"Patienter med behov skal kunne komme til egen læge og kroniske sygdomme skal selvfølgelig følges, men vi kan ikke køre diagnosespecifikke ambulatorier, som ikke tager hensyn til patienternes samlede behov og prioriteter," siger Maria Krüger.
DSAM: Pakkeforløb for lænderygsmerter bør ikke indføres
Praktiserende lægers faglige selskab har givet et høringssvar til Sundhedsstyrelsens forslag til pakkeforløb for lænderygsmerter.
DSAM mener ikke, der er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at indføre et varigt pakkeforløb til mennesker med kroniske lænderygsmerter. Selskabet er grundlæggende imod indførelsen af diagnosespecifikke pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom. Pakkeforløbet rettet mod mennesker med kroniske lænderygsmerter finder det faglige selskab ”særligt problematisk,” skriver DSAM i en nyhed.
”Patienter med kroniske lænderygsmerter udgør en meget forskelligartet gruppe, og vi mener ikke, at der er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at indføre et varigt pakkeforløb for denne patientgruppe. DSAM anbefaler derfor, at lænderygpakken ikke indføres,” lyder det fra DSAM om høringsudkastet.
Maria Krüger er formand for DSAM og praktiserende læge på Frederiksberg.
Hun fortæller at DSAM har forsøgt at bidrage konstruktivt, og at de anerkender Sundhedsstyrelsen store arbejde.
"Vi må også bare indse, at vi ikke fagligt kan forsvare det. Lovbestemte rettigheder til en patientgruppe, som vi end ikke har et behandlingstilbud til, vil uværgeligt gå ud over andre patienter med større behov for vores hjælp. Vores tid er meget begrænset, og vi skal ikke indføre absurditeter i sundhedsvæsenet. Patienter med behov skal kunne komme til egen læge og kroniske sygdomme skal selvfølgelig følges, men vi kan ikke køre diagnosespecifikke ambulatorier, som ikke tager hensyn til patienternes samlede behov og prioriteter," siger formanden.
En lang række kritikpunkter
DSAM’s høringssvar samler en lang række kritikpunkter af pakkeforløbet for mennesker med kroniske lænderygsmerter.
- Målgruppen er for bred og heterogen. Mange patienter håndterer allerede deres rygsmerter og har ikke behov for et livslangt pakkeforløb.
- Målgruppens størrelse er ukendt. Det er ikke muligt at vurdere ressourcebehovet eller konsekvenserne for almen praksis.
- Behovsvurderingen er unødigt omfattende. Den fremstår som en obligatorisk tjekliste, også for patienter med enkle problemstillinger.
- Den vedvarende fase er utilstrækkeligt begrundet. Almen praksis kan ikke pålægges et livslangt ansvar for patienternes egenomsorg, motivation og livsstil.
- Sundhedsgevinsten står ikke dokumenteret mål med ressourceforbruget. Der mangler evidens for, at den foreslåede organisering giver bedre resultater end den eksisterende behandling.
- Kapaciteten er ikke til stede i 2027. Nye omfattende opgaver og tidsfrister vil fortrænge anden vigtig patientbehandling.