Professor: Praktiserende læger skal have fast plads på hospitalerne

Hvis sundhedsreformen skal lykkes, kræver det stærk almenmedicinsk ledelse på hospitalerne. Det mener professor og praktiserende læge Flemming Bro, der foreslår nye centre på hvert hospital for at styrke samarbejdet mellem praksis og sygehuse.

Praktiserende læger er forvist fra de kommende Sundhedsråd, der tager form i denne tid som del af sundhedsreformen.

Men et øget arbejde på tværs af sektorerne er en af kongstankerne bag samme reform. Derfor bliver regionerne nødt til at bygge almenmedicinske centre på hospitalerne.  

Det mener Flemming Bro, der er praktiserende læge og professor på Forskningsenhed for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Han har lige bidraget med et kapitel, der handler om almen praksis i ’Hvordan skaber vi værdi i sundhedsvæsnet – en antologi om udviklingen fra reform til fælles bevægelse´, der er udkommet på FADL Forlag i 2026.

I kapitlet slår han sammen med FYAM-formand Malene Nepper, som er i hoveduddannelse inden for almen medicin, et slag for, at almen praksis får en organisatorisk forankring på hospitalerne. I opbygningen af et alment praksis-baseret sundhedsvæsen er der behov for, at betydelige ledelsesmæssige ressource engageres på alle niveauer, skriver de to forfattere i kapitlet, der hedder ’Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen’.

”Som Strukturkommissionen understreger, bliver der derfor hårdt brug for almen medicinsk ledelseskraft, der kan indgå i den overordnede planlægning, ledelse og organisationsudvikling og sammen med sekundærsektoren skabe mange af forudsætningerne for et effektivt sammenhængende sundhedsvæsen […] Ligeledes vil der være behov for mere konkret at udvikle en række nye tværsektorielle patientforløb og sikre den tilhørende kapacitetsopbygning,” skriver makkerparret i bogen.

Medicinsk Tidsskrift har ringet Flemming Bro op for at få en uddybning af tankerne, der ligger bag kapitlet i antologien.  

Det er altafgørende, at ledelsesmæssig kapacitet og kompetencer fra almenmedicinere bliver at finde på hospitalerne, efterhånden som sundhedsreformen bliver udrullet, indleder han.

”Ellers ender det hele som en kamp om at sige nej til nye opgaver. Der skal være en troværdig kanal mellem praksis og resten af sundhedsvæsenet, og den bliver nødt til at få en fysisk forankring i form af et fagligt center på hospital. Jeg kan ærligt talt ikke se anden vej, hvis ambitionerne bag sundhedsreformen skal lykkes.”

Hospitalerne skal vende sig ud mod praksissektoren i meget højere grad, og den erkendelse er også begyndt at brede sig på sygehusene, vurderer professoren, der modtog Mahler-prisen i 2018.

Medicinsk Tidsskrift: Er det ikke for sent at komme med de her forslag? Er vejen for sundhedsreformen ikke udlagt?

”Jeg tror, det her kommer lige på det rette tidspunkt. Hidtil har der både med Sundhedsstrukturkommissionen og den egentlige sundhedsreform været tale om brede penselstrøg. Det er nu, virkeligheden sætter ind, og lokummet begynder at brænde, og det er her, hvor det er nødvendigt at tegne nye streger og bokse i organisationsdiagrammet.”

Efterlyses: en øremærket plads i organisationen

Flemming Bro foreslår, at hvert hospital får sit eget faglige center for almen praksis. Centeret skal sikre smidig og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser, let adgang til digital konference med specialister og i det hele taget fleksible rutiner for det daglige kliniske samarbejde mellem hospitalet og det nære sundhedsvæsen.

Flemming Bro er ikke den første, der har efterlyst almenmedicinere på hospitalernes ledelsesgange. Eksempelvis har almenmediciner Carsten Pedersen tidligere over for Medicinsk Tidsskrift undret sig over, at hospitalsdirektioner overvejende ansætter hospitalsspecialister og sygeplejersker i egne rækker.

Flemming Bro ønsker dog ikke blot almenmedicinere i hospitalsdirektionen. Faget skal være selvstændigt repræsenteret i organisationsdiagrammerne, understreger han.   

”Praktiserende læger kan bidrage med vigtig indsigt, men de skal have en klar og selvstændig plads i organisationsdiagrammet, for hvis almenmedicinere blot bliver tilknyttet på løs basis eller i den eksisterende direktion, så vil relationen til det almenmedicinske bliver for svag.”  

