PLO og Sophie Løhde: Nyt lovforslag fjerner sig fra forståelsespapiret

Et nyt lovforslag vil kræve flere økonomiske oplysninger fra praksisklinikkerne. PLO mener, at kravene går længere end aftalt i forståelsespapiret og får opbakning fra den tidligere sundhedsminister.

Det ny lovforslag om datadeling i almen praksis, som er et led i sundhedsreformen, går ifølge PLO længere end det forståelsespapir, organisationen lavede sammen med daværende sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) i 2025. PLO kritiserer især et krav om, at praktiserende læger skal indberette økonomiske oplysninger fra klinikkernes regnskaber til Digital Sundhed Danmark.

”Jeg mener, at man er gået alt for langt. Jeg gætter på, at det er for at sikre det offentlige en god position i en forhandlingssituation,” siger PLO-formand og praktiserende læge Jørgen Skadborg.

PLO arbejder på et høringssvar og har også allerede talt med flere politikere om lovforslaget, oplyser Jørgen Skadborg. 

”Jeg håber, at ministeriet og ordførerne vil lytte til os, så der kommer ændringer i lovforslaget, for ellers bliver den uro, der allerede er ved at brede sig blandt praktiserende læger, meget større.”

Også tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at hendes efterfølger Ida Auken går længere, end regeringen og PLO aftalepapiret fra september 2025.

”Det skaber mistillid, når man ikke efterlever aftaler,” siger Sophie Løhde til Altinget.

Hun mener, at det nye lovudkast går over den grænse, som hun selv var med til at trække efter sidste års voldsomme opgør med de praktiserende læger.

”Det er min klare vurdering, at ministeren har taget flere ting med i lovudkastet, der ganske enkelt ikke harmonerer med, hvad vi aftalte i vores fælles forståelsespapir. Og dermed også på nogle punkter er i strid med forståelsespapiret,” siger Sophie Løhde til Altinget.

Det 12 sider lange forståelsespapir blev lavet af PLO-formanden fra Billund og daværende sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) i september 2025 efter en langvarig debat om lovforslag 2b, som havde fået mange praktiserende læger på barrikaderne. I forståelsespapiret var der stadig lagt op til, at udvalgte økonomiske oplysninger skulle deles.  Men som Jørgen Skadborg og resten af PLO læser det nye lovforslag, er der nu nærmest ingen grænse for, hvilke former for økonomiske oplysninger, praktiserende læger kan blive påtvunget at oplyse fra 2027, hvor den politiske aftale om sundhedsreformen træder i kraft.

Forståelsespapiret lægger op til, at praktiserende læger afleverer relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinikniveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering.

Men de regnskabsoplysninger, der ifølge lovudkastet skal afleveres, er ikke det, der normalt forstås ved nøgletal, mener PLO. ”Nøgletal er normalt beregnede størrelser som overskudsgrad, soliditetsgrad eller personaleandel. Lovudkastet kræver de bagvedliggende absolutte regnskabsposter, hvorfra myndighederne selv kan beregne nøgletallene foruden en lang række øvrige tal,” skriver PLO’s sekretariat i en mail til Medicinsk Tidsskrift.  

 ”Der er heller ingen angivelse i lovudkastet af, hvorfor disse data anses for at være relevante for at løfte og understøtte en udvidet opgave for regionerne, sådan som det er forudsat i forståelsespapiret,” tilføjer PLO.

Dyre årsregnskaber

Lovforslaget giver de centrale sundhedsmyndigheder øget indsigt i, hvordan den offentlige finansiering til almenmedicinske tilbud anvendes. ”Der sikres dermed indblik i, i hvilket omfang de offentlige midler går til patientbehandling, og om der er sammenhæng mellem patienternes behandlingsbehov og lægernes indtjening,” står der i høringsbrevet.

Den øgede indsigt kommer bare med en pris, hvis man spørger PLO. 

Praktiserende læger har i dag som selvstændige erhvervsdrivende ikke pligt til at udarbejde årsregnskaber, men det bliver en forudsætning, hvis lovforslaget træder i kraft i sin nuværende form, mener Jørgen Skadborg.

