Skrevet af Nina Vedel-Petersen den i kategorien Hjertekar.
ESC 2018: Flittig brug af cases er et af dette års ESC kongres’ populære tiltag. Guidelines og statistikker gøres mere direkte anvendelige, når de illustreres med realistiske patienthistorier.
Sådan lyder tidligere formand for DCS, Lene Holmvangs vurdering efter de første tre dage blandt godt 31.000 kollegaer fra hele verdenen.
”Sessioner med gennemgang af patientcases virker ret godt. Det er mere levende, når der præsenteres cases, som man skal have til at passe med behandlingsanbefalinger fra guidelines,” siger overlæge Lene Holmvang, Kardiologisk Afdeling, Rigshospitalet.
Selv havde hun den opsummerende rolle på en 1,5 time lang casebaseret session om brugen af AK-behandling hos STEMI-patienter med enten atrieflimren eller mekaniske hjerteklapper.
”Det er måske bare et tilfælde, men jeg er i år stødt på rigtig mange sessioner, hvor man bruger cases. Og jeg synes, det fungerer fint,” siger hun og henviser både til rent casebaserede sessioner som den hun selv var en del af mandag, men også til at man tilsyneladende har erkendt, at det kan være svært at holde koncentrationen fanget ved de store, tunge studiefremlæggelser, hvis der ikke også her kommer lidt ’kød og blod’.
”Hvis der kommer noget patientnært, er det til at holde ud. Der er også et stigende brug af online-afstemninger der gør foredragene mere levende end tidligere. De giver foredragsholderne mulighed for at adressere forskellige holdninger i salen,” mener hun.
På den seance hun selv var med til mandag, blev de enkelte cases diskuteret livligt.
” Guidelines ikke bare er nogle teoretiske betragtninger om "den ideelle behandling". Guidelines skal bruges aktivt i hverdagen. Ved at bruge cases i undervisningen kan man illustrere også, hvordan guidelines kan bruges på den rigtige måde,” siger hun.
På sessionen var flere cases om patienter, der har flere indikationer samtidige indikationer for blodfortyndende behandling.
”Hjemme på Rigshospitalet er det også den gruppe patienter, vi får en del opringninger om. Generelt gælder det jo med AK-behandling om at balancere risikoen for blødning med risikoen for apopleksi. Det handler om at finde balancen for den enkelte patient. Vi har masser af studier, men når man sidder med en patient med sine helt egne udfordringer, skal man finde den rigtige balance. Og her kan diskussioner omkring cases hjælpe,” siger hun, og nævner, at seancer med cases og diskussioner om guidelines kan være særligt tankevækkende, når deltagerne kommer fra andre lande.
”Ved denne kongres er jo deltagere fra hele verden, og man får sat tingene i yderligere perspektiv, når man støder på kollegaer, der gerne vil leve op til guidelines, men som ikke har muligheden i deres hjemland,” siger hun.
Men udover nogle positive oplevelser, bl.a. med casebaserede seancer, hører Lene Holmvang til de ESC-deltagere, der indtil nu er lidt skuffet over de fremlagte resultater.
”Sidste år var der flere positive fund. I år er der flere meget store studier, hvor jeg før kongressen havde forventet et positivt resultat, men hvor der så ikke var det alligevel. F.eks. studierne om hjertemagnyl til primær forebyggelse til personer med risiko for hjerte-karsygdom, hvor der ikke fandtes en signifikant gevinst ved behandlingen,” konstaterer hun.
