Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Ny viden skal give hjertepatienter et bedre liv

Skrevet den . i kategorien Hjertekar.

Flere mennesker får hjerte-kar-sygdomme, samtidig med at flere overlever og lever længere med sygdommene. Derfor skal området styrkes, bl.a. ved hjælp af mere patientinddragelse, bedre forebyggelse og rehabilitering af flere.

Sådan lød det på Christiansborg 7. februar, da Hjerteforeningen sammen med Dansk Cardiologisk Selskab lancerede ’En helhjertet indsats’. Det er en kampagne, der er baseret på en kortlægning af hjerte-kar-området og består af en artikelsamling, 10 studier samt en række anbefalinger. Hensigten er at få sat nye og bedre standarder for den måde, som samfundet tager hånd om hjertepatienter på. Fra det første møde med sundhedsvæsenet, til selve behandlingen og det liv, patienten bagefter skal leve.

Kommunerne skal løfte mere

På konferencen talte bl.a. sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der fastslog, at ’hjertepatienter skal hjælpes bedre end i dag’. Det er vigtigt, at de får den støtte og opfølgning, de har brug for. Tværsektorielt skal der være mere sundhed for den enkelte, uanset hvor man bor i landet. Kommunerne skal løfte mere. Blandt andet skal der være en tættere opfølgning på den enkelte patient, så han eller hun kan vende tilbage til livet, lød det fra ministeren.

Også Hjerteforeningens formand, Anne Kaltoft, havde i sin tale fokus på hjertepatienternes livskvalitet, og fastslog bl.a., at når flere overlever, skal der øget fokus på, hvad man som patient overlever til.

”Der er med ’En helhjertet indsats’ blevet tilvejebragt ny viden om, hvad der virker. Og det er denne viden, der skal realiseres både regionalt og kommunalt,” sagde hun og pegede også på, at der er alt for mange hjertepatienter, der bliver tabt i sundhedsvæsenet, når de bliver udskrevet fra sygehuset.

En indsats på tre områder

’En helhjertet indsats’ sætter fokus på hele forløbet med hjerte-kar-sygdom fra forebyggelse til rehabilitering, og skaber et vidensbaseret overbliksbillede over hjerte-kar-området samt peger på de steder, hvor der er brug for udvikling og nytænkning.

Indsatsen er indledningsvist fokuseret på tre områder, nemlig akutberedskabet, forebyggelse samt rehabilitering for hjerte-kar-patienter.

En helhjertet indsats skal sikre:

  • At færre danskere får en hjerte-kar-sygdom
  • At hjerte-kar-patienter får den bedst mulige behandling
  • Mindre ulighed i hjertesundhed.

Det skal ske ved først at fokusere på at:

  • Styrke det akutte beredskab
  • Ingen børn og unge skal ryge i 2030
  • Sikre bedre rehabilitering for alle hjerte-kar-patienter.

Ni hovedkonklusioner

I artikelsamlingen ’En helhjertet indsats’ drager redaktørerne ni hovedkonklusioner, som man med fordel kan fokusere på i det fremtidige arbejde med området:

Flere overlever

Der er en overordnet tendens til, at færre dør af hjertesygdom, samtidig med at flere lever længere. Dels er behandlingen og teknologien blevet bedre, dels er lægpersoner blevet bedre til at udøve basal genoplivning, hvis de oplever en person, der falder om af et hjertetilfælde.

Den økonomiske udgift vokser

Samtidig med at flere overlever, kan man også forvente stigende udgifter i sundhedsvæsenet til området. Det er udgifter til genoptræning, rehabilitering og løbende behandling.

Forebyggelse er en udfordring

En del hjerte-karsygdomme skyldes rygning og overvægt. Der er derfor potentiale for at forebygge sygdommen, hvis færre ryger eller bliver overvægtige. Men på trods af viden og målrettede indsatser begynder unge fortsat med at ryge, og overvægt er et stigende problem i befolkningen. Hvis man vil vende kurven, kan man med fordel kigge på strukturelle forebyggende interventioner som højere tobakspriser eller gratis rygestopkurser.

Patienterne er tilfredse

En god nyhed er, at patienterne generelt er tilfredse med deres behandling. De siger dog også, at de savner tværsektoriel koordinering og en synlig retning i deres forløb.

Der er geografisk, social og økonomisk ulighed på området

Der er både geografisk, social og økonomisk ulighed på hjerte-kar-området. Der kan blandt andet registreres større dødelighed i nogle regioner end i andre. Uligheden er knyttet til regionale strukturer og prioriteringer, afstand til sygehus samt sociale, økonomiske og individuelle forhold.

Patienter ønsker mere inddragelse

Patienter ønsker at blive støttet mere gennem veltilrettelagt viden og inddragelse i og forståelse af egen sygdom. Også eksperter ønsker at forbedre inddragelsen af patienter og pårørende. Inddragelsen skal være både systematisk og individuelt differentieret.

Rehabilitering virker

Rehabilitering i form af fysisk træning, patientuddannelse, psykosocial støtte og livsstilsinterventioner har dokumenteret virkning på visse hjerte-kar-sygdomme. Det er derfor en anbefaling at tilbyde rehabilitering til alle de patientgrupper, hvor der er dokumenteret effekt.

Tværsektorielle overgange er en udfordring

Overgange mellem kommune, region og alment praktiserende læger er stadig en udfordring, særligt for patienter, der er skrøbelige på grund af flere sygdomme. Blandt andet oplever patienter overgangene som barrierer for flow i information og for sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Mere forskning bør prioriteres

Visse områder er forskningsmæssigt velbelyste, og visse områder, der forskningsmæssigt er underbelyste. Det anbefales på tværs af artiklerne at prioritere forskning i de områder, der endnu ikke har haft stor bevågenhed. Forslag til enkeltområder er beskrevet i de enkelte artikler.