Ticagrelor viser sig nemlig ikke at virke bedre som monoterapi - efter en måned sammen med aspirin - end at fortsætte med dobbelt antiplatelet behandling.
Håbet var ellers, at behandling med ticagrelor alene kunne reducere den risiko for blødninger som aspirin medfører. Man ønskede at påvise, at længerevarende behandling med Brilique var gavnligt for patienter med stabil kranspulsåresygdom.
"Vi forsøgte at undgå den øgede risiko for blødning, der potentielt er forbundet med at tilføje aspirin, endda lavdosis aspirin, til ticagrelor," sagde Patrick Serruys fra Imperial College, London, da han præsenterede resultaterne i kongressens hovedauditorium..
"Og vi forsøgte at opretholde den kliniske fordel ved kraftig blodpladehæmning efter PCI ud over den indledende periode med høj stenttrombose risiko i de første 30 dage. På det tidspunkt troede vi, at forsøget kunne bane vejen for ticagrelor som en enkel grundbehandling."
For Kenneth Egstrup var fremlæggelsen af GLOBAL LEADERS' resultater mandagens anden skuffelse - efter at COMMANDER viste sig heller ikke at leve op til forhåbningerne.
"Vi ser i hvert fald, at der ikke er nogen grund til at ændre vores nuværende praksis," siger han om GLOBAL LEADERS.
"Man gik fra et års til to års antikoagulerende behandling med Brilique. Blødningsrisikoen var stigende og der var ikke nogen signifikans i forsøgets hovedendepunkt, overlevelse," konstaterer han.
GLOBAL LEADERS er et randomiseret, åben-label forsøg på 130 steder i 18 lande.
Patienter, der har fået en ballonudvidelse for stabil kranspulsåresygdom eller akut koronarsyndrom, blev randomiseret (1:1) til 75-100 mg aspirin dagligt plus 90 mg ticagrelor to gange dagligt i en måned efterfulgt af 23 måneder med ticagrelor monoterapi eller standard dobbelt antiplatelet behandling med 75-100 mg aspirin dagligt plus enten 75 mg clopidogrel dagligt (til patienter med stabil kranspulsåresygdom) eller 90 mg ticagrelor to gange dagligt (til patienter med akut kranspulsåresygdom) i 12 måneder ved aspirin monoterapi i 12 måneder.
Det primære endepunkt efter to år var en sammensætning af alle dødsårsager eller ikke-dødbringende centralt adjudiceret ny Q-takker myokardieinfarkt. Vigtige sekundære sikkerhedsendepunkt var lokalitetsrapporteret blødning vurderet i henhold til kriterierne for Bleeding Academic Research Consortium (grad 3 eller 5).
Mellem juli 2013 og november 2015 blev 15.968 deltagere tilfældigt opdelt med 7.980 til forsøgsgruppen og 7.988 i kontrolgruppen. Efter to år var 304 (3.81 procent) deltagere i forsøgsgruppen døde eller havde et ikke-dødelig centralt adjudiceret nyt Q-takket myokardieinfarkt sammenlignet med 349 (4.37 procent) deltagere i kontrolgruppen. Der var ingen tegn på en forskel i behandlingseffekter for det primære endepunkt på tværs af forudbestemte undergrupper af akutte koronar syndromer og stabil kranspulsåresygdom.
Ved vurderingen af et udvidet slutpunkt på seks år var der ingen forskel mellem de to behandlingsarme. Død af alle årsager afveg ikke mellem grupperne. Der var endvidere ingen forskel i behandlingseffekten for det primære endepunkt på tværs af de forudbestemte undergrupper af ACS og stabil kranspulsårssygdom.
Grad 3 eller 5 blødning forekom hos 163 deltagere i forsøgsgruppen og 169 i kontrolgruppen (2,04 procent vs 2,12 procent).
Alt i alt konstaterer forskerne, at ticagrelor monoterapi ikke gør en forskel, men påpeger alligevel et par grunde, som de mener kunne have gjort en forskel for resultatet. Først og fremmest adherence. Hele 22 procent i behandling med ticagrelor mono var stoppet med at tage medicinen efter to år, mens det kun var syv procent af patienterne i aspirin-gruppen.
Det skød studiets discussant, Adnan Kastrati, Deutsches Herzzentrum i München, dog ned med den begrundelse, at der ikke er meget, man kan stille op med nonadherence, da det i høj grad skyldes, at patienterne føler sig ubehagelige berørt af stoffet.
Det er usandsynligt at reduktionen af adhærens i det andet år af GLOBAL LEADERS "er skyld i en reduktion i behandlingseffekten af ticagrelor i denne periode," sagde Kastrati.
Kenneth Egstrup mener, det er en vigtig pointe i studiet, at så forholdsvist mange patienter dropper ud af behandlingen på grund af bivirkninger.
