Danske Regioner om forhandlinger med PLO: Fagligheden er druknet i økonomi

Danske Regioner leverer i sit høringssvar en markant kritik af det hidtidige forhandlingsspor med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Ifølge regionerne har fokus i alt for høj grad været på kroner og ører – på bekostning af de faglige drøftelser, der skal udvikle området.

Baggrunden for høringssvaret er regeringens lovudkast om en ny organisering af almen praksis, hvor høringsfristen udløb den 21. august. Lovpakken er en del af sundhedsreformen fra 2024 og skal ændre rammerne for de praktiserende læger. Kernen i forslaget er, at en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion fra 2027 skal fastlægge, hvilke opgaver almen praksis skal løse – ikke længere gennem forhandlinger mellem PLO og regionerne, men ved at Sundhedsstyrelsen får en langt større rolle i at styre området.

Samtidig lægges der op til en ny honorarstruktur, forhåndsgodkendelse ved køb af ydernumre og et uafhængigt praksisklagenævn. Ændringerne betyder ifølge kritikerne, at lægerne risikerer at miste indflydelse på deres arbejdsforhold, fordi meget af den forhandlingsret, de hidtil har haft sammen med regionerne, i stedet overgår til staten.

Økonomi har trumfet faglighed

Danske Regioner peger i høringssvaret på, at det gamle system ikke længere fungerer.

"Forhandlingerne mellem RLTN og PLO har i for høj grad handlet om økonomi, og at prissætte hver enkelt ny opgave, der ønskes løst i almen praksis. Det har overskygget relevante faglige drøftelser af, hvordan almen medicinske opgaver kan prioriteres og løses mest hensigtsmæssigt i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienterne og med respekt for kapaciteten og kompetencerne hos den enkelte praktiserende læge," skriver Danske Regioner.

Ifølge regionerne er der brug for et brud med det gamle forhandlingsspor:

"For at fastholde og udvikle almen praksis rolle i sundhedsvæsnet i overensstemmelse med ambitionerne i aftalen om sundhedsreformen er der dog også behov for ændringer af, hvordan man drøfter og udvikler de faglige opgaver i almen praksis, og hvordan parterne samarbejder med hinanden. Det er Danske Regioners opfattelse, at det nuværende forhandlingssystem ikke længere er egnet til at kunne håndtere opgaveudviklingen og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen."

Klarere rammer og nye pligter

Regionerne bakker derfor op om lovudkastets forslag om en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion, som skal definere almen praksis’ rolle. Ifølge Danske Regioner kan en sådan model mindske konflikter om, hvem der skal løse hvilke opgaver, og i stedet skabe klarhed for både læger og patienter.

Samtidig konstaterer regionerne, at lægernes forpligtelse til at deltage i lægevagten uden for dagtid ikke fremgår af lovforslaget:

"Vi finder, at forpligtigelsen til at deltage i lægevagtsordningen for almenmedicinske speciallæger bør fremgå af Sundhedsstyrelsens beskrivelse af basisopgaven for det almenmedicinske tilbud."

Ifølge aftalen om sundhedsreformen fra november 2024 er målet, at antallet af praktiserende læger stiger fra omkring 3.500 i dag til cirka 5.000 i 2035.

På længere sigt bør alle praktiserende læger – bortset fra dem, der undtages – indgå i vagtordningen, så arbejdet fordeles mere jævnt, lyder vurderingen. 

Nyt nævn skal løse konflikter

Danske Regioner støtter også oprettelsen af et nyt uafhængigt nævn med beslutningskompetence til at afgøre uenigheder mellem myndigheder og praktiserende læger:

"Danske Regioner bakker op om, at der oprettes et nyt uafhængigt nævn med beslutningskompetence til at træffe endelige afgørelser ved uenighed mellem myndighed og praktiserende læger i det almenmedicinske tilbud."

Selvom regionerne ønsker mere klare rammer og mindre konfliktfyldt forhandling, lægger de dog vægt på, at økonomi fortsat bør aftales mellem PLO og RLTN:

"I lighed med i dag er der behov for, at man fastholder et aftalesystem, hvor de praktiserende læger kan forhandle vilkårene for varetagelsen af deres opgaver, således at de praktiserende læger også har indflydelse på at opgaver og ressourcer følges ad."

Regionerne fremhæver afslutningsvis, at de ser frem til fortsat dialog:

"Danske Regioner ser frem til at indgå i fortsat dialog om udfoldelsen af de faglige rammer for de almen medicinske tilbud med alle relevante parter, for at indfri og understøtte sundhedsreformens formål."