Kronikerpakkerne tager form: Behandlingsplaner og tidsfrister bliver hverdag

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en generisk model for kronikerpakkerne, og regeringen har fulgt op med en politisk aftale om nye patientrettigheder. For praktiserende læger betyder det, at krav om tidsfrister og en behandlingsplan knyttes direkte til arbejdet med udvalgte kroniske sygdomme, når de første pakker træder i kraft fra 2027.

Den generiske model blev udgivet den 24. januar og fungerer som grundskabelon for de kommende sygdomsspecifikke kronikerpakker. Modellen beskriver indhold og struktur i pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom og lægger vægt på, at forløb tager udgangspunkt i patientens tilstand, livssituation, ressourcer og motivation, og at patientinddragelse er et centralt element.

Sundhedsstyrelsen beskriver formålet sådan: “Sundhedsstyrelsen udarbejder pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom med henblik på at understøtte mere sammenhængende og koordinerede patientforløb. Pakkeforløbene tager udgangspunkt i den enkelte patients tilstand, livssituation, ressourcer og motivation, og patientinddragelse er et centralt element. Formålet er at støtte den enkelte bedst muligt i at leve et godt og meningsfuldt liv med kronisk sygdom - både på kort og lang sigt,” siger Sundhedsstyrelsen.

Dagen efter, den 25. januar 2026, fulgte Sundhedsministeriet med en pressemeddelelse om nye patientrettigheder, som kobles til kronikerpakkerne. Aftalen giver patienter i målgrupperne for kronikerpakkerne ret til en personlig behandlingsplan hos egen læge inden for 30 kalenderdage efter diagnosen og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud senest 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.

“Det kan være hårdt at modtage beskeden om, at man har en kronisk sygdom, der vil følge én resten af livet. Men med den rette behandling og omlægning af eksempelvis mad- og motionsvaner i dagligdagen er det heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, selvom man er syg,” siger Sophie Løhde til Sundhedsministeriets hjemmeside.

“De fleste er ofte mest motiverede til at ændre på deres dagligdag og vaner umiddelbart efter, at de har fået en diagnose. Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne. Og med den aftale, vi nu har indgået, sikrer vi, at det stigende antal danskere, som får en kronisk sygdom, får en bedre og mere sammenhængende behandling og hjælp og støtte, så deres sygdom kommer til at fylde mindst muligt i hverdagen,” siger Sophie Løhde.

Rettighederne gælder inden for de sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist som led i sundhedsreformen. Ifølge aftalen bliver de første målgrupper KOL og kroniske lænderygsmerter fra 2027. Type 2-diabetes følger fra 2028, hjertesygdom fra 2029 og kompleks multisygdom fra 2031.

KOL bliver første område med ny ramme i praksis

KOL bliver det første sygdomsområde, hvor kronikerpakkerne skal omsættes til konkret praksis i hele landet fra 2027. For almen praksis er KOL samtidig et felt, hvor forløb ofte involverer flere sektorer og mange kontakter over tid, og hvor en fælles struktur kan få direkte betydning for klinikkens koordineringsarbejde efter en ny diagnose.

Lungeforeningen kalder offentliggørelsen af rammerne et gennembrud og knytter pointen tæt til tidsfristerne og forløbsstrukturen.

“For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud. Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose. Det er den slags, der potentielt kan redde liv,” siger direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko i en pressemeddelelse.

Lungeforeningen peger på, at arbejdet først for alvor begynder, når den generiske model skal omsættes til konkrete rammer for KOL-pakken, og når overholdelse af rettigheder skal kunne måles i praksis. 

“Vi er glade, men det betyder ikke, at arbejdet stopper her. Nu skal vi have overført den generiske plan til konkrete rammer for KOL-patienterne. Og vi skal kunne måle, om rettighederne bliver overholdt, samt sikre samme høje kvalitet i både behandling og rehabilitering - uanset postnummer,” siger Ann Leistiko.

For klinikker i almen praksis betyder rammerne, at arbejdet med KOL-patienter i højere grad forventes bundet op på en systematisk opstart efter diagnosen og en behandlingsplan, som samler overblik over forløbet og kan justeres undervejs, samtidig med at patientrettet forebyggelse bliver koblet tættere på forløbet gennem tidsfristerne i aftalen.

Type 2-diabetes får rettigheder fra 2028

Type 2-diabetes bliver næste store sygdomsområde i kronikerpakkerne, når pakken træder i kraft fra 2028. Diabetesforeningen lægger i sin reaktion vægt på, at aftalen introducerer klare rettigheder for en patientgruppe, som ofte har haft mange kontakter i sundhedsvæsenet, uden en samlet retning i forløbet.

“Alt for mange har i årevis stået alene med deres sygdom – uden overblik, uden støtte og uden sammenhæng. Det gør aftalen op med,” siger direktør Claus Richter til Diabetesforeningens hejemmeside.

Diabetesforeningen peger på, at den politiske aftale betyder ret til en personlig behandlingsplan og hurtig adgang til støtte som kostvejledning og motion fra 2028, når kronikerpakken for type 2-diabetes sættes i gang.

“Når man får støtte og viden fra begyndelsen, er det lettere at leve godt med type 2-diabetes – og undgå alvorlige følgesygdomme,” siger Claus Richter.

Rettighederne kommer ifølge aftalen også til at gælde mennesker, der allerede har type 2-diabetes, når pakken træder i kraft. Indfasningen sker løbende, når patienter har kontakt med egen læge.