Praktiserende læger har beskedent kendskab til guidelines om ukrainske flygtninge
Kun 1,3 procent af de praktiserende læger har deltaget i spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvurderinger af ukrainske flygtninge. Og kun få i den lille gruppe af respondenter har udført den helbredsvurdering af ukrainske patienter, som er anbefalet i en vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, flygtede millioner af mennesker mod resten af Europa. I sommeren 2024 boede over 31.000 ukrainere i Danmark. Som en del af deres midlertidige opholdstilladelse fik de fuld adgang til det danske sundhedsvæsen – herunder til en praktiserende læge. På den baggrund lavede Sundhedsstyrelsen i maj 2022 en vejledning til, hvordan praktiserende læger møder de fordrevne mennesker.
En spørgeskemaundersøgelse publiceret i Ugeskrift for Læger viser, at kendskabet til retningslinjerne er begrænset i almen praksis.
Kun seks procent af de adspurgte praktiserende læger havde detaljeret kendskab til retningslinjerne, mens 29 procent vurderede, at de havde et ”ret godt” kendskab. 47 procent havde et ”moderat” kendskab og 18 procent kendte slet ikke til retningslinjerne.
Trods kendskabet havde kun omkring en tredjedel af lægerne (15 læger), som deltog i undersøgelsen, udført en egentlig helbredsvurdering af ukrainske patienter. Resultaterne peger på en væsentlig udfordring i implementeringen af sundhedstiltag for flygtninge, skriver forskerne bag studiet.
Den ukrainske befolkning har en anderledes forekomst af sygdomme end i Danmark. Tuberkulose og HIV er mere udbredt, og ukrainerne er mindre vaccinedækkede, forklarer studiets førsteforfatter.
”Vores undersøgelse viser, at dem, der havde noget kendskab til guidelines, var signifikant bedre til at spørge ind til vaccination og teste for smitsomme sygdomme. Det er en vigtig pointe for folkesundheden, at eksempelvis krigsflygtninge kan gå med ubehandlet smitsom sygdom. Det vil også gælde klimaflygtninge og fordrevne fra andre konflikter i fremtiden,” siger Anne-Marie Schönemann, som sammen med en forskergruppe står bag undersøgelsen. Hun er fysioterapeut, og studiet er del af hendes master inden for folkesundhed.
Retningslinjerne anbefaler, at praktiserende læger gennemfører en generel helbredsvurdering ved en af de første kontakter med en praktiserende læge. En sådan vurdering skal blandt andet afdække kroniske sygdomme, vaccinationsstatus, infektionssygdomme, mental sundhed, graviditet samt særlige forhold for sårbare patienter.
Ringe tilslutning
Spørgeskemaet blev udviklet i samarbejde med to praktiserende læger og en forskningsgruppe ved Københavns Universitet med en ukrainsk lægefaglig forsker. Det blev distribueret via et nyhedsbrev fra PLO til praktiserende læger og var åbent i seks uger i foråret 2023, hvor spørgeskemaet blev sendt ud til over 3.284 praktiserende læger.
55 praktiserende læger vendte tilbage, 44 besvarede en spørgeskemaundersøgelse, som kunne bruges i undersøgelsen, de øvrige 11 havde enten ikke afsluttet spørgeskemaet, alternativt havde de ikke set ukrainske flygtninge i deres praksis.
”Vi havde naturligvis håbet på større respons. Det er svært at drage meget håndfaste konklusioner ud fra det forhåndenværende datamateriale, som kun er et lille udsnit. Man må konstatere, at der lader til at være et stort hul imellem, at man politisk laver nogle retningslinjer i Sundhedsstyrelsen, og at de bliver implementeret eller anvendt i praksis,” siger Anne-Marie Schönemann.
Undersøgelsen fokuserede på fire hovedområder:
- Lægernes kendskab til retningslinjerne
- Praktiske forhold, der påvirker implementeringen
- Erfaringer med traumatiserede patienter
- Samarbejde på tværs af sektorer
Forskerne vurderer ud fra de 55 besvarelser, at noget tyder på, at der er behov for et tættere samarbejde mellem almen praksis, kommunale sundhedstilbud og andre dele af sundhedsvæsenet for at sikre, at flygtninge får en helhedsorienteret indsats.
Resultater viste desuden, at 98 procent af de praktiserende læger svarede, at de ”altid” eller ”lejlighedsvis” havde behov for en tolk under konsultationer med ukrainske flygtninge, men kun 23 procent havde ”altid” adgang til tolke, når det var nødvendigt. Hvis den praktiserende læge kunne få en tolk, foretog 50 procent en helbredsvurdering ved den første konsultation, mens kun 26 procent gjorde det, hvis de ikke kunne få en tolk. Den manglende brug af tolk lader således også til at påvirke, om lægerne laver en generel helbredsundersøgelse.