Praktiserende læge har åbnet betalingstilbud til de raske

Ved siden af sin almindelige praksis driver Morten Dahl en privat klinik med fokus på proaktiv sundhed. Kombinationen rejser spørgsmål om egenbetaling, overdiagnostik og ulighed – men han mener, at de to tilbud opfylder forskellige behov.

Når man ankommer til Lægerne på Strandvejen i Hellerup, er der to døre, man kan gå ind ad. Den ene fører ind i en almen praksis med alt, hvad det indebærer af kronikerkontroller, akuttider og kvarterskonsultationer. Vælger man den anden dør, kommer man ind i en verden ganske langt fra almen praksis: En klinik, hvor flertallet af patienterne ikke ringer, fordi de er syge, men fordi de gerne vil undgå at blive det eller bare mangler overskud i deres hverdag. Et sted, hvor nøgleordene er proaktiv sundhed og forebyggelse. Der er også en anden forskel, for at gå ind af dør nummer to koster penge. Den åbner der, hvor de offentlige sundhedstilbud stopper.

Masser at gøre

Vi bliver vist rundt i den moderne bygning af speciallæge i almen medicin Morten Dahl. Han er medstifter af begge klinikker, som han har drevet i kompagniskab med lægekollegaen Claudia Rasmussen omtrent siden, de begge blev færdige med speciallægeuddannelsen for godt otte år siden. Det er især kombinationen af en almen praksis og en privat klinik med ydelser som helbredstjek, testosteronbehandling og MenoLIV, der har påkaldt sig vores opmærksomhed. Hvordan hænger de to ting sammen?

”Når der rent faktisk er nogle symptomer eller er en sygdom, er vi ikke som sådan begrænset af, hvad vi må inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det er super tilfredsstillende, og hjælpen er en del af det, der driver mig som læge,” siger Morten Dahl.

Han synes i vidt omfang, at der er gode behandlingsmuligheder inden for den offentlige ramme. Men siden studietiden har han både privat og fagligt været optaget af, hvad der er at gøre før symptomerne på sygdom sætter ind, og hvordan man kan forbedre sin livskvalitet igennem sundhedstiltag.

En kasse uden bund

Efter mange års systematisk arbejde med området ved Morten Dahl, at der er masser at gøre, men også at handlemulighederne er stærkt begrænsede inden for rammerne af et ydernummer.

”Selvfølgelig kan man som praktiserende læge tage en livsstilssamtale, men det er typisk på baggrund af, at der er en, der har henvendt sig med et specifikt problem. Vi er også begrænset af, hvor mange patienter vi er forpligtet til at dække, som offentligt praktiserende læger, og hvor meget tid, der derfor kan allokeres til hver patient,” siger Morten Dahl.

Hans oplevelse er, at det gør det nærmest umuligt at nå rigtigt til bunds i livsstil, motivation og forløb med livsstilstiltag inden for rammerne af sygesikringen.

Mens han viser os rundt på gangene, hvor der ud over konsultationsrum, laboratorium og kontorer også er blevet plads til et bordtennisbord, gentager han flere gange, at han ikke er kritiker af den måde, det offentlige sundhedsvæsen er skruet sammen på. Sundhed er, som han formulerer det, en kasse uden bund. Man kan altid blive ved. Der er altid mere, man kan gøre og nye muligheder. Derfor er man nødt til at have en fællesnævner og en prioritering af de offentlige midler.

Men han er stærkt optaget af proaktiv sundhed, og så findes de bedste muligheder indtil videre i privat regi, så det er der, han udfolder sin passion for området. Også selvom ikke alle i begyndelsen mødte hans og Claudia Rasmussens forskellige initiativer med lige stor begejstring.

”Alene det, at man laver noget med egenbetaling, kan godt møde noget skepsis blandt kollegaer, for vi er jo opflasket med, at sundhed er gratis i Danmark. Men i virkeligheden er det måske ikke så meget sundhed, som det er sygdom, der er skattefinansieret,” siger Morten Dahl og uddyber:

”Man har altid selv skulle betale for sundhed. Dit fitnessabonnement, dine vitaminpiller, dine tandtjek og din kost er en privat sag. Og det er helbredsundersøgelser for den sags skyld også,” siger han.

Den del er danskerne vant til, men når man laver noget mere systematisk eller organiseret og ovenikøbet også er læge i det offentlige system, har det det med at påkalde sig opmærksomhed.

