Lone Graff Stensballe.

”Vi har næsten 100 års erfaring med børnevacciner, og dækningsgraden er høj. Derfor kan vi i et velfærdssamfund som det danske forfalde til at glemme, hvor alvorlige de sygdomme, vi vaccinerer imod, faktisk er. Vores fokus skifter helt naturligt til de eventuelle bivirkninger, der måtte være.”

Lone Graff Stensballe er professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, og hun er oprørt over den seneste tids meldinger om faldende vaccinationsrater i USA og den deraf fremkaldte mæslingeepidemi, som også har haft dødelige udfald. Bedre er det ikke blevet, efter at USA har fået en vaccineskeptisk sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr. I dag bakker han op om MFR-vaccinen, men han har tidligere ytret sig skeptisk og har blandt andet ved sine udtalelser om, at vaccinationer kunne udløse autisme indirekte understøttet, at det kan være i orden at undlade at lade sine børn vaccinere. Det har formentlig været med til at sætte sine spor: På Centers for Disease Control’s (CDC) webiste kan man læse, at der i 2025 til dags dato i USA har været 884 bekræftede tilfælde af mæslinger mod 285 bekræftede tilfælde i hele 2024.

Det anslås i øvrigt af forskere og af CDC, at vaccinationsraten i USA i dag falder og befinder sig et sted mellem 87,7 procent og 95,6 procent, og CDC anslår, at vaccinationsraten for børnehavebørn i 2023-24 var omkring 92,7 procent.

”Mæslingevirus er det mest smitsomme agens (sygdomsfremkaldende stof,red.), vi kender. Derfor er målet en vaccinationsdækning på mininum 95 procent. Behovet for så høj vaccinedækning for at forhindre spredning medfører, at selv mindre fald i vaccinedækning fører til høj risiko for spredning,” siger Lone Graff Stensballe.

I Danmark er tilslutningen høj

I Europa har det europæiske center for sygdomsforebyggelse ECD fra 1. februar 2024 til 31. januar i år registreret en ”kraftig stigning” i antallet af mæslingetilfælde – til over 32.000 i alt. Langt de fleste er opdaget i Rumænien, hvor man har haft 18 mæslingedødsfald. ECDC tilskriver især den aktuelle europæiske smittevækst for lav tilslutning til MFR-vaccinen. Men heldigvis er vi i Danmark meget langt fra de tilstande. Her i landet er tilslutningen til børnevaccinations-programmet høj. Tal fra 2024 fra Sundhedsstyrelsen viser, at 97 procent af børn i Danmark bliver vaccineret med Di-Te-Ki-Pol-vaccinen. MFR-vaccination, som beskytter mod fåresyge, mæslinger og røde hunde, har også en høj tilslutning på 94 procent. Maria Krüger, som er praktiserende læge og næstformand i DSAM, bekræfter, at man også i almen praksis oplever stor tilslutning til vaccinationsprogrammet.

”Selv HPV-vaccinen, som i mange år var udskældt, oplever man stor tilslutning til. Generelt møder man ikke mange, som er skeptiske overfor vacciner. Jeg har også i min klinik haft forældre, som har spurgt ind til at få deres barn vaccineret for mæslinger endnu tidligere end planlagt, fordi de skulle på en udlandsrejse, ligesom vi i øvrigt også ofte oplever forespørgsler på skoldkoppevacciner.”

En eviggyldig relevans

Den høje vaccinationsgrad i Danmark til trods, er det alligevel afgørende, at budskabet om vigtigheden af vacciner kommer ud, igen, så intet er overladt til den eventuelle tvivl, der måtte opstå, mener Lone Graff Stensballe.

”I USA kan vi med al tydelighed se, hvordan det kan gå meget hurtigt, hvis man pludselig står med en ringere vaccinedækning. Især en sygdom som mæslinger spreder sig med lynets hast og kan blive til en epidemi selv ved et lavt fald i vaccinationsraten,” siger Lone Graff Stensballe og tilføjer:

”Det har derfor eviggyldig relevans, at vi husker os selv på vigtigheden af at lade vores børn vaccinere. Når vi glemmer relevansen af de sygdomme, som vi vaccinerer imod, så kommer bivirkningerne til at fylde uforholdsmæssigt meget. Men sandheden er, at de bivirkninger er meget, meget sjældne og meget overvurderede - og ofte opstår det, som man tror er bivirkninger, helt tilfældigt, og ville have opstået, selvom barnet ikke var blevet vaccineret. Børn har hyppigt løbenæser, maveonder, udslæt og opkast. Men som mennesker tænker vi i kausale sammenhænge, og er et barn netop blevet vaccineret og har det dårligt, så er vi hurtige til at give vaccinen skylden.”

