Hospitalslæge advarer: Vi risikerer at bruge milliarder på kronikerpakker uden at kende effekten

Det faglige indhold i kronikerpakken om rygsmerter er fornuftigt, men der mangler klare mål, økonomiske rammer og en plan for at måle effekten, advarer reumatolog. Jonathan Vela frygter, at milliardinvesteringen bliver sat i gang, uden at nogen kan dokumentere, om patienterne og samfundet får noget ud af pengene.

Kronikerpakken for mennesker med kroniske lænderygsmerter har det rigtige faglige indhold. Men der mangler både klare endemål, økonomiske aftaler og en plan for at dokumentere, om indsatsen virker, mener afdelingslæge Jonathan Vela fra Aalborg Universitetshospital.

Han har været med til at udarbejde Dansk Reumatologisk Selskabs høringssvar til pakke-udkastet.  

Jonathan Vela glæder sig over det faglige indhold i kronikerpakken til patienter med kroniske lænderygsmerter. Men han undrer sig over, at der i første omgang kun vil være fokus på monitorering af patientrettighederne, som et pakkeforløb giver adgang til. I takt med at mere data bliver til rådighed, vil monitoreringen af pakkeforløbene gradvist udvikles, står der i udkastet, og det vækker kritik hos hospitalslægen og forskeren.

Som forsker undrer Jonathan Vela sig over, at der ikke stilles tydeligere krav til kronikerpakkerne. Hvis han skulle søge forskningsmidler til et projekt, ville han skulle fremlægge både budget, tidsplan, bemanding og konkrete mål. Men han mener ikke, at de samme forhold er tilstrækkeligt belyst i lovudkastet.

”Man bliver nødt til at opstille nogle gode, hårde endemål. Det kunne for eksempel være, at flere mennesker med kroniske sygdomme bliver på arbejdsmarkedet. Det kunne også være endemål som færre henvisninger, scanninger eller mindre udskrevet medicin. Det er konkrete mål, som også har værdi for samfundet. Når man investerer så mange penge, skal man kunne dokumentere, at det faktisk gør en forskel, og der skal være en konkret plan for en evaluering.”

Jonathan Vela savner også en tydelig ansvarsplacering. Der er afsat knap 1,5 milliarder kroner til den gradvise indførelse af kronikerpakkerne fra 2027 til 2030. De første pakker træder efter planen i kraft om godt to måneder.

”Hvem står til ansvar, hvis projektet ikke bliver gennemført? Er der et budget, der kan blive overskredet? Hvis røv kommer i klaskehøjde, hvis det hele går galt?” siger Jonathan Vela.

Godt med fokus på fysisk aktivitet

Lægen og forskeren glæder sig over, at kronikerpakkerne betoner fysisk aktivitet, beskæftigelsesrettet indsats, sygdomsmestring og egenomsorg, samtidig med at man vil have mindre medicin og passiv behandling: patienten får viden, redskaber og støtte til selv at håndtere deres lændesmerter og leve et så aktivt og normalt liv som muligt. Det kan blandt andet ske gennem patientundervisning, træning og vejledning i smertehåndtering.

”Vi ved som reumatologer godt, at egenomsorg er vigtigt, når det kommer til lændesmerter. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis sker i primærsektoren. Scanninger, medicin, passiv behandling og lidt bagoverbøjninger er normen. Indføring i egenomsorg sker ikke systematisk hos de praktiserende læger, fysioterapeuterne eller kiropraktorerne. Blandt andet fordi det ikke nødvendigvis er økonomisk rentabelt.”

Man bliver nødt til at skabe nogle rammer, der gør det muligt og attraktivt at efterleve et ønske om øget sygdomsmestring og egenomsorg hos patienter med kroniske smerter i lænden, vurderer han.

”Det er bedst, hvis man kan lave en gulerod, måske i form af en takst, som praktiserende læger kan have, men man burde også overveje nogle dokumentationskrav og kontrol, som sikrer, at det bliver efterlevet,” siger Jonathan Vela.