ESC 2018: En såkaldt Agatston-score, der rutinemæssigt anvendes til at kvantificere mængden af kalk i kranspulsårerne ved CT-scanninger, har vist sig måske at være et godt redskab til at identificere patienter, der vil have gavn af behandling med hjertemagnyl.
En stor dansk undersøgelse viser nemlig, at omfanget af kalk i kranspulsårerne tydeligt korrelerede med gevinsten ved hjertemagnyl.
Mandag på ESC fremlagde afdelingslæge, lektor, ph.d. Erik Lerkevang Grove resultater fra en stor undersøgelse af behandling med lavdosis hjertemagnyl til patienter uden tidligere kardiovaskulære hændelser eller revaskularisering. Studiet, der bygger på data fra Vestdansk Hjertedatabase, omfatter 27.451 patienter henvist på grund af angina pectoris. Og studiet viser, at behandling med hjertemagnyl i daglig klinisk praksis oftest vælges til ældre med klassiske risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar sygdom, herunder f.eks. hypertension, hyperkolesterolæmi og diabetes.
I forbindelse med studiet har forskerne brugt kalkscoren fra hjerte-CT scanningen sammen med den information, der ligger i patientens kliniske profil. En tilgang, han kalder for ’ganske smart’ , da kalkscoren alligevel udføres sammen med CT-scanningen, og man således kun bruger allerede eksisterende undersøgelsesresultater til at forbedre beslutningsgrundlaget ved opstart af behandling med hjertemagnyl.
”Vi udnytter noget, vi har i forvejen. Der skal intet ekstra bruges til at opnå en større sikkerhed,” siger Erik Lerkevang Grove.
”Mange tidligere studier har forsøgt at anvende et scoringssystem baseret på alder, køn og risikofaktorer som f.eks. rygning og hypertension, men selv helt nye undersøgelser – f.eks. det store ARRIVE studie, der i søndags blev præsenteret i en hotline session, har haft vanskeligt ved at finde en algoritme, der identificerer patienter med en god nytte-risiko ratio ved behandling med hjertemagnyl. Vi undersøger i vores studie de samme konventionelle risikofaktorer, men viser at kalkscoren bidrager med yderligere information” siger Erik Grove.
”Alle der laver hjerte-CT scanninger sidder dagligt med overvejelser om valg af medicinsk behandling. Der er selvfølgelig helt raske patienter og meget syge patienter, hvor beslutningen er nem. Men de fleste er et eller andet sted midt i mellem, og hvad skal man gøre ved dem?. Skal de have statinbehandling? Og hvad med magnyl? Det er der ingen klare retningslinjer for. Men brugen af en kalkscore kan være første skridt på vejen til at blive klogere,” siger han – ”Til gavn for patienterne, og til gavn for bestræbelserne på at skabe en mere ensrettet behandling. Som det er idag kan den samme patient blive tilbudt forskellig behandling alt efter, hvilken læge, der vurdere scanningsbillederne,” mener Erik Lerkevang Grove.
Om studiet fortæller han, at patienter med konventionelle kardiovaskulære risikofaktorer gennemgik koronar CT-scanning, og enten initierede behandling med hjertemagnyl eller en allerede indledt behandling blev fortsat. Disse patienter blev sammenlignet med dem, der efter scanningen ikke var i behandling med magnyl.
Patientgruppen, hvor kardiologen har tilvalgt magnylbehandling, har øget risiko for myokardieinfarkt, iskæmisk slagtilfælde og død, men magnylbehandlingen var forbundet med nedsat risiko for disse kardiovaskulære events, især hos patienter med et højt kalktal.
Erik Lerkevang Grove og hans forskerhold brugte den såkaldte Agatston-score for sammen med CT-scanningen at vurdere patienternes risiko.
I forbindelse med sessionen på kongressens tredje dag, “Insights from coronary CT imaging”, hvor Erik Lerkevang Grove fik en pris for bedste præsentation, fortalte han om studiets resultater.
Et særligt perspektiv på undersøgelsen er, at Erik Grove og kollegaer fandt, danske kardiologer i høj grad gør det rigtige.
”Vi kan se, at danske kardiologer er gode til at udvælge, hvem der vil have gavn af behandlingen. De udvælger patienter til behandling med hjertemagnyl udfra kendte risikofaktorer og solid klinisk fornuft, da netop disse patienter er i forhøjet risiko”, siger han og hentyder til, at kardiologerne udvalgte patienter ud fra traditionelle kardiovaskulære risikofaktorer som f.eks. diabetes, alder og hypertension.
Og om studiets resultat siger han:
”Behandlingen med hjertemagnyl reducerede denne risiko signifikant på bekostning af en let øget blødningsrisiko. Fundene understøtter således den nuværende kliniske praksis.
Derudover fandt vi, at omfanget af kalk i kranspulsårerne tydeligt korrelerede med gevinsten ved hjertemagnyl, hvilket indikerer, at den såkaldte kalkscore kan hjælpe klinikerne til at identificere de patienter, som bør opstartes i magnylbehandling.”
Erik Lerkevang Grove peger på, at ”der er behov for fremtidige randomiserede undersøgelser for at vurdere muligheden for at optimere og individualisere den blodfortyndende behandling af patienter med non-obstruktiv koronararteriesygdom diagnosticeret ved hjerte-CT”.