Her skal være en funktion svarende til en cheflæge med ansvar for det tværsektorielle samarbejdende sundhedsvæsen med almenmedicinen som udgangspunkt, vurderer professoren. 

“Den eksisterende ordning med praksiskonsulenter på de enkelte afdelinger skal styrkes og knyttes op til centeret og med ansættelsesforhold, der kan sikre. at de ikke som de i dag risikerer at blive spist og miste deres identitet, når de ikke har deres egen organisatoriske forankring.” siger Flemming Bro.

Det almenmedicinske center skal have en chef og nogle områdeansvarlige, almenmedicinske deltidsansatte, der tilsammen udgør centeret. Centeret er forbundet med de almenmedicinske forskningsenheder i deres region, med KiAP nationalt og regionernes kvalitetsenhed, hvad kvalitetsudvikling, implementering og forskning angår, foreslår Flemming Bro.

Styrket national ramme skal bakke op

Flemming Bro vurderer, at den almenmedicinske funktion kan løses på deltidsbasis, sådan at praktiserende læger, der arbejder på hospitalet, stadig kan have et sideløbende arbejde i en praksisklinik.

Som opbakning til de enkelte centre forestiller Flemming Bro sig en stærk fælles ramme, som sikrer let adgang til opdateret klinisk viden og beslutningsstøtte. Dette skal ske ved, at de eksisterende forskningsenheder, uddannelsen på universiteterne og i PLO-E og dertil kvalitetsudviklingen i KiAP styrkes og integreres, så der kan udvikles nationale fælles løsninger og værktøjer.

Der skal etableres ledelsesstillinger, og der skal afsættes midler i budgettet, vurderer Flemming Bro.  

”Der er behov for skabe en ny funktion eller en ny type ledelsesfigur i det almenmedicinske landskab. Det skal være en profil, som har opbakning fra PLO og det øvrige faglige miljø, og som ikke blot bliver regionens forlængede arm.”

Mange praktiserende læger er i dag involveret i klinikledelsen, og nogle har endda fået en særskilt lederrolle tildelt, påpeger Flemming Bro og Malene Nepper i deres kapitel om almen praksis. En anden vigtig gruppe læger med ledelses- og organisationserfaring udgøres af det landsdækkende korps af praksiskonsulenter, der fungerer på alle hospitaler i landet. Andre praktiserende læger har erfaring med organisering og udvikling fra deres arbejde som konsulenter i de regionale kvalitetsudviklingsenheder eller fra fagpolitisk arbejde.

”Rigtig mange praktiserende læger har således allerede i dag relevant erfaring med ledelse, organisation og kvalitetsudvikling, der rækker ud over deres egen praksis,” skriver Flemming Bro og Malene Nepper i deres fælles kapitel. 

Også Malene Nepper mener, sundhedsreformens succes står og falder på, at man får almen praksis og hospitalerne knyttet godt sammen på organisatorisk plan.

”Vi skal tage ansvar for patienterne sammen, og målet må være, at skabe de samlet set bedste patientforløb på tværs af sektorer. Budskabet i vores kapitel er, at dette ikke vil lykkes med en videreførsel af den traditionelle sygehusledelsesstruktur.”

På Nordsjællands Hospital gik man i luften med en specialist-hotline – en samlet direkte telefonlinje mellem almen praksis og hospitalslæger mellem 9 til 15 i hverdagene – mens sidste hånd blev lagt på denne artikel. Medicinsk Tidsskrift spørger derfor på falderebet, om denne type tiltag adresserer de to antologi-bidragsyderes ønsker og forestillinger. 

Malene Nepper kommenterer, at specialist-hotlines er et godt tiltag til afklaring af mindre kliniske spørgsmål, men det er nødvendigt, at tiden til at konferere med en sygehuskollega også er til stede i almen praksis.

”Det er også vigtigt,” tilføjer hun, ”at specialist-hotlines varetages af speciallæger, som har tid til konference, når vi ringer fra almen praksis.”

Flemming Bro vurderer, at det er ”helt fint” med en udbygning i form af en specialist-hotline. men at tilbuddene fra hospitalerne ikke altid passer ind i det arbejdsmæssige flow, der er i en praksisklinik.

”Jeg synes, det principielle er, at hospitalerne skal udvikle metoder, der passer til hverdagen i almen praksis.”