Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Algoritme kan spare hjertepatienter for invasiv test

ESC 2018: Unødvendige hjerteprocedurer kan undgås med en ikke-invasiv test hos patienter med brystsmerer og tilstoppede kranspulsårer.

Det viser en dansk undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, der lørdag eftermiddag blev præsenteret på ESCs kongres i München. Her forklarede chefforsker dr. Bjarne Linde Nørgaard, at man ved hjælp af en en matematisk algoritme, der simulerer blodgennemstrømningen, kan beregne fractional flow reserve (FFR), som idag måles med en invasiv test.

Undersøgelsen blev præsenteret på en Late Breaking session og er i øvrigt samtidigt offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.

"Denne undersøgelse viser, at en ikke-invasiv metode kan bruges til at identificere, hvilke patienter med brystsmerter og tilstoppede kranspulsårer, der kan behandles sikkert med medicin og ikke kræver invasive diagnostiske tests," siger Bjarne Linde Nørgaard.

Brystsmerter er et advarselstegn på kranspulsårersygdom, som kan forårsage et hjerteanfald eller død, hvis blokering stopper blodgennemstrømningen til hjertet. Sværhedsgraden af ​​blokeringen og dens indflydelse på blodgennemstrømningen afgør, om behandling skal være medicin, indsættelse af en stent for at åbne arterien eller kirurgi, som erstatter arterien.

Patienter med brystsmerter vurderes oprindeligt med koronar computed tomography angiography (CTA), altså en ikke-invasiv scanning, der bestemmer graden af ​​arterieindsnævring (stenose). Den invasive teknik kaldet fractional flow reserve (FFR) vurderer derefter, om stenosen hindrer blodgennemstrømningen. FFR involverer indsættelse af et trykkateter i arterien og beregner derefter forholdet mellem den maksimale blodgennemstrømning i den indsnævrede arterie og den maksimale blodgennemstrømning i en normal arterie.

En ny ikke-invasiv teknik til vurdering af iskæmi anvender anatomiske oplysninger fra standard koronar CTA-scanninger og anvender desuden en matematisk algoritme, der simulerer blodgennemstrømningen for at beregne FFR. Flere kliniske forsøg har vist, at denne metode, kaldet FFRCT, nøjagtigt reflekterer invasivt målt FFR.

Den nye undersøgelse er den første, der viser den kliniske fordel ved FFRCT hos patienter med moderat stenose. Undersøgelsen omfattede 3.674 patienter med stabil angina, der havde første brystsmerter mellem 2014 og 2016. Alle patienter fik lavet en koronar CTA for at bestemme graden af ​​stenose. I alt 2.540 patienter havde mild stenose (mindre end 30%) og fik ikke lavet yderligere tests.

I alt 677 patienter med moderat stenose (30-70%) fik FFRCT som guide til yderligere behandling. Af disse havde 410 (61%) patienter normal FFRCT (mere end 0,80) og blev behandlet alene med lægemidler uden henvisning til en invasiv test (koronar angiografi).

I løbet af de næste tre år var forekomsten af ​​et kombineret endepunkt: Død af alle årsager, myokardieinfarkt, hospitalsindlæggelse for ustabil angina og uplanlagt revaskularisering ens for patienter med mild stenose ved koronar CTA (2,8%) og patienter med moderat stenose ved koronar CTA, men normal FFRCT (3,9%).

"Patienter med moderat stenose ved koronar CTA, som havde normal FFRCT, blev anset som lavrisiko for hjerteanfald og modtog alene medicin," siger dr. Bjarne Linde Nørgaard.

"Vores undersøgelse viser, at dette er en sikker strategi, da deres prognose var lige så gunstig for patienter med ingen eller mild stenose, som vi ved, har gode resultater.

Resultaterne tyder på, at koronar CTA efterfulgt af FFRCT kan bruges som gatekeeper til invasiv diagnostisk testning, og at patienter med moderat stenose og et normalt FFRCT-resultat ikke behøver den invasive test."

Patienter med unormal FFRCT (0,80 eller mindre) modtog enten kun medicinsk behandling eller blev henvist til invasiv koronarangiografi afhængigt af antallet af ramte arterier og deres placering.

"Disse patienter havde mere alvorlig sygdom og et mindre gunstigt resultat, især dem, der kun modtog medicin. Mere forskning er nødvendig for at bestemme den bedste behandling for disse patienter," siger Nørgaard.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo