Forsøget bygger på 2.147 patienter med NSTEMI eller ustabil angina (inklusionskriterier var enten troponinstigning og/eller ST-segment/T-taks forandringer i EKG).
Patienterne blev randomiseret i forholdet 1:1 til meget tidlig koronarangiografi og mulig behandling inden for 12 timer eller udskudt koronarangiografi og mulig behandling inden for 48 til 72 timer.
Patienterne blev fulgt op i mindst 18 måneder for død af alle årsager, ikke-dødelig myokardieinfarkt, hospitalsindlæggelse for svær iskæmi eller indlæggelse for hjertesvigt (det primære endepunkt).
Gennemsnitsalderen for patienter var 64 år og 66 procent var mænd. I alt fik 1.075 patienter den meget tidlige test, som blev udført i gennemsnit 4,7 timer efter randomisering, mens 1.072 i den udskudte gruppe blev undersøgt median 61,6 timer efter randomisering.
Otte ud af ti patienter havde forhøjede biomarkører, 60 procent havde EKG-ændringer, der indikerede ny iskæmi, og næsten 50 procent havde en GRACE-score over 140 på randomiseringstidspunktet - alle faktorer, der kvalificerer patienter som havende høj risiko.
Under en median opfølgning på 4,3 år forekom det primære endepunkt hos 27,5 procent af den meget tidlige gruppe og hos 29,5 procent i den udsatte gruppe uden statistisk forskel mellem grupperne.
Dette overraskede til dels Thomas Engstrøm, der dog forklarer det sådan:
"Gruppen af patienter rangerer meget bredt fra patienter, der har ondt i brystet men viser sig ikke at være syge i kranspulsårerne til patienter, der har 99,9 procent kranspulsåre aflukning. I studiet havde 30 procent ikke kranspulsåresygdom, og det kan have fortyndet resultaterne noget."
I undergruppen af patienter med en GRACE-score på over 140, viste den tidlige invasive strategi en 19 procent forbedring i forhold til personerne, der fik den senere invasive koronare angiografi. Der var 27 procent færre tilbagevendende myokardieinfarkter i den tidlig gruppe sammenlignet med den sene gruppe.
Der var ingen forskel mellem grupperne i antallet af komplikationer.
"Hvis man udelukkende kigger på gruppen af patienter med en høj GRACE-score, er der en klar forskel i grupperne - til fordel for tidlig behandling," siger han.
På spørgsmålet om, hvilken betydning hans forskning bør få på daglig praksis, siger Thomas Egnstrøm:
"Der er ingen ulemper ved tidlig behandling, så der er egentlig ikke nogen grund til at vente. Ikke alle har brug for en hurtig indsats, men ved at gøre det, fanger man dem, der netop har brug for det. Det er dog en ret stor logistisk byrde at behandle så hurtigt, så jeg mener, vi bør fortsætte som vi hele tiden har gjort, men vi bør identificere dem med en høj GRACE-score og behandle dem med det samme. Man kan sige, at vi med det samme behandler dem med en score på over 140 og lader dem med en score på under 140 vente," siger han.
"Meget tidlig diagnose og behandling var overordnet ikke bedre end den udskudte strategi. Resultaterne tyder på, at udsættelse for invasiv undersøgelse og behandling i op til 48-72 timer generelt er lige så god som en meget tidlig invasiv koronar angiografi hos patienter med NSTE-ACS. I overensstemmelse med ESC's retningslinjer, for undergruppen af NSTE-ACS patienter med en GRACE score over 140, støtter vores data om, at der er indikation for en meget tidlig invasiv strategi," konstaterer Thomas Engstrøm.
