Nye normtal: Præstø-klinik får barberet næsten halvdelen af sine patienter væk
Christian Jensen sidder i en delepraksis i Præstø, Region Sjælland, hvor han sammen med en kollega hidtil har set 2.100 patienter. Fremover er normtallet 1.170 med ny differentiering.
Alle praktiserende læger har senest 1. september fået deres nye, individuelle normtal for patienter, som erstatter det tidligere fælles tal på 1.600. Tallene er beregnet af Sundhedsdatastyrelsen ud fra patienternes samlede behandlingsbehov hos den enkelte læge. Formålet er at give regionerne et grundlag for at fastsætte et minimumspatienttal, fremgår det af beskeden til lægerne.
En af lægerne er Christian Jensen, som sidder i Lægehuset Remisen i Præstø. Medicinsk Tidsskrift har været i kontakt med læger, der kan komme til at gå voldsomt ned i patienttal.
Han sidder med en “mærkelig fornemmelse”. Han går fra at se 2.100 patienter i en delepraksis til nu at have et normtal på 1.170, som der bliver lagt op til med den nye model for differentiering af praktiserende læger.
”Jeg ved ikke, hvor de øvrige patienter skal gå hen, hvis vi skal nedjustere, som der er lagt op til her. Der er ikke andre klinikker her i området, som kan rumme disse ekstra patienter. Om der kommer andre aftagere, kan jeg også godt tvivle på.”
Også andre læger i provinsen får nedskrevet deres minimumstal.
Jannik Falhof fra Lægefællesskabet i Grenaa forstår heller ikke, hvad der skal ske med de tiloversblevne patienter.
”I min klinik, hvor vi har et meget stort antal multisyge patienter, er vores normtal blevet reduceret. Mit indtryk lige nu er, at der er tale om en regneøvelse og ikke noget, der p.t. ligner en reel redningskrans til de belastede klinikker. For jeg ved ikke, hvor de ekstra læger, som vi har brug for i Grenaa, skulle komme fra?"
Merete Hansen sidder i Hurup i Nordjylland i en samarbejdspraksis. Hun og hendes kollega går fra at have 1.740 til 1.470 patienter hver.
”Det er da dejligt, hvis det sker, at vi kan se færre patienter for de samme penge. Vi ved reelt ikke endnu, om det kommer til at forholde sig sådan, men det er da noget, vi hilser velkomment. Så bliver det mere tålsomt at passe patienterne, end det er nu, hvor vi løber rigtigt stærkt.”
Baseline i modellen er en borger, som ikke har nogen af nedenstående karakteristika. Det svarer til en 0-årig borger uden somatiske og psykiske sygdomme, som hverken er indvandrer eller efterkommer fra et MENAPT-land, og hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse. Denne baseline borger har ifølge modellen et estimeret behandlingsbehov på 1,28.
1-4 årige: -0,74
5-9 årige: -0,99
10-14 årige: -0,90
15-19 årige: -0,92
20-24 årige: -0,91
25-29 årige: -0,88
30-34 årige: -0,85
35-39 årige: -0,83
40-44 årige: -0,81
45-49 årige: -0,76
50-54 årige: -0,70
55-59 årige: -0,63
60-64 årige: -0,55
65-69 årige: -0,40
70-74 årige: -0,23
75-79 årige: -0,16
80-84 årige: +0,09
85-89 årige: +0,43
90+ årige: +0,73
15-19 årige: -0,60
20-24 årige: -0,40
25-29 årige: -0,40
30-34 årige: -0,41
35-39 årige: -0,43
40-44 årige: -0,44
45-49 årige: -0,44
50-54 årige: -0,42
55-59 årige: -0,40
60-64 årige: -0,36
65-69 årige: -0,24
70-74 årige: -0,06
75-79 årige: +0,06
80-84 årige: +0,28
85-89 årige: +0,60
90+ årige: +0,90
To somatiske sygdomme: +0,57
Tre somatiske sygdomme: +0,81
Fire+ somatiske sygdomme: +1,25
Psykisk sygdom: +0,49
Indvandrere: +0,09
Efterkommere: +0,03
Enke/fraskilt: +0,11
Uden for arbejdsmarkedet: +0,55
Grundskole: +0,06
Lang videregående uddannelse: -0,07
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen – Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud