Nye retningslinjer for hjerteklap-sygdom er netop blevet en realitet efter at Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) har støttet de fleste af de ændringer, som er kommet fra ESC, European Society of Cardiology.
Ift. medicinering sker der nu et kursskifte, idet patienter med mekaniske hjerteklapper ikke længere skal have ekstra blodfortyndende medicin. Så hvor de hidtil har fået både Magnyl og Marevan, kan de fremover nøjes med Marevan. For hjerteklapper af biologisk materiale gælder som hidtil, at patienterne kun skal have magnyl.
Desuden lægger de nye retningslinjer op til, at alle patienter med mekanisk hjerteklap – og ikke længere kun de yngste – skal lære at tage egne blodprøver og selv justere medicinen efter behov.
Det fortæller Jordi Dahl, overlæge på Hjertemedicinsk Afd. på Odense Universitetshospital. Han var formand for den arbejdsgruppe under DCS, som skulle vurdere de nye ’ECS-guidelines for the management of valvular heart disease’ ift. dansk praksis. Gruppen godkendte ændringerne på nær nogle enkelte ting.
Flere CT-scanninger vil fjerne usikkerhed
De ændrede retningslinjer betyder i forhold til den hyppigste klapsygdom, aorta stenose, at lægerne fremover i højere grad vil bruge CT-scanninger, frem for som hidtil primært ultralyd, for at finde ud af, hvor forsnævret hjerteklappen er. Dermed skulle en del af den usikkerhed, som ultralydsscanninger medfører, blive udraderet.
Også på et andet område vil praksis ændre sig. For alle klappatienter, der skal opereres, sker der fremover det, at kranspulsåre-undersøgelserne bliver erstattet af en CT-scanning. Det har længe været en trend ift. patienter med en lille risiko for åreforkalkning, men kommer altså nu til at omfatte næsten alle klappatienter. Så hvis deres risiko for at have en hjertesygdom er let eller moderat, vil de få kranspulsårerne CT-scannet frem for at få et kateder stukket ind i hjertet.
Ny praksis bliver det også, at lægerne som udgangspunkt vil anbefale udskiftning af nitral-klappen som førstevalg, samtidig med at det er noget, der skal diskuteres i fællesskab (konference) blandt kardiolog, kirurg og narkoselæge. Hidtil har det være kirurgen alene, der traf den beslutning, men fordi det er en kompleks beslutning, og der ofte kan være tvivl, ændrer lægerne altså nu praksis, så de sammen drøfter, hvordan patienten behandles mest hensigtsmæssigt. I mange år har man ment, at det var bedst at reparere nitral-klappen, men nu lyder anbefalingen altså at skifte den ud med en kunstig klap.
Dansk praksis trodser ESC
Ifølge Jordi Dahl har DSC valgt ikke at følge de europæiske guidelines, når det gælder operation af patienter med aorta stenose enten gennem brystbenet eller via lysken.
Traditionelt er kirurgerne gået gennem brystbenet. Men fordi det er en voldsom behandling, har man gennem de seneste ti år udviklet en mere skånsom behandling, der foregår via lysken og i lokalbedøvelse. Ifølge de nye europæiske guidelines skal folk i lav risiko opereres via brystbenet, mens dem i høj risiko skal behandles via lysken. Herhjemme valgte kirurger og kardiologer sidste år i fællesskab at skelne på en anden måde – nemlig på alder frem for risiko. Dvs. de lyskebehandler alle over 80 år og opererer alle dem under. Og den praksis holder de fast i.
Når de danske eksperter har valgt alder som kriterium hænger det primært sammen med den realitet, at man på verdensplan ikke har den store erfaring med holdbarheden af klappen ifm. lyskebehandling.
”Nogle studier viser, at holdbarheden er fin over fem år. Men vi ved ikke, hvad der sker efter de fem år. Derfor har vi sagt, at hvis man som +80-årig får en behandling, som holder mindst fem år, så er det nok acceptabelt, mens vi for de yngre gerne vil have længere holdbarhedsdata for at ændre standard,” siger Jordi Dahl og understreger, at den praksis godt kan ændre sig, hvis der kommer evidens for noget andet.
