Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mavesyremedicin udskrives med for løs hånd

Brugen af protonpumpehæmmere (PPI'er) er tidligere blevet associeret med hjertekarsygdom. Men forbindelsen mellem varighed og dosis af PPI’er og blodpropper i hjertet og hjernen har ikke været klar. Derfor satte danske forskere sig for at se, om de i registrene kunne finde sådan en sammenhæng.

Og det kunne de. I et nyt studie konkluderer de således, at anvendelse af PPI'er er forbundet med øget risici for både blodprop i hjertet og slagtilfælde, især blandt langtidsbrugere og ved høje doser.

”Vores resultater indikerer, at det er tid til at se på forbruget af PPI’er i et folkesundhedsperspektiv, og at det vil give god mening at være lidt mere konservative omkring, hvornår folk skal have denne type medicin og hvor længe,” siger professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason, der sammen med andre forskere står bag studiet.

Hans indtryk er, at mange mennesker bliver startet op på denne medicin og forbliver på den i for lang tid. Bl.a. fordi den i dag er temmelig billig, efter at patenterne på de mest anvendte midler er udløbet. Men det man skal huske, ifølge Gislason, er, at medicinen også har bivirkninger.

”Mavesårsmedicin lyder uskyldig. Men når vi nu ved, at bivirkningerne af langtidsbrug eller høje doser kan være alvorlig hjertekarsygdom, er det et stort problem, hvis medicinen gives for rundhåndet eller på for spinkelt et grundlag,” siger professoren.

Øget risiko ved højere doser og længere tid

Resultaterne af studiet fremkom ved at se på danskere uden tidligere myokardieinfarkt (MI) eller stroke, og som fik foretaget en gastroskopi i årene 1997 – 2012. Blandt 215.000 personer fandt forskerne 7.916 iskæmiske slagtilfælde og 5.608 akutte myokardieinfarkter.

Og det viste sig, at brugen af PPI’er var forbundet med 31. procent øget risiko for blodprop i hjertet og 13 procent øget risiko for blodprop i hjernen. Høje doser af PPI’er var forbundet med endnu større risiko for både akut myokardieinfarkt (HR 1,43) og slagtilfælde (HR 1,31).

Mennesker på PPI’er gennem lang tid – dvs. mere end tre måneder – havde forøget absolut risiko på hhv. 36 procent og 29 procent for akut myokardieinfarkt og slagtilfælde, sammenlignet med dem, der ikke brugte PPI.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift