Stillesiddende arbejde ikke direkte årsag til tidlig død

Som enkeltfaktor er stillesiddende arbejde ikke en direkte årsag til tidlig død. Det er konklusionen på en undersøgelse foretaget af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har fulgt 12.000 personer i tyve år.

Flere undersøgelser er på vej, og ved NFA håber man at blive klogere på flere enkeltfaktorer samt på koblingen til livsstilssygdomme og muskelskeletbesvær i den kommende tid. Undersøgelsen har i perioden 1990 til 2010 via spørgeskemaer og telefoninterview indsamlet data om, hvor meget de 12.000 deltagende personer sidder ned på deres arbejde. Tallene viser tydeligt, at især højtuddannede sidder mere ned i 2010 end i 1990. I 1990 angav 33,1 procent af deltagerne, at de sad ned mere end 24 timer af deres 37 ugentlige arbejdstimer.

I 2010 var tallet stedet til 39,1 procent. Men det betyder ikke, at de dør tidligere af den grund. Det er interessant nyt, fortæller professor Andreas Holtermann i NFA, fordi risikoen ved stillesiddende arbejde i store træk er uafklaret.

“Utroligt mange i Danmark sidder rigtig meget ned på arbejde, og dermed er en stor del af befolkningen teoretisk set eksponeret for noget, der kan medføre livsstilssygdomme og smerter. Men vi ved ikke, hvad den egentlige sammenhæng er mellem stillesiddende arbejde og livsstilssygdomme og tidlig død. Og det er viden, vi skal bruge for at kunne give gode anbefalinger,” siger Andreas Holtermann, der har fået undersøgelsen offentliggjort i Journal of Behavioral Nutrition and Psysical Activity.

Han fortæller, at NFA allerede er i gang med nye forskningsprojekter, hvor de vil undersøge mere detaljeret, hvor meget deltagerne faktisk sidder ned og bevæger sig, både på arbejde og i fritiden.

“Vi er i gang med at undersøge, hvor grænserne ligger for, hvor meget man skal sidde på arbejde, for at det bliver en risikofaktor i forhold til livsstilssygdomme og smerter, samt om pauser i det siddende arbejde reducerer risikoen. Med bl.a. bevægelsessensorer vil vi undersøge, hvor mange timer deltagerne sidder ned, hvor mange afbrydelser de har i løbet af arbejdsdagen, om de cykler til og fra arbejde, og om de dyrker motion i deres fritid. Det håber vi at få nye resultater på snart.”

Hvorvidt stillesiddende arbejde er en risikofaktor i forhold til livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-karlidelser, overvægt, smerter i ryg og nakke mm., vil NFA også se på i fremtiden.

“Vi har i dette studie kun undersøgt betydningen af stillesiddende arbejde i forhold til risikoen for tidlig død. Derfor kan vi ikke udelukke, at stillesiddende arbejde kan føre til livsstilssygdomme,” udtaler en af forskerne bag undersøgelsen, videnskabelig assistent Simone Visbjerg Møller.