Ny vejledning om myocardieinfarkt skal afklare usikkerhed om hjerteanfald
Skrevet af Redaktionen den i kategorien Hjertekar.
Kristian Thygesen
ESC 2018: Usikkerhed om, hvordan man diagnosticerer et hjerteanfald, burde være udryddet med en ny vejledning, der blev offentliggjort i går.
2018 Fourth Universal Definition of Myocardial Infarction offentliggøres online i European Heart Journal og på ESC's hjemmeside. Den er udarbejdet af en lille gruppe anført af bl.a. professor emeritus Kristian Thygesen, Aarhus Universitetshospital, og kan forhåbentligt sikre patienter en bedre behandling.
"Medmindre der er klarhed på skadestuen om, hvad der definerer et hjerteanfald, kan patienter med brystsmerter få en fejlagtig diagnose og ikke modtage korrekt behandling," siger Kristian Thygesen.
"Mange læger har ikke forstået, at forhøjede troponinniveauer i blodet ikke er tilstrækkelige til at diagnosticere et hjerteanfald, og det har skabt virkelige problemer," siger professor Thygesen, som sammen med professor Joseph S. Alpert, University of Arizona, USA og professor Harvey D. White, Auckland City Hospital, New Zealand, er fælles chef for taskforcen, der har skrevet dokumentet.
Det internationale konsensusdokument understreger, at et hjerteanfald (myokardieinfarkt) er opstået, når hjertemusklen (myokardiet) er skadet og har utilstrækkelig ilt.
Troponin er et protein, der normalt bruges af hjertemusklen til sammentrækning, men frigives i blodet, når musklen er skadet. Oxygenmangel (iskæmi) påvises ved elektrokardiogram (EKG) og symptomer som smerter i brystet, arme eller kæbe, åndenød og træthed. Myocardiel skade alene betragtes nu som en særskilt tilstand.
Mange situationer kan forårsage myokardiel skade og dermed en stigning i troponin. Disse omfatter infektion, sepsis, nyresygdom, hjertekirurgi og anstrengende motion. Det første trin i behandlingen er at behandle den underliggende lidelse.
Hvad angår myokardieinfarkt, er der forskellige typer, som kræver specifik behandling.
Type 1 er den situation, som de fleste mennesker forbinder med et hjerteanfald. Her brister en fedtophobning i en arterie og blokerer blodstrømmen til hjertet, som fratager det ilt. Behandling kan omfatte antiplatelet medicin for at stoppe blodplader i at klumpe sig sammen og danne en blodprop, at indsætte en stent via et kateter for at åbne arterien eller kirurgi for at omgå arterien.
Ved type 2 skyldes iltmangel ikke bristet plaque i en arterie, men skyldes andre årsager som respirationssvigt eller alvorligt forhøjet blodtryk.
"Nogle læger har fejlagtigt kaldt denne type 1 og givet den forkerte behandling, hvilket kan være skadeligt. Behandling bør rettes mod den underliggende tilstand, f.eks. med blodtrykssænkende medicin til patienter med hypertension," siger professor Alpert.
Lægers evne til korrekt at diagnosticere myokardieinfarkt og dets subtyper er ikke blevet bedre pga. af manglen på diagnosekoder i International Classification of Diseases (ICD). Undertyperne af myokardieinfarkt blev først introduceret af den fælles taskforce i 2007, men blev ikke indarbejdet i ICD før oktober 2017.
"I konsensusdokumentet har vi udvidet sektionen om type 2 myokardieinfarkt og inkluderet tre tal for at hjælpe lægerne med at foretage den korrekte diagnose. Inkorporering af type 2 i ICD-koderne er endnu et skridt på vej til at sikre en nøjagtig genkendelse efterfulgt af passende behandling. En kode for myokardieskade vil blive tilføjet til ICD næste år."
Det internationale konsensusdokument blev udarbejdet af European Society of Cardiology (ESC), American College of Cardiology (ACC), American Heart Association (AHA) og World Heart Federation (WHF).
