SGLT2-hæmmer reducerer hjertets glukoseforbrænding
EASD: PET/CT-scanninger før og under behandling med SGLT-2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) afslører en halvering af hjertets glukoseoptag under behandlingen. Ligeledes øges mængden af ketonstoffer i blodbanen.
Samlet peger resultatet mod, at hjertet sandsynligvis har en præference for at forbrænde ketonstoffer forud for sukker. Dette resultat er med til at belyse de positive effekter på hjertet, som blandt andet er dokumenteret i de store SGLT2-hæmmerstudier, vurderer forskere fra Steno Diabetes Center Aarhus i et dansk studie fremlagt (Abstrakt #123) på årets EASD-kongres.
”De metaboliske ændringer, der sker under behandlingen, kan være en del af forklaringen på, hvorfor SGLT-2-hæmmere har den positive og forebyggende effekt på hjertesvigt,” siger Katrine Meyer Lauritsen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital.
”Det raske hjerte forbrænder primært frie fedtsyrer og har stor fleksibilitet i forhold til hvilke brændstoffer, det forbrænder. Ved hjertesvigt forringes forbrændingen af frie fedtsyrer samt den metaboliske fleksibilitet, hvilket forårsager, at hjertet bliver mere afhængigt af andre energikilder. Derfor er en stigning i ketonstoffer, som vi ser under SGLT-2-hæmmer behandling, gavnlig.”Ketonstoffer kan betragtes som en slags ”superfuel”, fordi det giver en stor energiproduktion i forhold til iltforbrug, og derfor aflaster hjertet,” siger Katrine Meyer Lauritsen.
Ketonstoffer som mere effektiv energikilde
Det er stadig uvist, hvad der præcist ligger bag de hjertekar-beskyttende effekter ved SGLT2-hæmmerbehandling hos folk med og uden type 2-diabetes. Dette skyldes blandt andet, at behandlingen igangsætter en lang række sundhedsfremmende effekter i kroppen, som dog alene virker utilstrækkelige til at forklare de markante beskyttende effekter, der observeres på hjertekarrelateret sygdom og død.
”Måske handler det om et positivt sammenspil mellem vanddrivende og hæmodynamiske effekter sammen med de metaboliske effekter, vi undersøger i dette studie,” vurderer Katrine Meyer Lauritsen.
Netop hypotesen omkring, at de hjertekar beskyttende effekter skyldes stigningen i ketonstoffer, som i kontrollerede mængder fungerer som en effektiv og iltbesparende energikilde til hjertet, var årsagen til at studiet blev igangsat.
Studiet blev gennemført som et randomiseret, dobbelt-blindet placebokontrolleret overkrydsningsstudie på 12 patienter med type 2-diabetes. Deltagernes hjerte blev undersøgt med avancerede PET/CT scanninger. Forsøgsdesignet gjorde det muligt, at det samme hjerte blev undersøgt både før og under behandling med SGLT2-hæmmer. På den måde blev det muligt at isolere medicinens præcise effekter på hjertets substrat metabolisme og forbrænding.
Resultatet viser, at SGLT2-hæmmeren øger ketonstofferne i blodbanen og reducerer glukoseoptaget i hjertet.
”Det peger på, at hjertet sandsynligvis skifter over til at forbrænde ketonstoffer. Vi observerede også nogle iltbesparende mekanismer i hjertet, som dog skal undersøges yderligere, før det med sikkerhed kan konkluderes,” siger Katrine Meyer Lauritsen.
Keton-sporingsstof skal afgøre sagen
Forskerholdet har ikke kunnet vise direkte, at hjertet optager flere ketonstoffer under behandling med empagliflozin, da der endnu ikke findes et PET/CT sporstof til ketoner.
”For mange år siden blev der udviklet et ketonsporstof, men det har ligget stille siden. Der har formentligt manglet interesse for at videreudvikle sporstoffet, men det er vi nu gået i gang med – i øjeblikket på grise,” siger Katrine Meyer Lauritsen.
Derudover er det forskernes ønske at undersøge en SGLT2-hæmmer i andre patientgrupper såsom hjertesvigtspatienter både med og uden diabetes. Personer med hjertesvigt har formentligt også gavn af medicinen uafhængigt af, om de har diabetes.