”Jeg må sige, at vi faktisk ikke mærker det mere, men i starten mødte jeg flere, der troede, at vi var drevet af kommercielle kræfter. Det er bare ikke det, det handler om. Jeg har altid været drevet af passionen for det proaktive,” siger Morten Dahl og forklarer, hvordan de har brugt år på at udvikle de særlige behandlingstilbud, den private klinik i dag rummer, og involveret speciallæger fra forskellige specialer.

Et arbejde, der har været krævende og udfordrende, fordi sundhed og forebyggelse stadig fylder meget lidt på medicinstudiet. Det manglende uddannelsesmæssige fokus har gjort, at han selv har måttet nærstudere store mængder af forskning for at kunne vurdere, hvad der har tilstrækkelig evidens til at blive brugt i klinikken.

Voksende nysgerrighed

I starten lagde visse kollegaers skepsis en dæmper på Morten Dahls lyst til at kommunikere om sit arbejde. Men nu tør han være mere åbenmundet. Både fordi han ved, at klinikkens arbejde virker, og fordi han mærker en voksende nysgerrighed og interesse fra lægekolleger.

”Forleden var jeg ude at undervise rigtig mange kollegaer på ProMedicins stormøde om mænds overgangsalder. Så jeg er begyndt at kommunikere lidt mere også til kollegaer,” siger Morten Dahl.

Det er blevet vigtigere for ham at kunne dele, at selvom han godt ved, at nogle af de ting, han og Claudia Rasmussen arbejder med, kan diskuteres, er tilbuddene ikke bare en eller anden smart idé. De er baseret på grundighed, på den stigende interesse, de møder fra patienterne, og på deres egen passion for området. Det kan dog være svært at få tingene presset ned i det offentlig sundhedsvæsen, og det behøver heller ikke være præmissen, mener Morten Dahl.

”Jeg var lidt nervøs, da jeg forleden skulle undervise alle de her mange sundhedsfaglige og læger om vores tilgang til overgangsalder hos mænd. Men det blev gjort helt til skamme. Jeg fik så mange positive tilbagemeldinger, og vi har flere og flere læger i behandling. Jeg tror, at folk også fik øjnene op for grundigheden, der ligger bag,” siger Morten Dahl.

Falske positive og relevante fund

Det er velkendt, at jo mere man måler, desto mere finder man. Og med mange fund følger en risiko for at sætte mere i gang, der også påvirker køen af patienter i det offentlige sundhedsvæsen. Og i værste fald ligefrem gør mere skade end gavn.

”En gang imellem vil der selvfølgelig være falske positive, men en gang imellem er det jo også nogle helt relevante fund. For eksempel af cancer, diabetes, leverpåvirkning, svært forhøjet kolesterol eller en åreforkalkningssygdom på et begyndelsesstadie,” siger Morten Dahl, som forsigtigt antyder, at han synes, at overbehandlingsdebatten kan være lidt mere hidsig, end hvad problemet egentlig er berettiget til.

I forhold til hans eget virke ligger det ham også på sinde at understrege, at der er en tydelig skelnen mellem undersøgelser og behandlinger betalt af sygesikringen og de private aktiviteter.

”Vi bruger naturligvis ikke offentlige midler eller offentligt betalte blodprøver i vores private ydelser. Det er ikke rart at havne i de gråzoner, som man nogle gange kan risikere at havne i som praktiserende læge, hvor forsikringen har bedt om prøver til en attest, eller hvor den raske 40-årige mand gerne vil have et tjek. Der må man jo egentlig ikke bruge offentligt betalte prøver, men hvis man ikke har det private setup, kan man nogle gange være trængt op i en krog for at holde den gode relation til patienten,” siger han og tilføjer:

”Det er også vigtigt at sige, at i vores behandlinger, som for eksempel hormonbehandling, fortsætter patienterne som private patienter. Der opdages af og til noget i vores undersøgelser, som må henvises videre, men det er ikke så ofte. Til gengæld er der også blevet reddet liv af de forskellige helbredstjek, vi udfører i den private klinik,” siger Morten Dahl.

Hvad angår helbredstjek generelt, er der forsket i deres generelle værdi i forhold til levetid.

”Ifølge noget forskning giver helbredsundersøgelser ikke længere levetid,” siger Morten Dahl, men advarer i samme åndedrag om at slå dem over én kam.

”Der er meget stor forskel på, hvad sådan en undersøgelse rummer. Et forsigtigt estimat fra vores egne helbredsundersøgelser er, at vi finder cancer i et tidligt stadie, før den er spredt, i en halv til en hel procent af tilfældene,” siger Morten Dahl.

Samtidig betyder rammerne rigtig meget for patienterne i et større perspektiv. Undersøgelserne giver længere tid sammen, end man normalt har i en konsultation og meget gode vilkår for at gå i dybden med livsstil og motivation. På den måde kan tilgangen i sig selv give store sundhedsgevinster og livskvalitet, der ligger helt uden for det diagnostiske område, mener Morten Dahl.

En lille drøm

Det er svært at tale om proaktiv sundhed uden også at tale om ulighed. Fordi de forebyggende muligheder i meget høj grad tilbydes via borgernes egne forsikringsordninger, deres arbejdsplads eller via direkte egenbetaling. De er med andre ord ikke for alle.

Den situation er ifølge Morten Dahl ikke ønskværdig, men han har svært ved at udstikke en konkret retning frem for det offentlige sundhedsvæsen udover, at han konstaterer, at en del andre vestlige lande laver flere undersøgelser med forebyggende sigte, end vi gør i Danmark.

”Jeg har ikke løsningen på det, men et perspektiv, jeg synes skal med, er, at vi også skal passe på, at mulighederne ikke bliver fastsat efter laveste fællesnævner. For hvad så med den borger, der har lyst til at få lavet den helbredsundersøgelse og har råd? Mens en anden måske ikke har råd eller bare ikke vil prioritere det. Jeg synes også, der skal være muligheder for dem, der gerne vil noget mere med deres sundhed, ligesom jeg selv gerne vil med min egen sundhed,” siger Morten Dahl.

Samtidig er han meget åben for, at mere af den proaktive indsats kunne ligge i det offentlige.

”Jeg har en lille drøm om, at der kom et forebyggelsesspeciale. Et helt speciale, hvor man virkelig fik lov at dykke ned i det her. Det ville både hjælpe med at få forebyggelsesdelen over i det offentlige og gjort den mere lægevidenskabelig. Vi har som læger, i modsætning til influencere og biohackere, den faglige forudsætning for at sætte os ind i forskningen og få det proaktive gjort seriøst,” siger han.

Om det ville være rentabelt, og hvad der er af sundhedspolitiske og økonomiske overvejelser relateret til det, mener han dog ikke, han er den rette til at vurdere.

”Man skal kende sine begrænsninger, men det er en drøm, jeg har haft,” siger han, før han igen understreger, at han godt forstår prioriteringen i det offentlige, som den er nu. Man behandler de syge før de raske. Og selvfølgelig er der også sekundært forebyggende tiltag. Men tilgangen til dem er stadig væsensforskellig fra hans egen, pointerer han.

”Tilbuddene er for dem, der har fået konstateret en særlig risikofaktor eller sygdom. Den brede primære forebyggelse findes ikke i sundhedsvæsenet. Motion på recept var for dem i særlig risiko. Det er ikke primær forebyggelse,” siger han.

Lille patientoverlap

Morten Dahls eget konsultationsrum adskiller sig ikke væsentligt fra, hvad man ser i andre lægehuse. Ryddeligt og pænt med behagelige stole. En lille opstilling af anatomiske modeller i vindueskarmen. Til gengæld er patienterne forskellige, og der er omtrent intet overlap mellem ydernummerets patienter og dem, der henvender sig til den private klinik. Det ville give mening med mere forebyggelse for alle, men i dag er det ikke sådan, virkeligheden er.

”Faktisk er stort set ingen af patienterne de samme. De kommer her af forskellige årsager og søger forskellige ting. Og det er ikke normen, at patienter i den offentlige praksis fortsætter i den private klinik,” siger Morten Dahl.

Morten Dahl og Claudia Rasmussen er selv involveret i begge klinikker, men det meste af tiden er de praktiserende læger.

”Jeg har brug for at have kontinuiteten med vores tilknyttede patienter og den dagligt tilgængelige akutkonsultation. Så i takt med, at der er kommet flere patienter til de private ydelser, har vi ansat nogen, der håndterer dem. Jeg er også selv involveret, men det meste af tiden er jeg offentligt ansat praktiserende læge,” siger Morten Dahl.

Vi forlader klinikken i Hellerup ad den samme dør, vi kom ind ad. Bag den ligger to forskellige måder at bruge almenmedicinsk faglighed på: Den ene behandler sygdom inden for ydernummerets rammer. Den anden forsøger at forebygge den, før den viser sig. Indtil videre forbliver den sidste noget, man enten må drømme om eller betale for.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2026