Lang ferie vigtig for stressede mænd med hjerteproblemer
Skrevet af Redaktionen den i kategorien Hjertekar.
ESC 2018: Længere ferier og stresshåndtering er vigtige elementer, hvis hjertepatienter skal undgå at dø for tidligt.
Det antyder et 40 år langt finsk forsøg, der tirsdag blev præsenteret på ESCs kongres i München og som på sin vis forklarer, hvorfor sunde livsstilsråd endte med tidlig død for mange af deltagerne tilbage i 80erne.
Helt tilbage i 1974-1975 startede Helsinki Businessmen Study med deltagelse af 1.222 mandlige ledere født mellem 1919 og 1934. Deltagerne blev delt op i to lige store grupper, hvor den ene fik mundtlige og skriftlige råd om en sund livsstil hver fjerde måned - om at dyrke fysisk aktivitet, spise en sund kost, opnå en sund vægt og stoppe med at ryge. Når sundhedsrådgivningen alene ikke var effektiv, fik mændene i livsstilsgruppen også medicin, der blev anbefalet på det tidspunkt, for at nedsætte blodtrykket (beta-blokkere og diuretika) samt lipider (clofibrat og probucol). Mænd i kontrolgruppen fik ingen særbehandling og mødte ikke forskerne.
Deltagerne i begge grupper havde mindst en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme (rygning, højt blodtryk, højt kolesteroltal, forhøjede triglycerider, glucose intolerance eller overvægt).
Da forskerne i 1989 analyserede resultaterne, viste det sig, at mændene, der have fået sunde råd hver fjerde måned, havde en øget dødelighed i forhold til kontrolgruppen.
Og nu viser en opfølgende analyse, at det samme gjorde sig gældende indtil 2004, hvorefter den i de efterfølgende ti år har været ens.
Til gengæld er risikoen for kardiovaskulær sygdom reduceret med 46 procent i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen ved forsøgets afslutning.
Den analyse, der blev præsenteret tirsdag, forlængede mortalitetsopfølgningen til 40 år (2014) ved hjælp af det nationale dødsregister og undersøgte tidligere urapporterede basisdata om deltagernes arbejdemængde, søvn og ferie.
Og her viste det sig, at kortere ferier var forbundet med en overdødelighed i livstilsgruppen. Her havde mænd, der tog tre uger eller mindre ferie årligt en 37 procent større risiko for at dø frem til 2004 end deltagere, der tog mere end tre ugers ferie. I kontrolgruppen gjorde det ingen forskel, hvor længe deltagerne holdt ferie.
"Det intensive livsstilsregime medførte skade hos en koncentreret undergruppe af mænd med kortere årlig ferie. I vores studie arbejdede mænd med kortere ferier mere og sov mindre end dem, der tog længere ferie. Denne stressende livsstil kan have overstyret enhver fordel ved sundhedsrådene. Vi mener, at selve interventionen (sundhedsrådene, red.) også kan have haft en negativ psykologisk virkning på disse mænd ved at påføre dem stress i deres liv," siger Timo Strandberg fra Helsinki Universitet i Finland.
Han bemærker, at stresshåndtering ikke var en del af forebyggende behandling i 1970'erne, men at det i dag anbefales til personer med eller med risiko for kardiovaskulær sygdom.
Desuden er mere effektiv medicin nu tilgængelig for at sænke lipider (statiner) og blodtryk.
"Jeg tror ikke, det at have en ellers sund livsstil, vil kompensere for at arbejde for hårdt og ikke tage ferie," siger han.
"Ferie kan være en god måde at lindre stress på.
Vores resultater viser ikke, at sundhedsråd er skadelige. De antyder snarere, at stressreduktion er en væsentlig del af programmer, der tager sigte på at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Livsstilsrådgivning bør være klogt kombineret med moderne medicinbehandling for at forhindre kardiovaskulære hændelser hos personer med høj risiko."
