Fagselskaber kritiserer forslag om GLP-1-RA-tilskud: Det vil ramme patienterne betydeligt
Det vil ramme patienterne på helbredet og økonomien, og så vil det belaste sundhedsvæsenet markant, hvis Lægemiddelstyrelsen vælger at fjerne generelt klausuleret tilskud til GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA), sådan som Medicintilskudsnævnet foreslår.
Det skriver en række lægefaglige selskaber i deres høringssvar til Medicintilskudsnævnet.
”I Dansk Endokrinologisk Selskab er vi […] bekymrede over, at bortfald af generelt klausuleret tilskud vil få betydelige negative konsekvenser for personer med diabetes,” skriver overlæge i endokrinologi, Pernille Hermann, på vegne af bestyrelsen i Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), hvor hun er formand.
Tilskud til GLP-1-RA kostede regionerne cirka 750 millioner kroner i 2022, og intet tyder på, at forbruget bliver mindre. Alene fra 2021 til 2022 var der en stigning i antallet af nye brugere af GLP-1-RA fra 20.800 til 32.000 og en stigning i tilskud på 29 procent.
En analyse fra Sundhedsstyrelsen peger samtidig på, at to ud af tre nye GLP-1-RA-brugere, som fik tilskud i 2022, ikke havde prøvet en SGLT-2-hæmmer før, sådan som Medicinrådet anbefaler i deres lægemiddelrekommandation.
I august 2023 foreslog Medicintilskudsnævnet derfor, at GLP-1-RA ikke længere skal have generelt klausuleret tilskud, og hvis der skal være håb om at få tilskud til behandling med GLP-1-RA, skal lægen søge på vegne af hver enkelt patient.
Urealistisk løsning
Ansøgning om enkelttilskud er dog ikke en gangbar løsning, og hvis forslaget implementeres, vil det ramme patienterne, mener en række lægefaglige selskaber.
”Det offentlige tilskud til GLP-1-analoger er en stor post, og vi anerkender behovet for at reducere denne, så udgiften står mål med den sundhedsmæssige gevinst. Dog vil vi gøre opmærksom på, at det er de sygeste patienter, der ofte er startet på GLP-1 analog i tillæg til metformin, fordi anden behandling ikke har været tilstrækkeligt, og som med disse regler skal søge om tilskud for at fortsætte den nødvendige behandling,” skriver Bolette Friedrichsen på vegne af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), hvor hun er formand.
Enkeltansøgning koster, og det vil blive patienterne, som skal dække den udgift, skriver DSAM.
”En tilskudsansøgning er ikke dækket af det offentlige, så udover at pålægge almen praksis i nogle områder et stort ekstra arbejde, vil det også pålægge patienterne en ekstra udgift for at kunne få den nødvendige behandling.”
Det vil især ramme socialt udsatte patienter, skriver Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
”Det er allerede i dag en udfordring at overbevise en mindre gruppe af meget socialt udsatte patienter om, at de skal anvende GLP‐1‐analoger, idet de viger tilbage fra omkostningerne ved egenbetaling. Dette arbejde vil blive endnu vanskeligere, når deres egen læge skal oplyse dem om, at de skal betale for en ansøgning om enkelttilskud, uanset om ansøgningen imødekommes eller ej,” skriver PLO.
Ingen ledig kapacitet
Dertil kommer ekstrabelastningen på almen praksis, som lige nu ikke har mere kapacitet at give af.
”Anbefalingen […] vil indebære en betydelig øgning af aktiviteten i almen praksis, når cirka 75.000 patienter skal have en konsultation hos lægen med henblik på en individuel vurdering af, om behandlingen med en GLP‐1‐analog skal fastholdes, og lægen efter omstændighederne derefter skal søge om enkelttilskud. Til denne gruppe af patienter kan tilføjes cirka 30.000 nye diabetespatienter årligt, der skal gennem sammen procedure,” skriver PLO og fortsætter:
”Almen praksis er allerede under et betydeligt pres som følge af den demografiske udvikling, den omfattende lægemangel og en stadig større opgaveportefølje. Det har senest givet sig udslag i, at det såkaldte økonomiloft, ifølge en prognose på baggrund af aktiviteten de første otte måneder af året, står til at blive overskredet. Der findes således ikke ledig kapacitet i almen praksis til denne ekstraopgave, og den vil derfor alt andet lige føre til, at andre opgaver må nedprioriteres.”
Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) er også bekymrede for konsekvenserne ved at indføre processer om ansøgning af enkelttilskud.
”Vi er bekymrede for, om en uklar proces med ansøgning om enkelttilskud, vil medføre, at nogle patienter med type 2-diabetes ikke vil blive tilbudt behandlingen, uagtet at deres situation berettiger behandling med GLP-1-RA anbefales [af] både danske og internationale behandlingsvejledninger,” skriver DES.
GLP-1-RA er vigtige for flere patientgrupper
Der er en række gode grunde til, at GLP-1-RA skal kunne anvendes i behandlingen af type 2-diabetes, og lægemiddelgruppen er også anbefalet og fremhævet i danske og internationale retningslinjer, blandt andet fordi GLP-1-RA giver et fordelagtigt vægttab og sænker langtidsblodsukkeret (HbA1c) i højere grad end SGLT-2-hæmmere.
”Patienter med type 2 diabetes og svær overvægt kan have gavn af det GLP-1 RA inducerede vægttab, som er numerisk større for GLP-1 RA sammenlignet med placebo (gennemsnitlig 5-6 kg, hvor >50 procent af patienterne opnår et klinisk betydende 5 procents vægttab) end med SGLT-2 hæmmere (gennemsnitligt 2-3 kg sammenlignet med placebo). Fjernelse af tilskuddet til en lang række patienter med type 2 diabetes vil formodentlig resultere i, at en del patienter med overvægt ikke vil opnå et tilfredsstillende vægttab og dermed på sigt udvikle hyperglykæmi på behandling med metformin + SGLT-2-hæmmer alene, og vil derfor ende i tre-stofsbehandling med metformin + SGLT-2 hæmmer + GLP-1-RA (efter ansøgning om enkelt tilskud, red.),” skriver DES og foreslår, at personer med type 2-diabetes og svær overvægt beholder tilskuddet.
Dansk Stroke Selskab og Dansk Neurologisk Selskab er gået sammen om et høringssvar, hvor de også advarer mod at fjerne tilskuddet over en bred kam. Det vil blandt andet ramme patienter med cerebral iskæmi, som lige nu ikke anbefales at blive behandlet med andre diabeteslægemidler end GLP-1-RA.
”Foretages denne ændring vil den store patientgruppe med cerebral iskæmi og komorbid type 2 diabetes ikke kunne modtage guideline-rekommanderet behandling med en GLP-1 receptor agonist.”
”At egen læge eller behandlende hospitalslæge skal søge enkelttilskud til denne, ofte sårbare, patientgruppe finder vi uhensigtsmæssigt. Vi anbefaler derfor et klausuleret generelt tilskud til patienter med iskæmisk stroke (CRK1)/TCI, uden et indeholdt krav om afprøvning af anden medicinsk antidiabetisk behandling forinden.”