Ubegrundet frygt

Der har blandt de praktiserende læger været en vis påpasselighed i forhold til at vaccinere med levende vacciner som eksempelvis MFR-vaccinen tidligere end 15 måneder. Men ifølge Lone Graff Stensballe, så er den frygt ubegrundet. 

”Mange praksislæger er skolet i vaccination for mange år siden, hvor man mente, at de levende vacciner var særligt farlige eller risikable at give. Men frygten er helt ubegrundet. Faktum er, at levende vacciner kun kan være risikable at give til immunsupprimerede personer og ikke, når man har med sunde og raske børn, hvis immunforsvar er fint, at gøre.” Det baserer Lone Graff Stensballe på data fra det danske MFR-vaccine-studie, som hun har været med til at udføre på Rigshospitalet. Studiet har haft til formål at undersøge virkninger og bivirkninger ved MFR-vaccinen og med særligt fokus på, om vaccinen kunne gives til børn allerede ved seksmånedersalderen frem for i dag, hvor den gives ved femten måneder og siden fireårsalderen.

”Konklusionen er klokkeklar: MFR-vaccinen har ikke de almindelige bivirkninger, som den ellers er beskyldt for at have. Netop de beskyldninger, som har fået nogle forældre til at fravælge vaccinen i Danmark og i resten af verden,” siger hun.

Solidaritet er en hjørnesten

Lone Graff Stensballe appellerer i øvrigt kraftigt til solidariteten i at lade sig vaccinere. 

”Vi er nødt til at tænke på, at vi i vores samfund også har mennesker, som af den ene eller den anden årsag er i immunsupprimerende behandling. For dem vil det være ekstremt farligt at få mæslinger, og de risikerer at dø af det. Så med andre ord: Forældre skal vaccinere deres børn for at beskytte sig selv og deres barn imod en alvorlig infektion, men også ud fra en solidaritet med de individer iblandt os, som har fået en så alvorlig sygdom, at de ikke kan tåle at få infektioner.”

Lone Graff Stensballe pointerer, at netop solidariteten er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund og i det danske sundhedsvæsen.

”En eller ti personer kan godt slippe af sted med at være usolidariske og ikke lade deres børn vaccinere, også uden at det har nogle konsekvenser, men hvis flere vælger vaccinerne fra ud fra en overbevisning om, at det er skadeligt for deres barn, så kan det gå fuldstændig galt på samfundsniveau. I forhold til en sygdom som mæslinger, så kan endda meget få tilfælde starte en epidemi. Det er alvorligt, men også helt unødvendigt, fordi vi har de vacciner, der skal til for at undgå det. Så lad os blive ved med at huske hinanden på, at de sygdomme, som vi vaccinerer imod, er meget alvorlige, men også, at vi i Danmark har en fantastisk samfundskontrakt. Vi lader os også vaccinere ud fra en solidarisk tankegang.”

Som et konkret eksempel på den manglende solidaritet og mere individualistiske tilgang til sundhed fremhæver Lone Graff Stensballe igen USA.

”Under corona slap vi i Danmark godt igennem, fordi vi har et veludbygget velfærdssystem, men i et land som USA, så det helt anderledes ud, og det kan man tilskrive den store ulighed. Der overlever de rige, og de fattige falder til bunds. Der er god grund til, at vi i Danmark passer på det sundhedsvæsen, vi har skabt. Det er ikke en selvfølge, og vi skal værne om det. Derfor skal vi – både i sundhedsvæsenet og blandt befolkningen blive ved med at minde hinanden om, at det er vigtigt og relevant at lade vores børn vaccinere. Der skal kun et lille fald i vaccinationsdækningen til, at vi mister flokimmunitet og risikerer en alvorlig epidemi, som kan koste menneskeliv.”