”Målet er, at det bliver en konkret hjælp til læger med en travl hverdag og komplekse patientforløb, og at det samtidig kan nedbringe overmedicinering og øge patientsikkerheden,” siger Birthe Søndergaard.
Apoteker skal hjælpe almen praksis med medicingennemgang i lægedækningstruede områder
I 2026 kan apoteker tilbyde læger i lægedækningstruede områder medicingennemgange til relevante borgere. Formålet er blandt andet at imødegå problemer med overmedicinering. Praktiserende læger er dog ikke sikre på, at tilbuddet reelt vil være en aflastning.
Apoteksfarmaceuter tilbyder med ny forsøgsordning at hjælpe praktiserende læger i lægedækningstruede områder med at gennemgå udvalgte patienters medicin, eksempelvis i forbindelse med lægens årskontrol eller opfølgende hjemmebesøg med patienten.
”Målet er, at det bliver en konkret hjælp til læger med en travl hverdag og komplekse patientforløb, og at det samtidig kan nedbringe overmedicinering og øge patientsikkerheden,” siger Birthe Søndergaard, som er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.
Medicingennemgange skal foregå i et samarbejde mellem de lokale læger og apotekerne, da ydelsen skal følges op af lægen, der tager stilling til apotekets anbefalinger og eventuelt iværksætter en forandring.
Medicingennemgange er hidtil primært blevet finansieret gennem projekter, eller ved at landets kommuner eller patienter selv har betalt for ydelsen. Det nye i ordningen, der er lavet af Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening, er, at apotekerne bliver honoreret for ydelsen, når de laver den i samarbejde med læger i lægedækningstruede områder. Finansieringen er del af bruttoavanceaftalen 2025-2026.
Apotekerforeningen opfordrer apotekerne til at række ud til lægerne om opstart af samarbejdet. Lægerne i lægedækningstruede områder må også gerne tage initiativet og kontakte apotekerne, skriver Apotekerforeningen i en mail til Medicinsk Tidsskrift.
Målgrupper for medicingennemgangen defineres af læge og apotek i fællesskab med udgangspunkt i, hvilket behov lægen ser for ydelsen. Det kunne for eksempel være alle borgere over 70 år, borgere, som tager en bestemt type medicin, eller i forbindelse med lægens årskontrol eller borgerens indflytning på plejehjem.
Skeptiske praksislæger
Camilla Høegh Guldberg-Spange er praktiserende læge i Præstø og medlem af PLO-bestyrelsen. Hun er ”usikker” på, hvordan dette tilbud skal aflaste lægerne.
”Tidsmæssigt synes det at involvere en del frem og tilbage-kommunikation med apotek og implicerede patienter,” siger den tidligere PLO-lokalformand fra Region Sjælland. Hun påpeger også, at der er en mulighed eller risiko for, at tilbuddet vil medføre opfølgende konsultationer, når man skal udvælge patienter, drøfte behov for medicingennemgang og forslag til eventuelle medicinændringer.
Også Lise Ekholdt, der er praktiserende læge i Kirke Hyllinge på Midtsjælland, udtrykker sig i skeptiske vendinger.
”Måske er det en god ide, men som med alt andet af den slags lander alle småproblemer på lægens bord: ’Tal med din egen læge’ er jo en hyppig sætning fra vores omverden, når noget bliver for svært,” kommenterer hun.
PLO advarer om påvirket budgetramme
PLO har skrevet et høringssvar, hvor de hilser tiltaget velkomment. Men også centralt i lægeorganisationen finder man det vigtigt at sikre, at ”sådanne tiltag ikke utilsigtet medfører en ekstra arbejdsopgave eller øget tidsforbrug i forbindelse med indførelse.”
Tiltaget kan potentielt medføre et øget forbrug i forhold til den samlede økonomiske budgetramme for almen praksis, skriver PLO også. De bifalder i deres høringssvar, at bekendtgørelsen afgrænser tilbuddet som en etårig frivillig forsøgsordning i 2026. PLO anbefaler endvidere, at ordningen evalueres ved forsøgsordningens udløb.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør hos Apotekerforeningen, forklarer, at farmaceuten skal lave det forberedende arbejde og kommer med et kvalificeret forslag, som lægen kan beslutte ud fra. ”Lægen får altså hjælp til noget af det arbejde, som lægen alligevel udfører, og derfor vil det være en lettelse og ikke en ekstra byrde,” siger Birthe Søndergaard.
Apoteker skal bidrage mere
Apotekerne skal varetage flere opgaver og dermed aflaste andre dele af sundhedsvæsenet. Det var konklusionen i en arbejdsgruppe, som blev nedsat under Sundhedsministeriet tilbage i 2022. Nu tilbyder apotekerne derfor to offentligt finansierede sundhedsydelser i forsøgsordninger. Ud over tilbuddet om samarbejde omkring medicingennemgange har apotekerne oprettet en såkaldt Apotekets Hotline. Det er en central telefonrådgivning, hvor sundheds- og plejepersonale og pårørende, som har ansvar for medicin, kan få telefonisk rådgivning om lægemiddelbehandling fra apotekspersonale.
Formand for Danmarks Apotekerforening, Jesper Gulev glæder sig over, at aftalen styrker apotekernes rolle i sundhedsvæsenet.
”Apotekerne kan og vil gerne bidrage endnu mere til borgernes sundhed og forebyggelse,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.