”Det vil kræve revisorbistand, og det bliver en ekstra omkostning. Hvis det koster 30.000 kroner per klinik, og man ganger det med 1.400 klinikker, bliver det en samlet omkostning på over 40 millioner kroner, som vi skal tage højde for i det igangværende arbejde med en ny overenskomst. Kan de penge ikke bruges bedre? Jeg tror kun, det er Finansministeriet og revisorerne, der kan glæde sig over dén løsning, patienterne får ikke noget ud af det.”

Der er dog også et aspekt af delingen af økonomiske nøgletal, som PLO-formanden imødeser.

”Der skal indsamles nøgletal fra både PLO-klinikker og andre driftsformer. På den måde vil man kunne sammenligne på tværs, og den del er vi egentlig meget tilfredse med, da man sandsynligvis vil kunne se, at en PLO-klinik er en økonomisk favorabel model. Det bliver interessant at se, om det offentlige selv kan aflægge ordentlige regnskaber.” 

Det nye lovforslag vedrører også adgang til sundhedsdata med henblik på at arbejde tværs over sektorlinjerne med både planlægning, kvalitetssikring og udvikling. Lovforslaget skal understøtte kronikerpakker og give regionerne adgang til flere oplysninger om, hvad der foregår i almen praksis.

Deling af patientdata i form af eksempelvis diagnosekoder kan til en vis grad forbedre mulighederne for at planlægge sundhedsvæsenet, medgiver Jørgen Skadborg. 

”Omfanget af datadelingen, som det er lagt op til, kan muligvis være til at leve med. Men samtidig må jeg sige, at delingen af data vil koste lægetid, som bliver taget fra den konkrete behandling. Der skal også udvikles IT-systemer, som kan udveksle oplysningerne, og vi skal have finansieret den IT-udvikling. Der vil blive brugt store beløb på IT og bureaukrati, men igen, det har vi som leverandører ikke indflydelse på.”

Advarer mod adgang til patientdata

PLO vil i sit høringssvar også advare imod en udvikling, hvor praktiserende læger skal aflevere patienthenførbare data, fortæller formanden.

”Vi har mange gange forklaret ministeriet, at vi ikke mener, det er hensigtsmæssigt – særligt når oplysningerne skal anvendes til kontrol og administrative formål. Vi undrer os over, at hverken patientforeninger eller politikere finder det problematisk, at private oplysninger skal tilflyde regionsgårdene.”

De fleste praktiserende læger har politisk eksponerede eller kendte mennesker i deres patientkredse, påpeger formanden.

”De skal så frygte, at personer i administrative miljøer kan lække deres oplysninger. Allerede i dag har op mod 100.000 sundhedspersoner adgang til borgernes sundhedsoplysninger. Nu får administratorer også adgang til at se dem.”

Medicinsk Tidsskrift: Ville I foretrække status quo, at man forsøgte en sundhedsreform uden den her lov?

”Det er i orden at ændre lidt. Men myndighederne går for langt i deres ambitionsniveau. Til sidst er intet privat længere. Hvis man er patient og modtager offentlig behandling, har man i praksis deponeret sine data. Behandlingen er så kun gratis, når det gælder pengepungen. Det offentlige sundhedssystem er i forvejen sårbart for lækager, og vi henleder opmærksomheden på det, men vi kan ikke kæmpe imod det alene, hvis ingen andre finder det problematisk.”

Danske Regioner og Sundhedsministeriet er blevet forelagt denne artikel. Sundhedsminister Ida Auken (Soc.) har svaret, at "nøgletallene er udvalgt med udgangspunkt i, hvad PLO i deres egne medlemsundersøgelser ser på – og dermed hvad lægerne allerede i dag registrerer - og ud fra de krav der stilles i årsregnskabsloven, der som udgangspunkt gælder for alle erhvervsdrivende i Danmark."

Sundhedsministeren skriver også, at hun ser frem til at modtage alle de indkomne høringssvar og at hun derefter vil tage stilling til det videre arbejde. 

Høringsfristen er 22. september.

Læs også:  Ny strid om almen praksis: Løhde og læger beskylder Auken for aftalebrud