Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tidlig diabetes hos forældre øger også deres børns risiko betydeligt

Børn til forældre, der fik type 2-diabetesdiagnose i en ung alder, har omtrent fire gange så stor risiko for at udvikle sygdommen selv end andre danskere med samme alder og køn.

Det konstaterer et nyt studie baseret på danske registerdata, der viser at risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger, desto tidligere et familiemedlem har fået diabetes. Det er uanset, om det er en mor, far, søster eller bror, der får diagnosen.

Dog ændrer risikoen sig alt afhængig af, hvilke og hvor mange familiemedlemmer der har sygdommen, og i hvilken alder de har fået den, viser registerstudiet, der er udgivet i tidsskriftet Diabetologia.

”Vores forskning viser, at type 2-diabetes er en sygdom, der ofte rammer flere medlemmer af den nære familie, og at alder ved diagnosetidspunktet kan være med til at forudsige den øgede risiko hos børn eller søskende i familien,” siger Daniel Witte, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Det nye studie er lavet på over to millioner danskere, fulgt fra 1995 til 2012, med en median følgetid på 14 år. I perioden udviklede mere end 76.000 personer T2D.

Forskerne undersøgte, hvor mange af de personer der udviklede T2D, havde et eller flere familiemedlemmer (søskende og forældre) med T2D, og hvilken alder familiemedlemmerne havde, da de fik diagnosen.

Det blev sammenlignet med personer i samme alder og med samme køn uden nære familiemedlemmer med T2D. 

Resultaterne viste blandt andet, at:

  • Et drengebarn af en kvinde, der har fået T2D-diagnose som 50-årig, vil have næsten 4,5 gange så stor risiko for selv at få sygdommen sammenlignet med andre danskere uden nære familie medlemmer med T2D.
  • Et pigebarn vil have næsten 4 gange så stor risiko i samme situation.
  • Hvis det faderen der har fået diagnosen som 50-årig, vil drengebarnet have knap 4 gange så stor risiko, og pigebarnet 3,5 gange så stor.
  • Hvis forælderen først har fået diagnosen som 80-årig, vil risikoen ’kun’ være omtrent 1,5 gange så stor, uanset forælderens køn.
  • Hvis en helsøskende får diagnosen som 30-årig, vil man selv have mellem cirka 3,5 og 4 gange så stor risiko afhængig af dit køn.
  • Risikoen er stigende med antal familiemedlemmer med sygdommen. Jo flere forældre og søskende, der har T2D, desto større er risikoen for selv at få sygdommen.
  • I værste fald kan risikoen blive mere end 11 gange så stor uanset forældres og søskendes alder ved diagnose. 

Alder indikerer de samlede risikofaktorer

Forskerne bag studiet vurderer, at ’alder ved diagnose’ kan fungere som indikator for den samlede belastning af diabetesrisikofaktorer.

”F.eks. vil en person, der udvikler type 2-diabetes i en yngre alder, sandsynligvis have en højere grad af fedme og lavere fysisk aktivitet, såvel som flere genetiske varianter, der disponerer over type 2-diabetes, sammenlignet med nogen, der udvikler diabetes i en senere alder,” siger Daniel Witte og  fortsætter:

”Samtidig overfører forældre alle disse egenskaber, både genetiske, adfærdsmæssige og sociale til den næste generation. Med andre ord, at have en forælder, der er diagnosticeret med T2-diabetes i en ung alder, er et tegn på, at der er en høj belastning med diabetesrisiko i din familie, og at din egen risiko også øges.” 

Tip til almen praksis

Daniel Witte foreslår derfor, at alder ved diagnose’ er noget, at almenpraktiserende læger tager med sig, når de spørger, om der er flere familiemedlemmer T2D.

”Vi foreslår, at man også spørger til familiemedlemmets alder ved diagnosetidspunkt og ikke kun, om familien har type 2-diabetes for at give et indblik i, hvilke faktorer der har ført til sygdommen,” siger Daniel Witte og slutter:

”Ligesådan kan kommuner, der tilbyder vejledning i livsstilsændring til borgere med T2D, overveje at tilbyde det til hele familien for at forebygge risiko.”

10 highlights fra den corona-aflyste amerikanske dermatologiske kongres

Atopisk eksem hos børn og voksne, kuldeallergi og stafylokok aureus hører fortsat til blandt de kliniske udfordringer i de dermatologiske klinikker fremgår det af blandt andet abstracts fra den COVID-19-aflyste kongres, American Academy og Allergy, Astma og Immunology 2020 (AAAAI).

Sammenhæng mellem hudsygdom og IBD

Der ser ud til at være en forbindelse mellem hudlidelsen hidradenitis suppurativa (HS) og de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns og colitis.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter