Klyngepakke om hovedpine: Et tilbud til almen praksis
Den akutte og forebyggende behandling af hovedpine skal håndteres i almen praksis – men der mangler stadig viden hos de praktiserende læger. Klyngepakker er en oplagt mulighed, men aktuelt udbydes der kun en færdig klyngepakke om hovedpine i Region Sjælland.
Flere end 800.00 danskere har migræne eller hyppig hovedpine, og de fleste, der søger hjælp, begynder hos deres praktiserende læge. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal størstedelen af den akutte og forebyggende behandling af hovedpinesygdomme håndteres i almen praksis. Men det er svært at få den nyeste viden om behandling og forebyggelse af de forskellige hovedpinetyper ud til alle praktiserende læger. Og mindst lige så svært at få et overblik over, hvordan hovedpine generelt diagnosticeres og behandles i almen praksis. Det var baggrunden for, at Nationalt Videnscenter for Hovedpine nu har udviklet en klyngepakke om hovedpine.
”Vi udbyder aktuelt en klyngepakke i samarbejde med KAP-S (Kvalitet i Almen Praksis, Sjælland) til kvalitetsklynger i Region Sjælland. Vi har desuden flere modeller for en klyngeaktivitet omkring hovedpinebehandling på hylden. Så hvis en klyngeleder henvender sig til os, kan vi skræddersy en klyngepakke, alt efter hvad der er passende i den aktuelle klynge,” siger Simon Stefansen, der er teamleder ved Nationalt Videnscenter for Hovedpine.
Klyngepakken hos KAP-S har været tilgængelig siden april 2024 og er den eneste færdige klyngepakke om hovedpine, der udbydes i Danmark. Indtil videre er kun én klynge i landet, der har rekvireret det skræddersyede klyngetilbud fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine. Hos Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) – den nationale organisation for kvalitetsklynger – tilbyder man ikke en klyngepakke om hovedpine.
Hovedpinedata på tværs af læger
I klyngepakken om hovedpine fra KAP-S er der fokus på fire områder: At få et overblik over diagnostikken inden for de almindeligste typer af hovedpine, at sikre en rational behandling af patienter med migræne og hovedpine, at sikre en korrekt afprøvning af medicin samt at mindske andelen af patienter med medicinoverforbrugshovedpine (MOH) som følge af et overforbrug af smertestillende medicin.
”Formålet er at understøtte kvalitetsudviklingen i hovedpinebehandlingen på baggrund af data, som regionens konsulenter kan trække fra den enkelte praksis og sammenligne på tværs i klyngen. Tidligere har det været svært at få data på, hvordan hovedpinepatienter blev behandlet i almen praksis,” siger Simon Stefansen.
På baggrund af datatrækket genereres en fælles rapport for klyngen, som danner udgangspunkt for et klyngemøde, hvor underviseren er en neurolog fra Nationalt Videnscenter for Hovedpine. Her drøftes blandt andet variationen mellem de forskellige klinikker, når det drejer sig om opstart af behandling, omstilling af behandling, brug af hovedpinedagbog og henvisninger til privatpraktiserende neurolog eller hospitalsafdeling. Der sker ikke en tilbagerapportering fra klyngen til Nationalt Videnscenter for Hovedpine, når en klynge har afprøvet klyngepakken med hovedpine, for det vil kræve en ny dataindsamling. Så resultaterne af klyngearbejdet er svære at måle.
”Men der er generelt stor tilfredshed med vores undervisere, som kommer ud i klyngerne og underviser,” siger Simon Stefansen.
Vigtig viden fra Vejle
Idéen med at etablere en klyngepakke opstod sideløbende med et omfattende kvalitetsudviklingsprojekt i en klynge af læger fra Vejle, som resulterede i en videnskabelig artikel om diagnostik og behandling af hovedpinepatienter i området. 19 praksisser i Vejle deltog i projektet, som er baseret på data fra 2021, og de foretog en omfattende registrering af deres seneste 20 patienter, som havde haft hovedpine i mere end seks måneder. I alt data fra 367 patientjournaler, hvilket udgør det hidtil mest omfattende studie af hovedpinepatienter i almen praksis i Danmark.
Resultaterne viste, at omkring ti procent af hovedpinepatienter fik udskrevet opioider til behandling, selvom denne type behandling ikke bør bruges til hovedpine, da den har ringe effekt og er afhængighedsskabende. Kun 25 procent af patienterne fik forebyggende behandling for deres hovedpine, hvilket er et relativt lavt tal. Og næsten halvdelen blev henvist videre til en neurolog, selvom fokus ifølge forfatterne burde være på at holde patienterne i almen praksis. Til den positive side talte dog, at omkring 40 procent af patienterne brugte triptaner som anfaldsbehandling.
Diagnostisk hovedpinedagbog
Siden projektet er der ikke systematisk blevet fulgt op på Vejle-lægernes behandling af hovedpinepatienter. Men Jesper Lykkegaard, der er seniorforfatter på den videnskabelige artikel om projektet og desuden selv deltog som praktiserende læge, har fulgt udviklingen.
”Jeg vil forvente, at det nu er meget mere sandsynligt, at lægerne bruger den diagnostiske hovedpinedagbog, som vi lærte om i projektet, og som kom ind i Webreq på det tidspunkt. Desuden har der været så meget fokus i pressen på at nedbringe brugen af opioider, at anvendelsen til hovedpinepatienter højst sandsynligt også er faldet,” siger Jesper Lykkegaard, der i dag er professor i almen praksis på Syddansk Universitet. Han tilføjer:
”Andelen af patienter, der bliver henvist videre til neurologer, er efter min vurdering også faldet i dag. For der sker generelt en stor udflytning af opgaver fra hospitaler til de praktiserende læger, og i dag vil vi få afvist mange af de patienter, som de tidligere tog imod på hospitalsafdelingerne.”
Artiklen har været offentliggjort i medicinsk Tidsskrift printmagasin