Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fald i blodtryk indikerer tidspunkt for fremtidig død

Når blodtrykket hos ældre begynder at falde, har de 14-18 år tilbage at leve i. Det er konklusionen på et studie, der viser, at menneskers blodtryk falder gradvist, ca. 14-18 år før døden indtræffer. Det gælder både de sunde og dem med alvorlige helbredsproblemer.

Studiet baserer sig på data fra over 46.000 briter, som er døde efter de 60 år og opefter. Resultaterne viste, at faldet i blodtryk var højest blandt patienter med demens, hjerteproblemer, sent vægttab – og så dem, der havde et højt blodtryk fra starten. Men det forekommer altså også blandt folk uden problemer, understreger forskerne bag studiet.

De fremhæver, at det er almindelig kendt, at blodtrykket stiger fra barndommen og indtil midalderen, mens det har været mindre sikker viden, hvad et normalt blodtryk er blandt ældre. Nogle studier har indikeret, at blodtryksfald er normalt og primært skyldes medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk. Men ifølge det nye studie her falder blodtrykket også blandt dem, som ikke har hypertension og ikke får medicin herfor, hvilket indikerer, at det faldende blodtryk ikke alene kan forklares med medicinsk behandling for hypertension, lige som det heller ikke kan forklares med tidlig død blandt dem med forhøjet blodtryk.

Læger skal overveje betydning af faldende blodtryk

På baggrund af resultaterne håber forskerne, at praksislæger omhyggeligt overvejer, hvad faldende blodtryk blandt ældre reelt betyder. Og de appellerer også til andre forskere om at gennemføre kliniske studier, der kan danne basis for beslutninger om den bedste behandling for de ældre. For som en af studiets forfattere, George Kuchel fra University of Connecticut, USA, siger:

”Jeg vil blive bekymret, hvis nogen tolker vores studie, som om vi foreslår ikke at behandle forhøjet blodtryk blandt ældre, eller at de stopper med at tage blodtryksdæmpende medicin.”

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift