"Noget tyder på, at apixaban kommer bedre ud af undersøgelsen end de andre to NOAK, dabigatran og rivaroxaban. Og også det stemmer godt overens med det vi har set tidligere i randomiserede studier," siger Jens Friberg.
Apixaban vinder i stort amerikansk realworldstudie
Skrevet af Nina Vedel-Petersen den i kategorien Hjertekar.
ESC 2018: Apixaban (Eliquis) viser sig igen at stå stærkest i en sammenligning med de to andre store NOAKer, rivaroxaban (Xarelto) og dabigatran (Pradaxa).
Denne gang er det i et realworldstudie med hele 321.000 amerikanske patienter med atrieflimmer, der er blevet trukket ud af adskillige patientregistre.
ARISTOPHANES-studiet, der søndag blev præsenteret på ESCs kongres i München i flere forskellige posters, har sammenlignet patienter, der har fået en af de tre NOAK'er, med patienter, der har fået warfarin.
Overlæge, ph.d., Jens Friberg, Kardiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, finder studiet interessant, fordi det bekræfter de data, flere randomiserede studier har vist. Men han understreger, at netop fordi det ikke er et randomiseret studie, kan man ikke af dette i sig selv konkludere, at nogen behandling er bedre end en anden.
Hovedformålet har været at se, hvordan midlerne påvirkede risikoen for slagtilfælde eller systemisk embolisme (S/SE) og større blødninger (MB).
Forskerne gennemgik det amerikanske Medicare-data og fire andre amerikanske sygeforsikringsdatabaser, der dækker over 180 millioner eller 56 procent af USA's befolkning. Efter i hver database at have opdelt patienter efter medicin og dosis (5mg BID apixaban-warfarin, 150mg BID dabigatran-warfarin og 20mg QD rivaroxaban-warfarin) samt hver lavere NOAK-dosis og warfarin (2,5mg BID apixaban-warfarin, 75mg BID dabigatran-warfarin og 10 eller 15mg QD rivaroxaban-warfarin) brugte forskerne cox modeller på analyse af patientjournalerne for at estimere risikoen for S/SE og større blødninger. S/SE inkluderede iskæmisk slagtilfælde, hæmoragisk slagtilfælde og SE; MB inkluderede gastrointestinal (GI) blødning, intrakraniel blødning (ICH) og andre større blødninger.
Patienter, der startede på lavere og normale NOAK-doser, havde forskellige baselineegenskaber, såsom alder og nyresygdom. Patientdata blev vurderet i et gennemsnit på syv-otte måneder. Apixaban patienter med standard- og lavere dosis var hver især forbundet med lavere S/SE og MB versus warfarin.
Dabigatranpatienter med standard og lav dosis havde hver især S/SE-risici sammenlignelige med warfarin. Dabigatranpatienter på standarddosis havde en lavere MB-risiko, og dabigatranpatienter havde ved lavere dosis en MB-risiko sammenlignelig med warfarin.
Patienter på standarddosis rivaroxaban var forbundet med en lavere S/SE-risiko, mens patienter med lavere dosis af rivaroxaban havde en S/SE-risiko på linje med warfarin. Patienter, der fik enten standard- eller lavdosis rivaroxaban havde i begge tilfælde en højere MB-risiko sammenlignet med warfarin.
Alle doser af NOAK'er var forbundet med lavere risiko for ICH sammenlignet med warfarin.
I det store observationsstudie var apixaban således den eneste NOAK, der var forbundet med lavere risici for S/SE og MB ved begge doser sammenlignet med warfarin.
Problemet med denne type realworld studier er selvfølgelig at dataindsamlingen fra fem forskellige registre ikke er konsistente og forskerne erkender da også at dosisudvælgelseskriterier ikke kan fastslås ud fra datakilderne.
Den samme inkonsistens ved studiet påpeger Jens Friberg:
"Som alle realworldstudier har det sin begrænsning i forhold til randomiserede studier. Og netop på grund af de begrænsninger kan man ikke drage endelige konklusioner med hensyn til om nogen behandling er bedre end andre, men det ser ud til at vi får konfirmeret det, de randomiserede studier siger: Nemlig at NOAK behandling er mindst lige så sikker og mindst ligeså effektiv som warfarin," sger Jens Friberg, der samtidig understreger, at realworldstudiet understreger tidligere resultater.
"Noget tyder på, at apixaban kommer bedre ud af undersøgelsen end de andre to NOAK, dabigatran og rivaroxaban. Og også det stemmer godt overens med det vi har set tidligere i randomiserede studier," siger han.
