Studie i krydsfeltet mellem diabetes og hjerte-kar-sygdom når milepæl

2000 patienter og 10 centre er nu indskrevet i studiet Steno INTEN-CT, som har til formål at risikostratificere patienter med type 2-diabetes uden kendt hjerte-kar-sygdom. Målet er at sikre en bedre og mere individualiseret forebyggende behandling.

Diabeteslæger, kardiologer og praktiserende læger har i 2023 samlet kræfterne i et nyt nationalt forskningsprojekt – Steno INTEN- CT - i håb om at få svar på to spørgsmål: Kan en hjerte-CT-scanning identificere de borgere med type 2-diabetes, der har højest eller lavest risiko for hjerte-kar-sygdom? Og kan vi blive bedre til at balancere den forebyggende behandling, så vi undgår over- eller underbehandling?

Studiet er i gang og har nu nået en vigtig milepæl på vej mod målet i 2029. Dags dato er der indskrevet 2.000 patienter og 10 centre i studiet, fortæller Kristian Løkke Funck, læge, ph.d. og projektleder ved Aarhus Universitetshospital, Steno Diabetes Center, Aarhus.

”I studiet undersøger vi medicinsk intervention dels hos en højrisiko-population identificeret ved hjerte-CT-scanning, som kunne have gavn af mere forebyggende behandling – men i lige så høj grad er målet af finde lavrisikogruppen, som bør tilbydes en mere lempelig medicinering. Vores medicinske intervention er multifaktoriel; det vil sige vi gennemgår deres hjertebeskyttende diabetesmedicin, kolesterolsænkende, blodtrykssænkende og blodfortyndende medicin. Vi arbejder i dag med nogle ’grove risikoparametre’ i forhold til hjerte-kar-sygdom, og vi håber at kunne forfine de parametre ved hjælp af hjerte-­CT-scanning og således tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling,” siger Kristian Løkke Funck.

Sparsomme data

Halvdelen af deltagerne vil ved lodtrækning få besked om de nye risikomarkører ved hjerte-CT-scanningen, imens scanningen vil forblive blændet for deltagerne og lægerne for kontrolgruppen. Deltagerne i interventionsgruppen som vurderes at have høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom vil blandt andet blive tilbudt forbyggende behandling med en kombination af GLP-1-analoger og SGLT2-hæmmere.

Omvendt vil deltagere i interventionsgruppen med meget lav risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom få information omkring muligheden for at benytte andre diabetesmidler og rådgivning om at stoppe hjertemagnyl, ligesom man vil tilstræbe mere lempelige kolesterolmål. Kontrolgruppen tilrådes at få deres risiko vurderet ud fra nuværende risikofaktorer (HbA1c, blodtryk, kolesteroltal med mere) og behandling ud fra gældende retningslinjer. Alle, der deltager i studiet, fortsætter behandling hos egen praktiserende læge indtil studiets afslutning i 2029.

Knap så stærk evidens

Der er her i studiets endnu tidlige fase fortsat kun sparsomme data til rådighed, men i hvert fald kan forskerne se, at ud af de 2000 i studiet indskrevne patienter, er cirka en tredjedel inden studiets start sat i behandling med GLP-1-analoger og en tredjedel med SGLT-2-hæmmere. Langt størstedelen i begge patientgrupper er sat i behandling af deres praktiserende læge, fortæller Kristian Løkke Funck:

”Det viser os, at de nyere præparater til diabetesbehandling allerede benyttes hos et bredt udsnit af personer med type 2-diabetes. Vi har i nogle år vidst, at de to stofgrupper har hjertebeskyttende effekt hos personer med en dobbelt-diagnose af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Det har vores kliniske retningslinjer også afspejlet med ret klare anbefalinger om at bruge en af de to lægemidler, hvis man har hjerte-kar-sygdom. Men for personer med diabetes uden kendt hjerte-kar-sygdom, som trods alt er størstedelen af alle med type 2-diabetes, er evidensen for den hjertebeskyttende effekt knap så stærk,” siger Kristian Løkke Funck.

De kliniske retningslinjer lægger for denne gruppe af personer op til, at man også kan bruge andre antidiabetika end SGLT2-hæmmere og GLP1-analoger.

”Vores foreløbige data fra INTEN-CT-studiet, som netop er møntet på personer uden kendt hjerte-kar-sygdom, viser imidlertid, at de nye stofgrupper er de klart mest udbredte som tillæg til metformin, og tydeligt overgår de lidt ældre stofgrupper (såsom DPP4-hæmmere og SU-præparater). Et vigtigt forbehold i den opgørelse er selvfølgelig, at vi kun har tal på de personer, som takker ja til at deltage i vores forsøg. Ikke desto mindre er ideen med INTEN-CT, at der findes nogle stærkere og mere præcise markører for begyndende hjerte-kar-sygdom, som vi kan bruge til guide den forebyggende behandling på en bedre måde,” siger Kristian Løkke Funck.

På tværs af sektorer

Fundamentet, som INTEN-CT-studiet bygger på, er et tætmasket samarbejde mellem endokrinologer, kardiologer og almen praksis.

”I sundhedsvæsenet i 2023 og i den fremtid, vi går i møde, er det bydende nødvendigt, at vi forstår at arbejde sammen på tværs af sektorerne. Det er almen praksis, som kommer til at følge mange af type 2-diabetespatienterne, så et tæt samarbejde mellem kardiologer, endokrinologer og praktiserende læger er essentielt. Vi skal frem til en endnu større forståelse og årvågenhed for skæringspunkterne mellem de kliniske specialer,” sagde Per Løgstrup Poulsen, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet og en af forskerne bag Steno INTEN-CT, i en artikel publiceret i Endokrinologisk Tidsskrift.

Ulighed i sundhed

I forhold til det geografiske engagement i studiet, så er hovedstadsområdet højdespringer, fortæller Kristian Løkke Funck, men også områder som Nykøbing Falster bidrager godt og indskriver mange patienter i studiet.

”Vi har fra starten planlagt, at INTEN-CT skulle være repræsenteret i alle fem danske regioner, både på universitetshospitaler og på mindre regionshospitaler. Det har vi gjort for, at studiepopulationen kommer til at repræsentere et bredt udsnit af personer med type 2-diabetes, så de resultater, vi finder frem til, er generaliserbare. Derudover ved vi, at der er geografiske forskelle i diabetesbehandling, som i en eller anden grad er udtryk for ulighed i sundhed, og et vigtigt delformål i INTEN-CT er at belyse denne ulighed og undersøge, hvordan effekten af vores intervention udspiller sig i forskellige undergrupper. Vi er lykkedes ret god med den mission, idet forsøget nu er sat op i alle fem regioner med i alt ti forsøgssteder,” siger Kristian Løkke Funck.

Forventningen er, at op mod 7.300 borgere med type 2-diabetes og ingen kendt hjerte-kar-sygdom skal forbi en hjerte-CT-scanner fra starten af 2023 og frem til 2025.

Om INTEN-CT-studiet

Forskergruppen forventer, at cirka 50 procent af de scannede vil have tegn på åreforkalkning i en sådan grad, at de er i høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

I studiet ser forskerne på hårde endepunkter som død, udvikling af hjerteinsufficiens og stroke.

Forskningsgruppen består af endokrinologer, kardiologer og alment praktiserende læger.

Gruppen ledes af primær investigator Per Løgstrup Poulsen, professor ved Steno Diabetes Center, Aarhus, Aarhus Universitetshospital, og co-primær investigator Axel Diederichsen, professor ved Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital samt projektleder Kristian Løkke Funck, læge og ph.d. ved Steno Diabetes Center, Aarhus.